X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Brokeback Mountain - Oscar støvsuger?


Svar
3of193of19Skrevet 13/12-05 16:30, rettet 13/12-05 17:14 
Brokeback Mountain har lige fået tildelt hele 7 Golden Globe nomineringer:
Best Motion Picture - Drama
Best Performance by an Actor in a Motion Picture - Drama
(Heath Ledger som Ennis)
Best Performance by an Actress in a Supporting Role in a Motion Picture
(Michelle Williams som Alma)
Best Director - Motion Picture (Ang Lee)
Best Screenplay - Motion Pictu... Se hele indlægget
90 emne(r).
« < 1 2

Svar
3of193of19Skrevet 26/02-06 14:42 
Hehe, fire BAFTAs til BBM btw, Bedste film, instruktør, manus og mandlige birolle. Go Jake! ;-)
SøgAArdSøgAArdSkrevet 06/03-06 09:53 
Brokeback Mountain snuppede "kun" sølle 3 statuetter i nattens løb. Personligt ønskede jeg at den ryddede bordet, eller i det mindste blev kåret som 'Bedste Film'. Det blev i stedet 'Crash' der løb med den titel.

Bedste Musik
Bedste Filmatisering
Bedste Instruktør
Home is where the hardware is..
BeanoBeanoSkrevet 06/03-06 10:06 
ja noget af en overraskelse mht. Crash... og så egentligt ikke. Men positivt at Philip Seymour Hoffmann endeligt fik en Oscar :)
3of193of19Skrevet 06/03-06 11:35, rettet 06/03-06 11:41 
Det var ikke kun en overaskelse at Crash vandt, det er nok den største skamplet i Oscar historien. Crash når ikke BBM til sokkeholderne. Den er en plump, skåret-ud-i-pap, bøjet-i-neon. Har man set den én gang er det nok, fordi man får stoppet alle forfatterens intentioner ned i halsen, der er ikke noget at opdage i filmen for tilskueren.
BBM i modsætning har tonsvis af scener der bare viser noget hvor man selv har mulighed for at fortolke ting. Men man føler aldrig at filmen trækker super opmærksomhed til disse ting, de er der bare.

SPOILER for Crash og BBM

F.eks. er der et parallelt scene duo helt i starten hvor vi ser Ennis komme til Signal i en truck. Der er tidlig morgen, trucken kører fra venstre mod højre. Da Ennis stiger ud, har han stort set alle sine egendele i en brun papirspose.
Til slut efter at Ennis har været hos Jacks forældre er det solnedgang, han kører i sin egen pick-up fra højre mod venstre, med sig igen en papirspose indeholdende hans kæreste eje: skjorterne.
Scenerne book-ender Ennis forhold med Jack. Det er ikke noget man bider mærke i når man ser filmen første gang.
Ligeledes det opsprættede får Ennis finder morgenen efter den første nat sammen i teltet. Ennis bliver mindet om det skrækkelige syn hans far udsatte ham for som barn: Døde Earl i vandingsgraven. Men det ved vi ikke noget om endnu ved første gang vi ser filmen, da flashbacket med Earl først kommer senere.
At Ennis vender skjorterne, så det er ham der omfavner Jack, i en symbolsk gestus der minder om det lille flashback vi ser i deres sidste scene sammen (en ide som Heath Ledger selv kom med btw).
Hvor langt gik forholdet mellem Randall og Jack? Hvordan døde Jack virkelig (ikke at det virkelig er vigtigt, havde Ennis og Jack været sammen var ingen af de to muligheder sket)? Hvad mener Ennis med "Jack, I swear..."?
Spørgsmål over spørgsmål og ingen definitive svar. Det er tilskueren der selv får lov til at fylde de tomme felter og det er her kunst som BBM adskiller sig fra en film som Crash, hvor den eneste aktivitet der kræves af tilskueren er at holde styr på hvordan alle historierne flettes sammen tilsidst.

Crash lader intet usagt, alt skal skæres ud i pap så alle kan være med. Sympomatisk for filmen er en af de sidste scener hvor Sandra Bullocks karakter er faldet ned af en trappe. Hun har før i filmen hele tiden brokket sig over latinos. Ingen af hendes fine venner har tid til at køre hende på skadestuen eller hjælpe bagefter, da de skal til manicure eller lign. Den eneste der hjælper hende er hendes latino hushjælper. Til sidst omfavner hun hushjælperen og siger "Du er den eneste rigtige ven jeg har." Hurrah! Sandra er blevet et bedre menneske af sin erfaring! Ligesom alle andre personer i løbet af filmen lærer deres lektion og bliver bedre mennesker (undtagen kineserne, for de er onde. Ja. Crash, årets plakatfilm MOD racisme er SELV racistisk overfor kinesere).

/SPOILER


Mark my words: Om ti år er der ingen der vil huske Crash som andet end den film der uretfærdigt fik tildelt Best Picture Oscaren fremfor det bedste drama der er produceret i Hollywood de seneste mange år. Ligesom Shakespeare in Love allerede kun er kendt som filmen der stjal Oscaren fra Saving Private Ryan.
Lionsgate kørte en massiv Oscar kampange hvor de sendte et sindsygt antal DVD screenere ud til AMPAS medlemmerne og kritikere for at pushe filmen. Det kombineret med homo-skræk hos mange af de mere konservative AMPAS medlemmer (efter sigende har mange ikke engang set BBM selvom de fik tilsendt screenere) og måske frygten for at Oscarne skulle virke racistiske hvis ikke de to film med afrikansk-amerikanere vandt et eller andet (også grunden til at "It's Hard Out Here for a Pimp" vandt over Dolly Parton's "Travellin' Thru").

Ang. Hoffman så fortsætter hans Oscar gevinst den kedelige trend at man bare skal spille med i en biografi og helst tale sjovt for at vinde en statuette. Ja, han rammer Truman Capote på en plet, men som jeg har været inde på før var Capote så stereotyp at stortset alle kunne spille rollen. At Hoffman så var venner med instruktøren i forvejen der næsten skrev rollen til ham gjorde det bare endnu nemmere. Der er tonsvis af videomateriale med Capote som Hoffman har haft mulighed for at studere.
En skuespils Oscar skal ikke tildeles som anerkendelse for et livsværk.
Ledger derimod bragte en figur til live som kun er beskrevet i korte strøg i BBM novellen. Ennis talemåde, kropssprog, det hele, er Ledgers og Lees arbejde og hvad Ledger har skabt er en figur så levende at selv Annie Proulx blev chokeret da hun så filmen. Følelserne der syder lige under Ennis hårde overflade og bryder ud er fremragende spillet. Ledger ER Ennis, ligesåmeget som Hoffman er Capote, men Ledger havde en langt sværere rolle. Så til helvede med det at Ledger kun er 26, det ville have været velfortjent havde han vundet over Hoffman.
la0sla0sSkrevet 06/03-06 11:42 
Nu er oscarprisen jo i hvert fald ikke garant for noget kunstnerisk eller upolitisk valg, det er nok den mest betydningsfulde ligegyldighed der findes i prissammenhæng. :)

Eksempelvis undrer det mig af Hanekes Caché ikke engang var nomineret, ligesom The Constant Gardener (også en af de bedste 2005 film) var undernomineret.

Men jo det er nok lidt overraskende med Brokeback, især fordi det jo tegnede til at være de "gode intentioners år", med det mener jeg at selvom Brokeback er en langt bedre film end Crash, så betyder det jo ikke så meget i oscar-sammenhæng. Min egen personlige favorit München fik jo også som ventet nul og nix, sådan er det. Til gengæld er den mandelige hovedrolle helt iorden, den præstation er noget helt specielt.
Hvad sker der?
RonaldoRonaldoSkrevet 06/03-06 12:03 
3of19 du irriterer mig. Hvorfor er det så vigtigt at BBM skal vinde alt og alle bare skal elske den? Det er som om at du er desperat efter at få anerkendelse eller noget.
la0sla0sSkrevet 06/03-06 12:13, rettet 06/03-06 12:14 
3of19, nu kan det godt være vi bliver uvenner, men har du ikke været en anelse enøjet i denne debat? Altså jeg kan sagtens forstå hvorfor du synes Brokeback Mountain er god eller fantastisk, både af den en eller den anden grund, men alligevel nu må holde op. Ikke mindst i næsten at have følelserne uden på tøjet i forhold til det her :)

Der har altid været en trend til at transformationen giver en oscar, og det kan man mene om hvad man vil, men Capote portrættet er jo ikke blot en stereotyp, det vil jeg nægte at tro på. Det er i ligeså høj grad en fantastisk præstation, med enormt mange nuancer, som netop ikke bliver overspillet. Capote var jo selv en underlig person, der svang fra det joviale til det modbydelige. Det synes jeg rammes helt fint ind. Ledger præstation er virkelig flot, det er den, den er bare ikke ligeså god... i min bog.

At kalde at Crash fik oscaren kan jeg ikke se er den største katastrofe. Slet ikke, det er nærmere et udtryk for mere vil have mere fra din side ;) den største skamplet er nok nærmere at Scorsese ikke endnu har fået en oscar. Faktisk vil jeg mene at det her er den mest forudsigelige overraskelse der kunne komme

Om Brokeback Mountain vil blive husket om 10 år, ja så må man da håbe det, men lad os nu heller ikke være overdrevne, det er kun oscars, og så dårlig er Crash ikke. Crash er på ingen måde genial, men det er en god film, der som sagt tager et suuuperbetændt emne op (for amerikanernes selvbevidsthed), og det betyder noget.

Vi kan godt blive enige om at Brokeback er en bedre film, men det er altså ikke den største tragedie... efter min mening
Hvad sker der?
WehnerWehnerSkrevet 06/03-06 12:17 
Der er vel hverken noget unaturligt eller noget galt i at 3of19 meget, meget gerne havde set BBM vinde? Jeg kan i hvert fald godt forstå det.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
la0sla0sSkrevet 06/03-06 12:21 
Næh det håber jeg heller ikke jeg har givet udtryk for, jeg havde også gerne set den vinde, men spørgsmålet er om vi skal tale om det konstruktivt eller om vi skal være mere... ja... enøjede. :)
Hvad sker der?
BeanoBeanoSkrevet 06/03-06 12:27 
3of19, jeg er enig i din observation af BM vs. Crash. Jeg vil dog komme med det forbehold at jeg ikke har set Crash endnu, men udfra hvad jeg har læst og set af klip, ligner den meget "velmenende-Hollywood-anti-racisme-metervare" som vi har set så ofte.
Mens BM var en modig og rørende film samtidig med at være visuel fantastisk :)
Ja, tyveri...

Jeg kan dog ikke forstå din kritik eller minimering af Hoffmann's Capote. Selv om manden har haft masser af materiale at studere, så er det ikke elementært at komme med den præstation. Med en figur som Capote, er det meget nemt at kamme bare en smule over at lave en karrikatur eller parodi, men det har Hoffman undgået.
Så selv om Ledger klarede sig imponerende godt i BM, syntes jeg nu Hoffmann gjorde sig fuld fortjent til statuetten :)
3of193of19Skrevet 06/03-06 12:32 
ronaldo>
3of19 du irriterer mig. Hvorfor er det så vigtigt at BBM skal vinde alt og alle bare skal elske den? Det er som om at du er desperat efter at få anerkendelse eller noget.

Nu er jeg absolut ikke alene med indstillingen at Crash ikke rækker BBM til sokkeholderne (så du kommentarene på DR2 lige efter?)

BBM har vundet langt flere vigtige priser end den har tabt. Oscar ville bare have været kronen på værket og indikator for at der faktisk ER noget der har rykket sig de sidste år og vi kan forvente at se bøsser og lesbiske i andre roller end som comedy relief i Hollywood film.
BBM er ikke en film for alle, helt enig. Det er ikke engang alle bøsser der synes den er god. Jeg har hørt kommentarer som "Hvorfor tager de sig ikke bare sammen og flytter til San Fransico."

Der er simpelthen nogle mennesker der connecter med BBM på en helt speciel måde. Det gjorde filmen for mig. Jeg var på vej til at blive en slags Ennis. Jeg har ikke problemer med at være bøsse, men den måde jeg har gået i mange år og emotionelt isoleret mig slog mig som en åbenbaring.
Siden jeg så filmen har jeg oplevet nye sider i mig selv som jeg ikke vidste jeg havde eller troede var døde. Jeg er blevet inspireret til at gribe muligheder der viser sig og det har faktisk ført til at jeg for første gang er på vej til noget som kunne gå hen til at blive et seriøst forhold med en dejlig mand. Noget som jeg aldrig ville have taget mig sammen til hvis jeg ikke havde set denne vidunderlige film.
Der er mennesker som mig som har brug for film som denne. Så undskyld mig hvis jeg går lidt i selvsving en gang imellem over BBM. Filmen har jo bare ændret mit liv.
RonaldoRonaldoSkrevet 06/03-06 12:58 
Det er fint. Godt for dig. Du har følelser forbundet med denne film så din mening er farvet. At jeg ikke forstår hvorfor du synts det er så vigtigt at den bliver anerkendt er så en anden sag.

Jeg bryder mig ikke om når folk forbinder kvalitet eller mangel af og positive/negative ting med folkegrupper. BBM er ikke en god film fordi den handler om bøsser. Har der overhovedet været nogle bøsser med til at lave filmen?
3of193of19Skrevet 06/03-06 13:35, rettet 07/03-06 14:12 
Ok, så vil jeg gøre som Crash og skære det ud i pap:

Jeg vil da helt og holdent tilstå at jeg ikke havde skænket BBM så megen opmærksomhed fra starten hvis den ikke handlede om bøsser. Ja, det var det initielle skub der fik mig interesseret.

MEN: Kærlighed er universel og det samme er Ennis dilemma, at ønske noget men være ude af stand til at overvinde sig selv til at gå ud og tage det. Disse dele af filmens budskab kunne have været gjort med et heteropar og det er denne del der har bevæget mig.

At filmen så samtidigt har et politisk budskab, at homofobi ødelægger menneskers liv og ikke kun de homoseksuelles, men også de uskyldige heteroer som ender i falske ægteskaber med bøsser og lesbiske der af frygt for deres liv ikke ser andre muligheder, er kun en del af det hele.
Man vil aldrig kunne flytte meninger hos fanatiske fundamentalister, men for de folk der faktisk har noget omløb i hjernen er der chancen at denne film kan hjælpe med at skabe bedre forhold.
Der er andre der connecter med denne del af filmen og novellen, Proulx har i årevis fået breve med kommentarer som "Nu ved jeg hvordan min søn havde det".

Fordi denne film har kraften til at ændre folks holdninger, at give et skub til at tage chancer med sit eget liv, og at den derudover er et fantastisk godt stykke filmkunst (den ville nok ikke have vundet så mange priser hvis den ikke var) gør at den burde have vundet Oscar for bedste film også.
Oscaren ville have garanteret at endnu flere folk havde set den og måske komme ud af biffen som et bedre menneske. Men det blev ikke til noget og det er jeg naturligvis lidt ked af.

Måske har jeg endda været lidt for ond over for Hoffman, hvem ved?

Jeg ved så ikke om du har set filmen Ronaldo, men jeg har faktisk set de film jeg taler om her.
la0sla0sSkrevet 06/03-06 14:25 
man må god være lidt ond overfor Hoffman han kan nok klare det. Nu så jeg ikke da han modtog noget, men gøede han?
Hvad sker der?
JoachimMAJoachimMASkrevet 06/03-06 20:23 
Nu vil jeg ikke sætte debatten for meget på et sidespor, men jeg forstår virkelig ikke hvorfor folk har så meget imod Crash. Jeg synes det var en vedkommende og tankevækkende film som på eminent vis gjorde op med racistiske fordomme og klichéer. Absolut ikke nogen metervare. Ja da, det stråler da ud af filmen at den er fra Hollywood, men hvorfor skal det absolut være et dårligt træk? Jeg gik hvertfald ud af biografen med en sjælden følelse af at filmen faktisk talte til mig.

Jeg har ikke set BBM og vil derfor heller ikke udtale mig omkring den havde fortjent Oscaren for bedste film eller ej - men jeg synes bestemt ikke at Crash var et forfærdeligt valg. At folk der slet ikke har set Crash kan kalde overrækkelsen for "tyveri" synes jeg er en smule plat, men det er måske bare mig
Jo mere du knokler, desto mere skal du lave!
BeanoBeanoSkrevet 06/03-06 20:42 
Plat hvordan?... så kald det synd/skam/ærgeligt/surt/numse... who cares, Crash fortjente bare ikke den "Bedste Film" Oscar IMO (så den her til aften).

Crash er ikke en dårlig film... bare meget "meh". Men Matt Dillon overraskede mig dog positivt :)
3of193of19Skrevet 06/03-06 22:02, rettet 06/03-06 22:22 
Faldt over en kulumne om Crash på MSN som jeg er 100% enig i.
Specielt denne del:

Erik Lundegaard>
The “Crash” quiz
Here, let’s take a little quiz. Say you’re an Asian woman who has just rear-ended the car in front of you. What do you do? Do you…

1. Wait in your car until a police officer arrives
2. Exchange licenses with the driver of the other car
3. Notice that the driver of the other car is someone who looks like Jennifer Esposito, immediately assume she’s Mexican-American (as opposed to, say, Italian-American), and then tell the African-American police officer that “Mexicans no know how to drive.”

How about this one? You’re talking to a bureaucrat on the phone about getting extra care for your father who is having trouble urinating, and she is not helpful. You ask for her name and she tells you: Shaniqua Johnson. You still need her help. What do you say?

1. “Shaniqua. That’s a beautiful name.”
2. “Shaniqua. You could do a better job of helping my father, who is in pain.
3. “Shaniqua. Big f---ing surprise that is.”

One last one. You’ve just been told by your hot, hot girlfriend, with whom you’re lucky to be sleeping in the first place, that she is not Mexican as you presumed; that her mother is from Puerto Rico and her father is from El Salvador. What do you say?

1. “I’m sorry, honey. I’m surprised I didn’t know that. Now come back to bed.”
2. “Really? How did they meet?”
3. “Who took [all Latinos] and taught them to park their cars on their lawns?”

And on and on and on. Every scene. Put a little pressure on somebody and they blurt simplistic racist sentiments. Right in the face of someone of that race.

Worse, none of it feels like sentiments these characters would actually say. It feels like sentiments writer/director Paul Haggis imposed upon them to make his grand, dull point about racism, when a more telling point about racism might have emerged if he’d just let them be. “Crash” is like a Creative Writing 101 demonstration of what not to do as a writer. To the Academy this meant two things: Best screenplay and best picture.

Og her Crash i en nøddeskal:

cythera: thought you might enjoy this - found it on Atrios.

"I am happy that Crash won because it said some very important things we should all know:

1.) When crazy Muslims come to kill your kids, Jesus will protect you.

2.) The best hope in life for batshit crazy upper class white women is to have a faithful servent who will listen to their abuse and not quit their jobs.

3.) Racist cops are all really good people underneath.

4.) Liberals are all really potential murderers.

5.) Black hoodlums do in fact carjack. But they draw the line at participating in the slave trade. That's best left to elderly Asian men."

MSN artikel
JoachimMAJoachimMASkrevet 06/03-06 23:07 
Jeg er ikke enig i "dine" (eller de citeredes) betragtninger omkring Crash.

For det første synes jeg slet ikke de citerede har fanget et af de vigtigste elementer i Crash: Ironi. De kritiserer den åbenlyse ironi der gennemlyser hele filmen og indser ikke at ironien er en del af historien. Især dit sidste citat er et godt eksempel på at de slet ikke har fanget filmen ordentligt.

Desuden mener jeg ikke at Crash's største styrke er dens budskab (som forøvrigt bliver gennempenslet i mere eller mindre hver scene, hvilket jeg ikke nødvendigvis synes er dårligt). Det er snarere dens evne til at få tilskueren (ihvertfald mig) til at leve mig ind i historien.

Som sagt, jeg vil ikke gå ind i diskussionen om hvorvidt BBT fortjener oscaren mere end Crash da jeg ikke har set BBT. Men jeg synes absolut ikke oscaren til Crash er helt ude i skoven, selvom jeg da bedre kunne lide Munich
Jo mere du knokler, desto mere skal du lave!
la0sla0sSkrevet 06/03-06 23:37 
Jeg synes Crash er en fin film, en film der dog aldrig helt når samme niveau som andre ensemble film såsom Short Cuts og Magnolia for at nævne nogle af de mest fremtrædende, og også for at fremhæve hvad der kræves for at være oscarværdig (omend det udtryk nok ikke indeholder så meget).

Det problem jeg synes der er grundlæggende er ved filmen, er den måde kabalen går op på. Der er ikke noget netop river, og selv den slemme politibetjent redder et menneske og er dermed trods alt ok. Måske er hovedpræmissen omkring de sammenstødende biler en anelse for litterær og fortænkt, men filmen efterlader alligevel mig med en følelse af LA som et overkørt og opskruet netværk af flimrende karakter.

Ser vi på Brokeback Mountain har vi en film som i lige så høj grad som Crash kan kaldes for amerikansk. Men! Og det er pointen, en af den slags hollywood produktioner de kun kan lave. Det er en smuk og storslået film, og bedre end Crash.

Slutteligt ville jeg også personligt hellere have set München som vinder. Det var dog helt urealistisk, og det er også af helt idiosynkratiske grunde at jeg mener det.

Og jeg vil så liiige igen (dog uddybende): jeg forstår IKKE hvorfor Good Night & Good luck blev nomineret når den kære gartner blev forbigået...

Vi kan så, som Kim Skotte (vist) vedr Robert uddelingen, undre os over, hvordan man kan blive bedste instruktør uden at have lavet den bedste film? :)
Hvad sker der?
3of193of19Skrevet 06/03-06 23:39, rettet 06/03-06 23:43 
JMA, hvad mener du med de mærkelige "" i det sammenhæng? Jeg havde ikke læst særlig meget omkring Crash; jeg besluttede mig til at se den efter nomineringerne kom ud så jeg havde et reelt grundlag for at bedømme hvilken film der gjorde sig mest fortjent til Best Picture. De ikke citerede indslag jeg er kommet med omkring Crash er ikke "mine" de er MINE.

SPOILERS for Crash

At kalde de involveredes personers tåbelige opførsel for ironi er godtnok en mærkelig observering. Eller mener du den søgte ironiske skæbne at den racistiske politibetjent får lov til at bøde for sine synder ved at redde den samme kvinde han natten før overgramsede og at den rare politibetjent tilsidst bliver morder fordi selv han har racistiske fordomme?

/SPOILERS

For at låne fra Lundegaard, så er racisme meget farligere når den gemmes væk. Den måde som personerne konstant spytter om sig med racistiske kommentarer er IKKE realistisk. Hvis en person direkte ville udgrænse mig pga herkomst så vidste jeg jo med det samme at vedkommende er en idiot som jeg alligevel hellere ville undgå. Hvis jeg blev stukket en eller anden søforklaring stod jeg mere usikkert. Er personen racist eller er der noget galt med mig selv?

Du burde virkelig tage hen og se BBM :) Dejlig film hvis man går ind med et åbent sind.
3of193of19Skrevet 06/03-06 23:42 
la0s>
Og jeg vil så liiige igen (dog uddybende): jeg forstår IKKE hvorfor Good Night & Good luck blev nomineret når den kære gartner blev forbigået...

Focus Features stod for både BBM og Constant Gardener. De er et lille studie og jeg har lidt på fornemmelsen at de kun havde penge til at satse på en af deres film og så valgte de Brokeback frem for Gardener.
la0sla0sSkrevet 06/03-06 23:47 
Ah okay det forklarer en del, det giver selvfølgelig også mening at de satsede på BBM i denne sammenhæng selvom den ikke vandt.
Hvad sker der?
silverstarsilverstarSkrevet 07/03-06 01:15 
Interessant at se hvordan hollywood valgte at fordele priserne. Jeg tror jeg skal have set Crash igen engang, efter at have set den første gang synes jeg bestemt ikke den var noget specielt, det jeg husker bedst var Sandra Bullocks rædselsfulde præstation, ikke at jeg havde forventet det store fra hende :)
Det kan være at den havde flere kvaliteter end jeg umiddelbart lagde mærke til, det sker jo af og til at man går ind til en film "på den gale måde" og får et dårligt førstehåndsindtryk, enten fordi man ikke lige var i humør til den type film på det tidspunkt, eller hvis forventningerne var nogle andre. Jeg giver ihvertfald Crash en chance til, selvom jeg ville have tippet Brokeback til at vinde for bedste film.
De eneste af de større oscars som jeg gættede var bedste mandlige og kvindelige hovedrolle, jeg forstår ikke at George Clooney fik en oscar for sin (efter min mening) tynde indsats i den middelmådige film Syriana.
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
3of193of19Skrevet 07/03-06 05:47 
Der er heller ikke noget specielt ved Crash. Filmen blev simpelthen af Lion's Gate positioneret som alternativet til "den der bøssewestern". Det ser ud til at der har været rigtig mange AMPAS medlemmer der slet ikke gad se BBM pga temaet. Tony Curtis i spidsen udtalte at han ikke havde tænkt sig at se filmen og endnu mindre at stemme på den.
Sjovt at det kræves af AMPAS medlemmer at have set alle dokumentar filmene for at stemme i den kategori, men i den vitigste kategori har enhver abe lov til at sætte et tilfældigt kryds...
sinarsinarSkrevet 07/03-06 15:20, rettet 07/03-06 15:24 
3of19>
Den måde som personerne konstant spytter om sig med racistiske kommentarer er IKKE realistisk. Hvis en person direkte ville udgrænse mig pga herkomst så vidste jeg jo med det samme at vedkommende er en idiot som jeg alligevel hellere ville undgå. Hvis jeg blev stukket en eller anden søforklaring stod jeg mere usikkert. Er personen racist eller er der noget galt med mig selv?

Crash er et stykke fiktion og ikke en dokumentar. Manuskript forfatterne har vel som sådan spillerum til at lade karaktererne sige/gøre hvad som helst for at få deres pointe frem. Jeg synes at det var tydeligt at de ville frem til deres budskab på en "urealistisk" måde. Bare se hvordan karaktererne gennemlever inverse situationer:

\CRASH SPOILER START
Betjenten befamler en kvinde for derefter at redde hendes liv, betjentens makker redder en farvet man et sted for derefter at slå en anden ihjel, den farvede biltyv laver et biltyveri for derefter at redde en flok bådflygtninges liv (rinse and repeat for resten af karaktererne)
\CRASH SPOILER END

Ingen af disse forløb er særligt sandsynlige og understreger blot at filmen har et "fabel" lignende skær hvor selve replikkerne er noget af det mindst urealistiske. Om man kan lide det eller ej er selvfølgelig en smagssag jeg synes bare at det er mærkeligt at anklage den for at være urealistisk da det så langt fra virker som om filmens mål er at være en flue på væggen af LA.

Synes for øvrigt også at Magnolia og Short Cuts var bedre end Crash (i genren altså)...
Spiller nu: Halo 3
la0sla0sSkrevet 07/03-06 15:55, rettet 07/03-06 15:56 
Jeg vil lige indslynge, at jeg mener at Crash i sin fremstilling præsenterer sig selv som en realistisk skildring, og ikke som en konstruktion. Svagheden er derfor, at konstruktionen er så tydelig, at vi kan se hvordan det hele skal passe sammen. Andre film der spiller på konstruktionen, som eksempelvis Gosford Park (som også har ensemble strukturen), gør det bevidst uden at ville skjule sig som realisme (ikke dermed sagt (nu skal jeg stoppe med parenteser) at realisme er en skjulen sig i negativ forstand).

Så i min mening er det fabel-agtige netop svagheden ved Crash. Man kan sagtens lave movies der rammer noget af det poetiske ved hverdagen uden at de bliver urealistisk, netop fordi vi alle kender de øjeblikke hvor det dagligdagsagtige løfter sig til noget specielt, men det kan Crash ikke, den er meget konstrueret... men det er stadig en god film, en meget amerikansk film, men nej ikke oscar-værdig (knap nok nomineringsværdig), men det er ingen overraskelse.. alligevel.
Hvad sker der?
la0sla0sSkrevet 07/03-06 16:11 
Andre er også skuffede:

http://www.imdb.com/news/sb/2006-03-06/
Hvad sker der?
jaesjaesSkrevet 07/03-06 17:19, rettet 07/03-06 23:23 
Jeg har kun set The Constant Gardener af de nominerede film, men er tyveriet virkelig så meget større, end det plejer at værre?

Jeg mener, Oscar-akademiet har jo generelt forfordelt de storladne og kendte film, og negligeret de smalle film og filmene fra uafhængige filmselskaber [EDIT: Ikke kun blandt vinderne, men i høj grad også i deres valg af nominerede film].

Nogle eksempler fra de senere år (find selv flere her: http://www.imdb.com/Sections/Awards/Academy_Awards_USA/):

1995:
Forrest Gump som vinder
Pulp Fiction eller The Shawshank Redemption er vel objektivt bedre film?

1997:
The English Patient som vinder
Hvorfor ikke Fargo?
Og hvad laver Jerry Maguire overhovedet blandt de nominerede? ;)

2001:
Gladiator som vinder
God film, men bare endnu et eksempel på, hvor mange eventyrfilm, som vinder. Uden at have set andet end Gladiator og Erin Brockovich fra det år, synes jeg måske heller ikke, Gladiator er en værdig vinder sammenlignet med de tidligere år...

2004:
Lord of the Rings: The Return of the King som vinder
Vel ikke den bedste i triologien, og nærmest en forsinket, og samlet, anerkendelse til Peter Jackson for alle tre film.

Sjovt nok, havde jeg svært ved at finde oplagte eksempler fra 80'erne, så måske er der noget om snakken, når folk postulerer, at filmkvaliteten er faldet drastisk i takt med den øgede kommercialisering.
la0sla0sSkrevet 07/03-06 17:47 
Hvis vi skal snakke Oscar gennem årene, så er jeg en anelse uenig, men ikke voldsomt :)

i 95: ville Pulp Fiction have været en fin vinder, men Forrest Gump er jo en film om amerika, som er ganske velgjort og rørende, men også en film som vi europæere har svært ved helt af forstå. Personligt villle jeg nok have sagt Pulp Fiction, men Forrest Gump kan sagtens forsvares.

97: Jeg kan ikke se hvordan Den engelske patient kan betvivles, det er simpelthen en virkelig fremragende film, der er rørende og storslået lavet. Desuden mener jeg personligt heller ikke, at Fargo er Coen brødrenes bedste film, men stadig en fremragende film. Det er dog stadig den fortjente film der vandt det år.

angående andre år så vil jeg mene at 2001 burde have tilfaldet Traffic (en langt bedre Crash :) i stedet for sandalfilmen Gladiator, som alligevel er enormt velgjort. Men det år jeg ville tage mere fat i, er 2000 hvor American Beauty vandt. Det er selvfølgelig også en amerikansk film, som de gerne vil se dem, men i min bog er The Insider en langt mere interessant og kunstnerisk film end AB. Nu er jeg også Michael Mann fan, men alligevel. Og kan i samme åndedrag lige undre mig over at Heat aldrig blev nomineret til noget som helst. Det tirrer Lars! :)

Men man kan blive ved, var A beautiful mind i 2002 virkelig en bedre film en Gosford Park eller Moulin Rouge! ? Næppe. Var 2003 vinderen Chicago virkelig bedre end The Hours og The pianist? Måske, men ikke klokkeklart (Adaptation eller Far from heaven var ikke engang nomineret). Fortjente Al Pacino sin oscar i 92 for Duften af en kvinde? Nej den skulle Downey Jr. nok have haft for Chaplin, men at Pacino vandt sin første det år er i sig selv en skandale... det jeg mener med disse opremsninger er, at der er tvivlsomme kendelser ved de helt store kategorier hvert år. Sådan er det bare fordi Oscaren er super-politisk og ikke en pris til bedste film. Sådan er det, fordi det er sådan :)
Hvad sker der?
3of193of19Skrevet 07/03-06 17:58 
jeas, det der synes jeg er det store problem her er at mange AMPAS medlemmer på forhånd havde truffet en beslutning om ikke at se BBM og heller ikke stemme på den. Det er imo rystende at en institution, der ser sig selv som at være den ypperste til at bedømme film tillader at deres medlemmer nægter at se film der er nomineret til hovedkategorien, men alligevel får lov til at stemme om dem.
Jeg kan godt se at det ville være umuligt at forlange at man skal have set ALLE nominerede film, men hvis man ikke synes man vil ofre ca 12-15 timer på at se 5 film, så har man heller ikke ret til at træffe en afgørelse om hvilken der var bedst.
jaesjaesSkrevet 07/03-06 18:31, rettet 07/03-06 23:23 
la0s>
men Forrest Gump kan sagtens forsvares.

Jo, det kan den vel, men den er også bare så meget en typisk "lidt af det hele"-film, at den er en smule træls :)

Bevares, jeg kan ret godt lide Forrest Gump, men IMO holder den ikke til at blive set 5+ gange som de store klassikere.

Jeg kan ikke se hvordan Den engelske patient kan betvivles

Igen en god film, men også en film vi har set en million gange, med andre skuespillere og lokationer, og samtidig ikke klart bedre end mange andre film fra samme år. Generelt er pointen, at der nomineres i et alt for snævert spænd i betragning af, hvor mange film er der rent faktisk udkommer hvert år.

Sådan er det bare fordi Oscaren er super-politisk og ikke en pris til bedste film. Sådan er det, fordi det er sådan :)

Ja, præcis. De fleste større events i USA er desværre politisk eller moralsk polerede i svær grad.

3of19>
jeas, det der synes jeg er det store problem her er at mange AMPAS medlemmer på forhånd havde truffet en beslutning om ikke at se BBM og heller ikke stemme på den. Det er imo rystende at en institution, der ser sig selv som at være den ypperste til at bedømme film tillader at deres medlemmer nægter at se film der er nomineret til hovedkategorien, men alligevel får lov til at stemme om dem.

Det er selvfølgelig forkasteligt, men er du sikker på, at det er "mange" medlemmer og ikke bare "nogle"? Der er flere Demokrater end Republikanere i filmbranchen, og dermed skulle man i det mindste tro, at AMPAS ikke var så konservativt som "visse" dele af befolkningen :)
MadsMadsSkrevet 16/03-06 22:17 
Jeg troede aldrig jeg skulle tale for denne film, selv da jeg sad i biograf-mørket for ca. tre timer siden, og ventede på at Brokeback skulle gå i gang, var jeg splittet, på den ene side fattede jeg ikke at jeg overhovedet var taget ind for at se den, mens på den anden side (- the wild side ;)), det er selvfølgelig bedst altid at have paraderne nede, før man rent faktisk har set en film. Mine fordomme bunder ikke i, at jeg på nogen måde er homofobisk, men som jeg havde set det, var filmen i medierne blevet til noget af et Hollywood-drama, for ikke at nævne den episke fortælling, hvilket jeg aldrig kan komme langt nok uden om. Og det er en episk fortælling, men fortællestilen bliver holdt yderst minimalistisk, og det fungerer bare rigtig godt. "Fyrværkeri-klippet" fra traileren, virker umådeligt oppustet, og jeg ventede på at strygerne skulle gå i gang, men det gjorde de ikke, det er et fantastisk flot billede, især når det bliver brugt i den sammenhæng det gør. Det er bestemt ikke det eneste tilfælde, det er hele vejen scenografisk vellykket. Heath Ledger, vil jeg vove at påstå, fremstår til sidst som bedste skuespiller af vores to turtelduer. I starten mente jeg ellers han virkede overflødig, Jake Gyllenhaal stjal fuldstændig billedet, hans udstråling langt overskyggede, og jeg tog mig selv i kun at stire på ham flere gange, helt at glemme der var andre skuespillere i billedet. Men mit indtryk er alligevel, at han spiller for teatralsk til hans rolle, Heaths skuespil, ikke hans karakter, vækker mere sympati, mens jeg havde sværere ved at finde den frem for Jake.

Til tider, og det kan man åbenbart ikke komme uden om i amerikansk drama, bliver det lidt halv-pinligt at se på, men det er ikke noget der kommer i vejen for helhedsindtrykket, og det indtryk er overraskende positivt. Instruktøren ville noget med den her film. Det er to mennesker der lider hele deres liv, fordi samfundet ikke kan acceptere den livsstil de så gerne vil have, jeg kan kun forsøge mig på, at forestille de følelser der bliver undertrykt. Det er utvivlsomt noget der er sket, og stadig sker, hvilket er bevist i den debat den har sat i gang, ikke mindst i USA, og, åbenbart, var det et kontroversielt emne der her blev taget op, og det mærker man når man sidder i biografen, for man har ikke set denne bøsse-romance på film før, i hvert fald ikke fra disse længde/bredde-grader.

Filmens tidlige butt-fucking, fik "skubbet" fortællingen godt i gang, endnu engang overraskende, det undrer mig ikke at den ikke vandt en Oscar for bedste film, de er jo ikke klar til sådan noget her hos The Oscar Family (eller who the heck der deler de gyldne statuetter ud). Det skal så lige siges, til vinderens forsvar, at jeg ikke har set Crash. Når man ser bort fra det halv-hjertede guitar-riff af et soundtrack, og den måske lidt teatralske smag i munden, som visse scener efterlod en med - var det en lækker oplevelse at se Brokeback Mountain. Jeg ville ikke være trist over "Oscar-nederlaget" (snarere det modsatte), men, hvad jeg selvfølgelig ikke kan udtale mig om på samme vilkår, det havde måske været en anerkendende faktor i bøsse-samfundet, det er jo ikke ligefrem de mest interessante roller vi førhen har set bøsser i. Men måske skuden nu vender?
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
HyakotakeHyakotakeSkrevet 13/04-06 09:20 
Brokeback Mountain - Oscar støvsuger?
BeanoBeanoSkrevet 13/04-06 09:25, rettet 13/04-06 09:26 
LOL!!

Screenplay by Howard Stern... herligt :)
3of193of19Skrevet 13/04-06 12:46, rettet 13/04-06 12:52 
Havde helt glemt at poste det her, men tilbage i januar lavede jeg en lille tribute video til sangen "A Love That Will Never Grow Old" fra filmen.
Hvis der er nogen der er interesseret, så kan den hentes på den linkede side.
Spoilers i videoen btw.

Link...
King ChaosKing ChaosSkrevet 15/05-07 13:16 
jeg er også helt traumatiseret... :)

Jeg vil ha erstatning!
DeluxScanDeluxScanSkrevet 15/05-07 13:33 
la0s>
i 95: ville Pulp Fiction have været en fin vinder, men Forrest Gump er jo en film om amerika, som er ganske velgjort og rørende, men også en film som vi europæere har svært ved helt af forstå. Personligt villle jeg nok have sagt Pulp Fiction, men Forrest Gump kan sagtens forsvares.

Huh? Hvordan man kan betvivle Forrest Gumps kvaliteter er et mysterie for mig. Mjae, en film om Amerika, men de fleste events har jo direkte eller indirekte haft indflydelse på Europa også, og jeg havde da bestemt ingen problemer med at følge tråden. Ikke at en film decideret skal omhandle Europa for at få min accept.

97: Jeg kan ikke se hvordan Den engelske patient kan betvivles, det er simpelthen en virkelig fremragende film, der er rørende og storslået lavet. Desuden mener jeg personligt heller ikke, at Fargo er Coen brødrenes bedste film, men stadig en fremragende film. Det er dog stadig den fortjente film der vandt det år.

Det år var der ikke andre, der kunne havde snuppet Bedste Film - men set i et bredere perspektiv er Den Engelske Patient måske ikke så mindeværdig.

angående andre år så vil jeg mene at 2001 burde have tilfaldet Traffic (en langt bedre Crash :) i stedet for sandalfilmen Gladiator, som alligevel er enormt velgjort.

Traffic? Jeg kan lide Michael Douglas, men jeg synes bestemt ikke den film havde nogen som helst at byde på.
Gladiator fortjente en Oscar lige så lidt som Lord of the Rings - Chocolat burde have vundet.

Men det år jeg ville tage mere fat i, er 2000 hvor American Beauty vandt. Det er selvfølgelig også en amerikansk film, som de gerne vil se dem, men i min bog er The Insider en langt mere interessant og kunstnerisk film end AB.

Hvis nogen film har fortjent en Oscar, så er det da American Beauty?
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
la0sla0sSkrevet 15/05-07 14:36 
Omkring 95. Det jeg mener er at Forrest Gump handler meget direkte om det amerikanske. Det at være amerikaner og landets historie. Man kan sagtens se den, forstå den og nyde den, men det er næppe en film som giver så stort et indtryk på os, som den gjorde overthere. Og i Oscar sammenhæng betyder den slags meget, og ja det er jo en amerikansk pris. Yderligere mener jeg så at Pulp Fiction også er en bedre film, og langt bedre set i bakspejlet end Forrest Gump er. FG fremstår nok en anelse tudevoren men men, det kan de jo godt lide. Pulp Fiction kan måske evt. kaldes en milepæl.. helt galt er det nok ikke.

Omkring 01. Ja måske har du ret. I virkeligheden var ingen af de nominerede film specielt fantastiske. Tiger på spring nok den bedste. Jeg vil til hver en tid mene at Chocolat var den måske dårligste film det år, enten den eller Erin Brockovich. Chocolat er efter min mening sentimentalitet af den værste skuffe. En masse manerer og prætenderen dybtfølthed som aldrig bliver andet end konstrueret. Det er smag og behag, men den var jeg ikke begejstret over. Gladiator var nok alligevel den rigtige vinder. Jeg er bare ikke længere så vild med den :)

Omkring 2000: American Beauty har lidt af det som Forrest Gump havde. En amerikafilm som kom på det rigtige tidspunkt. I min bog er den bare ikke særlig speciel, nærmere overvurderet. Den følelsesmæssige bund virker til tider søgt, og de "poetiske smuler" der er i filmen synes jeg også er lidt svære at sluge. Det er på ingen måde en dårlig film (tm), og det er forståeligt at den blev valgt af amerikanerne til en amerikansk pris. Men noget unikt synes jeg ikke den var. Lidt ligesom As good as it gets, er det en god film der ophøjes til noget helt specielt.
Hvad sker der?
DeluxScanDeluxScanSkrevet 15/05-07 23:59, rettet 16/05-07 00:09 
Jeg tror bare, vi leder efter noget forskelligt i 'gode' film. For at en film skal helt op og ringe hos mig, så skal temaet være liv og/eller død og/eller inddrage dette på en måde, så filmen får en til at spekulere over sit eget liv - på enten godt eller ondt, alt efter film (Bare kald mig tøs ;)
Lige netop Forrest Gump, American Beauty og As good as it gets hører til i den gruppe og dermed højt, højt oppe på listen over mine yndlingsfilm (Sammen med Meet Joe Black, Sideways, Smoke, Legendernes Tid, Wonder Boys, Tid til Kærtegn m.fl.).
Af samme grund er en bedste film Oscar til Pulp Fiction helt utænkelig for mig - ganske simpelt fordi den ikke rører andet end min trang til action og fede replikker.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
la0sla0sSkrevet 16/05-07 00:10 
Det har du nok ret i at vi gør :)

Wonder Boys (og Smoke) er jeg virkelig virkelig glad for. En rar film.
Hvad sker der?
90 emne(r).
« < 1 2

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig