Xbox 360 indtryk

Her er mine umiddelbare indtryk, spørg hvis der er noget.

- Hardwaren:

Maskinen:
Hvis man kigger på et billede som det her:
Se hele indlægget

Her er mine umiddelbare indtryk, spørg hvis der er noget.

- Hardwaren:

Maskinen:
Hvis man kigger på et billede som det her:
http://xbox360media.ign.com/xbox360/image/article/612/612999/pre-e3-2005-xbox-360-the-design-20050512093009102.jpg

Får man nærmest indtrykket af at maskinen er lavet i mat-hvid aluminium. Det er snarere en hvid-beige plastik. Så selvom designet er et kvantespring i forhold til forgængeren, så er den ikke så selvskreven til at stå fremme i et ”voksent” hjem, som jeg havde regnet med ud fra de frigivne billeder.

Umiddelbart virkede maskinen ikke til at larme, men jeg vil formode at den summer lidt når man har den i et mere stille rum end JD’s lejlighed. Den virker til at sende lidt mere varme ud end min 1.0 xbox, men det er vel hvad man kunne forvente.


Kontrolleren:
Den eneste bemærkelsesværdige ændring for mig var at der er kommet et par nye digitale skulderknapper ovenover de analaoge. Til gengæld er ”sort” og ”hvid” knapperne udgået. En forbedring synes jeg. Også meget rart at man kan tænde og slukke maskinen direkte på controlleren og at kontrolleren viser hvilken ”player” man er.


- Dashboardet:
Kæmpe forbedring i forhold til de kiksede 3D overgange i xbox1 menuerne. Det er nu så vidt jeg kunne se ren 2D.
Der er superhurtig navigation mellem de forskellige overordnede menukategorier ved at bladre med de førnævnte digitale skulderknapper.

Noget interessant er medieintegrationen. Man kan tilslutte sit USB kamera og vise billeder der ligger på det (men ikke lægge dem på boxens harddisk). Man kan også streame film og musik fra sin windows XP pc (uden at der blev gået i detaljer omkring hvilke formater der vil blive understøttet). Der blev også spillet musik direkte fra en iPod der var sluttet til via USB. En sjov detalje var at iPod’en var formateret med Mac filsystemet.

Spillene:

PDZ og PGR3
Jeg synes ikke man skal gå i detaljer med spil der tydeligvis ikke er færdigudviklede (den kode vi så var mindst 2 måneder gammel).

DoA4:
Hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man holde sin mund så jeg vil sige meget lidt. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om serien. Mangelen på udvikling fra tidligere versioner, grafisk og gameplay, vil nok være tydelig for enhver.

Geometry Wars 2:
Det var som at spille en visualization. Spillet er så vidt jeg kunne se en meget simpel tron-klon, men når der bliver skruet op for gameplay-intensiteten og derved også det visuelle feedback fra eksplosioner mm, så fungerer det rigtig godt, og man sidder og bliver en lille smule endorfin høj.
Jeg kender ikke forgængeren, men tror nok at den visuelle side har fået en ordentligt opgradering. Det ser i hvert fald rigtig fedt ud.

Hvis I skulle få lyst til at se spillet, så prøv denne torrent som jeg seeder med på resten af dagen:
http://media.xboxyde.com/torrent/x05_geometry_2_part.avi.torrent


Kameo:
Jeg har gemt det bedste til sidst. Det her spil virkede til at være færdigt, så det vil jeg tillade mig at gå lidt i detaljer med.

På den gamle xbox lagde man altid ekstra mærke til når den en gang imellem var blevet råd til at lave noget ekstra som bump-mapping eller andre multi-pass effekter. I Kameo er de der bare, og over det hele så de som den naturligste ting i verden blot bliver del af helhedsindtrykket.
Der var f.eks. metaloverflader der havde ”bumpy” rustflager på sig, og der hvor rusten ikke var kunne man så se himlen genspejlet. Faktisk vil jeg vove et halvt øje og sige at bump-mappingen var displacement maps som giver en meget bedre dybdevirkning. F.eks. stenene i borgen så i hvert fald ud til at have meget større dybde end jeg ellers har set det opnået med almindelige bump-maps.

Displacement maps er jo også nyt som 360’eren bringer i spil med sin Shader Model 3.0 grafikchip. Jeg tror at 360’eren vil blive den første mulighed for rigtig at opleve disse SM3.0 effekter i spil, da pc-verdenens hardware jo som bekendt er alt for fragmenteret til at udviklere kan satse på noget så specifikt endnu.

En anden effekt jeg lagde mærke til var ”Geometry Instancing” i den her scene:

http://rareware.com/games/upcoming/kameo/shots/kameo_08hi.jpg

Hvor den samme figur indsættes rigtig, rigtig mange gange (vil gætte på at vi så over 1000 fjender på én gang). ”Geometry Instancing” er også en af de nye SM3.0 effekter, men problemet med den i det her tilfælde var at det virkede som om man havde sat den samme figur ind ca. 1000 gange. Det bliver spændende at se om de med tiden finder ud af at lave ”Geometry Instancing” med figurer der tillægges individuelle præg.
En anden ting ved denne scene er at den tydeligvis er noget ekstra der er blevet lagt oveni da man fik teknisk mulighed for det, da resten af spillet foregår i små ”hubs” hvor man tæver et begrænset antal fjender for at kunne bevæge sig videre til næste hub, osv. osv. add infinitum.

For lige at runde det grafisk tekniske af så var sådan nogle ting som skygger og lys bare på plads, og optrådte derfor diskret i baggrunden (og ikke porno-agtigt som i f.eks. Splinter Cell). Så vidt jeg opfattede kører der en ret hurtig dag/nat cyclus i spillet, som diskret ses i en konstant ændring i lys-stemningen og skyggernes retning og længde. Alle figurer var rigtig lækre, og det var tydeligt at de også havde mange tekstur-detaljer, som f.eks. displacement mapping til detaljer men ogås noget så simpelt som lip-gloss og lys-genskin i deres øjne.
Hvilket bringer mig til mit næste ”bekymringspunkt”. De fjernsyn vi blev sluppet løs på var store 720p plasma-displays, hvilket de færreste nok har derhjemme endnu, og det var mit indtryk at man for rigtig at kunne få glæde af alle disse små fine grafiske detaljer vil få brug for noget lignende. For mit vedkommende løses problemet ved at købe en af de officielle VGA-bokse som så ryger på min 17” TFT, men de fleste ville jo nok foretrække en noget større og mere sofa-nær billedflade. Her må man så vælge enten at hoste op, eller acceptere at man ikke får det fulde udbytte af sin fine 360’er.
Mht. gameplayet så kunne man måske klandre spillet for at være alt lineert, med disse hubs med puzzle indhold som man bevæger sig sekventielt imellem, men for mig er det et hit, da det trækker i old-school platformer retning. Simpelt gameplay som jeg ville elske at spille på den gode gammeldags ”pass the controller” måde med min kæreste. Det eneste ankepunkt ville nok være, som 3of19, også nævner i sin gennemgang, at kontrollen ikke føltes helt perfekt. Jeg tror det jeg savnede var mere præcision.
Derudover vil også lige nævne at Kameos verden ikke umiddelbart føltes vedkommende, men snarere generisk og cliché. Meget modsat ringverdenen i Halo, som jeg syntes var et spændende sted at udforske i sig selv.