X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

NHL 2001


Endelig er ventetiden forbi, og PlayStation 2 maskinen er landet her i Europa. Vi vil nu se nærmere på et af de mest lovende sportsspil, nemlig NHL 2001 fra Electronic Arts.

Wow

Det er det ord der bedst beskriver grafikken og lyden i spillet! Normalt plejer jeg altid at starte en anmeldelse med at fortælle lidt om hvad spillet går ud på, men det må altså vente denne omgang! Da jeg første gang fik tilsluttet min PlayStation 2 til mit surround anlæg og startet NHL 2001, så fik jeg et chok! Jeg havde aldrig før set eller hørt noget lignende! Spillerne var utrolig detaljeret, og samtidig fremstod de utrolig klare, kort sagt, alle burde opleve starten af en kamp i NHL 2001, for den er fantastisk!

Under kampen skuffer spillet heller ej. Der er masser gang i den, og den skarpe grafik krydret med masser af gode detaljer gør spillet til noget helt specielt. Den enkelte spiller er selvfølgelig også utrolig detaljeret, og med spejleffekter i hjelmen og på staven, så er de hver i sær en grafisk lækkerbisken. Det eneste kritik punkt der er under grafikken er, at spillet hakker meget når der skiftes kæder! Det er utrolig frustrerende, og det trækker vel nok næsten en hel karakter fra grafik karakteren.

Lyd siden er også blevet forbedret kraftigt fra PSX udgaven. Der er kommet en, kort sagt, bedre lyd. Surround effekten er til at få øje på. Dolby Surround er lyden lavet i, og den bliver ret godt udnyttet. I bagkanalerne har man tilskuerjubel, dommerfløjt mm. Desværre er der ikke lavet nogle direkte surround lyde, men ok, det er et sportsspil, ikke en DVD film.

Selve spillet
Nå, vi kommer vel ikke uden om det. NHL 2001 er også et fantastisk spil hvad gameplay angår. Følelsen af ishockey er bevaret fra de tidligere år, så alle der har prøvet et NHL spil ved hvad jeg snakker om. Den meget forbedret grafik gør så, og man lever sig endnu mere ind i kampen.

Der er selvfølgelig masser af måder hvor på man kan spille NHL 2001. Du kan vælge at spille venskabskampe, hele sæsoner eller blot de endelig play-off kampe. En ting man skal være opmærksom på er, at spillet bruger hele 2MB på dit memory card, det er rigtig meget, og jeg ved ikke hvorfor spillet egentlig bruger så meget plads.

Det klart sjoveste er at spille en hel sæson. For her lærer du virkelig dine forskellige rækkers egenskaber, og du kan så også se hvor du skal forbedre holdet. Det kan gøres ved enten at købe nye spillere, eller ved at oprette nye spillere. Det er jo altid sjovt at spille med spillere med sit eget navn, men det fjerner jo lidt af realismen…

Jo flere, jo bedre

Hvis du har to eller flere joypads tilsluttet din maskine, så vil du finde NHL 2001 ekstra underholdende, for jo flere man er sammen, jo sjovere bliver NHL 2001! Hvis man har 2 multi-taps, så kan man spille helt op til 8 mand samtidigt. Det er for mange, men en 2-4 mand er rigtig sjovt! Det skal prøves!

Alt i alt, så er NHL 2001 en af de bedste launchtitler til PlayStation 2, og hvis du bare har den mindste trang til ishockey, så er dette spil virkelig et must! Det eneste kritikpunkt er somsagt, at grafikken kan finde på at hakke, når du skifter kæder, det er det eneste der gør, at NHL 2001 ikke får 5/5.

NHL 2001 (EU)
Anmelders vurdering
9/10

NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    1/3 NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    2/3 NHL 2001   © EA 2000   (PS2)    3/3