Red Dog: Superior Firepower

Det var en lørdag eftermiddag, og der var ikke noget godt i fjernsynet, så måtte det være tid til at spille Dreamcast! Jeg kastede hurtigt et blik over på min spilsamling. Hmm, hvad skulle jeg nu spille. Soul Calibur, NBA 2K eller Crazy Taxi? Jeg kunne selvfølgelig også anmelde et nyt spil. Jeg vendte så hovedet over mod den stak spil som endnu ikke var sendt ud til anmeldelse, der lå kun ét Dreamcast spil, nemlig Red Dog – Superior Fire Power. Jeg skal være ærlig at indrømme, det var ikke med store forventninger jeg lagde denne skive i min Dreamcast.

Selv om jeg må være det man kalder en "erfaren gamer", så sker det stadig at tiden kort sagt flyver fra mig, det var i hvert fald tilfældet ved Red Dog. Jeg synes ikke jeg havde spillet i ret lang tid, men pludselig opdagede jeg, at jeg havde spillet i 4 timer! Det var pokkers, jeg tog mig lidt aftensmad og vendte så tilbage til spillet. Godt hen på natten havde jeg gennemført de første 7-8 baner med challenges (Dem vender jeg tilbage til senere). Nå, men dette er jo en anmeldelse, og en ikke en dagbog, så lad os nu se nærmere på selve spillet.

Red Dog er kort sagt et ”Skyd-alt-der-bevæger-sig spil”. I modsætning til så mange andre spil, så foregår dette spil i en bil, eller rettere sagt en velbevæbnet tank. Historien er noget med jorden, rumvæsner og krig. Kan I så ikke godt regne resten ud selv? I kan lige få et hint, du skal redde det hele fra at gå helt galt… Nå, så har vi i hvert fald historien på plads.

Som tidligere nævnt, så styrer du en tank, nærmere bestemt en ”Red Dog Tank” – et af de mest avanceret våben menneskeheden har, så er det bare op til dig at bruge det rigtigt. Missionerne er opbygget på en måde, der kalder minderne fra Amiga og Commodore 64 tiden frem. Først skal du nemlig smadre en masse fjender på din vej fra A- B, og når du så når til B, så venter der en boss. Når du så har smadret bossen, så bliver en ny ”Challenge”

tilgængelig. Disse ”Challenges” er frivillige, men jeg vil virkelig anbefale at spille dem, for der kan du nemlig vinde ting til din tank, f.eks. bedre våben eller et kraftigere skjold. Jeg har som sagt spillet de første 7-8 baner og challenges, og jeg synes stadig spillet holder, fordi der kommer hele tiden nye elementer ind. For det første bliver der stillet stadig større krav til din evner som tank fører og også lidt som strateg, her skal der lægges tryk på lidt… For spillet er på ingen måde et strategisk spil, det er ren action, men er det ikke også meget godt?

Grafisk er spillet lidt over middel. Detaljegraden er på dine modstandere og dig selv helt i orden, det samme gælder de flotte lyseffekter, desværre synes jeg, at overfladen på banen godt kunne være lavet bedre. Men det er et mindre kritikpunkt. Jeg vil ikke kalde Red Dog en fryd for øjet, men grafikken er højst tilfredsstillende. Det samme kan desværre ikke helt siges om lyden, den er til tider lidt for ”action” præget. Det samme gælder musikken. Den er ikke ulidelig, men absolut ikke noget man kunne finde på at høre uden at spille spillet.

Ovenstående lyder sikkert godt, men der hvor Red Dog virkelig slår sig igennem, som et godt spil er på multiplayer området. Spillet understøtter helt op til 4 spillere. Dette stiller selvfølgelig visse krav til fjernsynets størrelse, men er det blot 21” tommer du spiller på, så kan du fint spille 4 mand. Og så er der virkelig action for alle pengene. Der er mange andre gamemodes end den normale deathmatch, bl.a. den meget interessante Sniper mode. Jeg vil faktisk våge den påstand, at Red Dog er et af de allerbedste multiplayer spil på Dreamcast!

Alt i alt så er Red Dog en stor positiv overraskelse. Det er ikke af samme kvalitet som Soul Calibur, Crazy Taxi, NBA2K mm, men formår virkelig at hæve sig over mængden. Så hvis du har hang til action og mangler et nyt Dreamcast spil, så har Red Dog mine varmeste anbefalinger.