Banerne i Suzuki Alstare er virkelig flotte. Ikke alene er det rigtig godt lavet, de er også meget varieret. Der findes baner hvor man kører rundt i ørkenen, baner der foregår ved havet og baner der udspiller sig midt i en stor by.
Lyden er ikke noget at skrive hjem om. Den ligger i baggrunden med en rimelig motorlyd og en musik der ikke går en på nerverne. Mere er der faktisk ikke at sige om lyden, den er der og den gør sit arbejde.
Arkadefølelsen
Jeg er inde for den sidste tid begyndt at bruge mere og mere tid på konsol spil. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg tror det har noget med arkadefølelsen at gøre. Man sidder foran et stort fjernsyn og drøner derudaf. Jeg spillede spillet med nogle andre fra Gamepage, og de begyndte straks at kritisere ting som f.eks. at man kan køre på væggene… Ja, jeg ved godt det lyder som en major fejl, men det er det ikke! For vil man have realisme, så skal man slet ikke spille Suzuki Alstare Extreme Racing.
Alt i alt, så er Suzuki Alstare Extreme Racing et middelmådigt racerspil. Men hvis man, som mig, ikke bryder sig om at spille racerspil, hvor man skal øve i 5 timer bare for at kunne gennemføre en omgang, så er Suzuki Alstare Extreme Racing faktisk et godt valg. Hvis du derimod godt kan lide simulation, så skal du nok kigge dig om efter et andet spil.