X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Rally Championship


Spillet åbnes med en ganske okay intro, og du bliver derefter smidt ind i et ganske veldesignet menu system. Desværre støder vi allerede her, på spillets første svaghed. Der loades mellem hver menu billede og det tager en hulens tid hver gang. De første par gange er det bare lettere irriterende, men når man først har spillet i en 4-5 timer, begynder den evige loaden at gå en på nerverne.

Spillet byder på fire gamemodes: Arcade, quick race, multiplayer og en career mode. Career er selvfølgelig den mest interessante og man må sige ordet ”career”, tages ganske bogstaveligt. Du starter med en lille slat skillinger, og skal så have fundet dig en jordspreder. Man starter fra bunden og kører en række små løb for at spare et par slanter sammen, så du kan købe en endnu større vogn, og sådan bliver det ved, indtil du når op i den største klasse sammen med de dyre biler og de dyre drenge. En uoriginal opskrift men alligevel ganske underholdende.

Intet nyt her

Spillet indeholder seks lande kaldt Scotland, Wales, "Manx", "Arctic", USA og Kenya, hvor hver byder på en række forskellige og ganske varierende prøver. Banerne er klart en af Rally Championship’s helt store plusser. Vejene variere meget i ujævnhed og man skal holde rettet i ro, når farten er høj, for bilen hopper og springer hen over de mindste ujævnheder. Det giver en herlig følelse af realisme og det tvinger en til at holde koncentrationen i de 4 min, som en prøve typisk vare. Der er en udmærket repræsentation af rigtige rallybiler i spillet, med nøglemodellerne fra hver af de større bilmærker. Der er rig mulighed for at fin justere din bil inden hvert løb og du kan tilpasse bilen præcist til din kørestil.

Styringen betyder alt i et rallyspil, her har udviklerne gjort et godt stykke arbejde. Bilen reagere præcist, og man har god føling med bilens bevægelse.
Sværhedsgraden i spillet er desværre alt for lav, jeg kunne med lethed vinde alt på ”normal” sværhedsgrad.

Grafikken

Grafikken er både god og dårlig. Lyset er utrolig kedelig og overfladerne i Rally Championship virker grumset og mørke. Texturekvaliteten er meget dårlig, det ses først og fremmest på bilerne, der er utrolig kantet og faktisk direkte grimme. Texturekvaliteten gør også, at det hele ser utrolig udvasket ud, og banerne bliver, visuelt, ganske ensformige. Zonerne med lys og mørke er ikke tydelige nok, og overgangen mellem vejen og miljøet er der næsten ikke, så der er en stor sløret kant hvilket giver en ringe ide om hvor vejen er, selv i lyse og tørre forhold. Der er dog nogle lyspunkter såsom forskellige animerede miljøeffekter. Man kan styrte ned i åer og strømme, og faktisk snuppe en del genveje, hvilket resulterer i en lille offroad kamp for at komme tilbage på vejen igen. Denne slags fornyelser er gode og velkomne, men det er bare en skam at der ikke er flere af dem. Er man så uheldig at komme til at rulle rundt med sin bil i et sving, kan man nulstille sin bil og dermed komme tilbage til ræset hurtigere. Knap så realistisk, men immervæk en effektiv ting.

Lyden

Lyden er miserabel, bilerne lyder næsten som min nabos gamle FZ’er. Udviklerne har åbenbart aldrig set rally i det virkelige liv, hvis de havde ville de i hvert fald vide at en rallybil ikke lyder som bilerne i Rally Championship. Musikken er ganske neutral, og ikke et punkt der hverken hiver op eller ned.

Konklusion

Rally Championship er egentlig et ganske godt spil, men rally genren på PS2 byder på en række meget hårde konkurrenter, og dem kan Rally Championship langt fra hamle op med. Har du spillet V-Rally 3 eller WRC vil du ikke finde noget nyt i dette spil. Med den lave sværhedsgrad kan jeg kun anbefale spillet til nybegyndere i genren, eller folk som bare ikke kan få nok af rally.

Rally Championship (EU)
Anmelders vurdering
7/10

Rally Championship   © SCi 2002   (PS2)    1/3 Rally Championship   © SCi 2002   (PS2)    2/3 Rally Championship   © SCi 2002   (PS2)    3/3