Spillet på banen kører i et rigtigt godt flow. Kontrollen vender man sig hurtigt til, og kampene bliver meget hurtigt tætte. Det er muligt at indstille AI’en og sværhedsgraden på modstanderen så det hverken bliver for nemt, eller for svært. Og på den måde kan man opnå den største realisme! Live stemningen er rigtigt god, tilskuerne jubler, spillet bliver sparket i gang, snart falder taklingerne og der bliver scoret touchdowns, i det hele taget er der dømt action fra start til slut.
Grafisk realisme
Kampene virker som nævnt før meget virkelighedstro dette er på grund af en meget fin grafik og en fantastisk stemning. Der er blevet lagt et stort arbejde i spiller-animationerne, og stadionet er gengivet meget levende. Især replay funktionen er særlig vellykket. Det bliver ikke spildt tid på dumme og ligegyldige replays, men derimod bliver der kun gengivet særlig gode taklinger eller andet.
Lyden ligger også et godt stykke over det vi ser i det gennemsnitlige sports spil. John Maddens kommentarer er dejlig afvekslende og bliver aldrig rigtigt ensformige, selv om man har spillet et par sæsoner igennem. Soundtracket er udstyret med kunstnere som POD, så kan man vel heller ikke bede om ret meget mere. Musikken hjælper også godt til at bygge en god stemning op inden kampen skal til at gå i gang, med en god pump-up song imens spillerne løber på banen. Nu når vi er i gang med selve banen, lyden af en velplaceret krops takling går lige igennem. Spillernes indbyrdes råb hjælper også godt til at skabe en god realisme.
2002/2003
Forskellen imellem sidste års udgave og den vi sidder med nu, er stor men på samme tid lille, hvordan skal det kunne lade sig gøre? Lad mig forklare. Udover det grafiske og lydmæssige løft, man næsten kun kan forvente (det bliver jo hele tiden bedre og bedre, mens forbrugernes forventninger stiger) er gameplayet også blevet en smule mere flydende, den meget forlængede franchise mode med en masse nye muligheder og ting at se til skubber også lidt til karakteren. Hvis man er en fan af amerikansk fodbold er Madden 2003 et must, hvis det bare er lidt hygge for en, så behøver man ikke suse ud og købe den nyeste udgave, 2003 versionen er lige blevet et halvt trin bedre.