X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Prisoner Of War


Codemasters har leveret både store glæder, men også meget store skuffelser. Det er sjovt at et udviklerhus, kan levere klassikere som Colin McRea Rally serien, og så skuffelser som det langt undermiddelmodige Mike Tyson Heavy Weight Boxing. Prisoner of War starter ganske godt, med en fin intro, der ligger op til en lidt tynd historie. Dit navn er Captain Lee Stone, og du er styrtet ned et sted over Tyskland, og timingen kunne ikke være dårligere, for dette sker selvfølgelig midt under anden verdenskrig. Stone/du bliver fanget og indsat i Stalag Luft 1 fangelejeren. En fangelejer der under anden verdenskrig har huseret en lang række amerikanske og britiske piloter. Din opgave er nu at flygte fra lejren, og du får lidt ekstra motivation, da du opdager at tyskerne er ved at bygge et super våben. Dette bidrager dog ikke spor til gameplayet, men giver Prisoner of War en noget plat bi-historie.

Planlægning

Prisoner of War ses i tredje persons perspektiv, og kameraføringen er for en gangs skyld god. Men i et spil som Prisoner of War havde andet også været komplet uacceptabelt, for hvis du regner med at skulle slagte nazister i massevis, så er du gået helt galt i byen. Hele spillet er nemlig bygget op på planlægningen, du bevæger dig rundt i fangelejeren, og skal uden at skabe mistanke finde brugbare ting, og skaffe penge så du kan købe ting, du skal bruge på det sorte marked. Der ligger også et stort arbejde i, at huske vagternes ruter og ved hjælp af dit ur, så time hvornår de passere bestemte punkter, alt dette er for at undgå at blive opdaget under flugten.

Hvis du har spillet Metal Gear Solid 1 eller 2, vil du kunne nikke genkendende til mange af de features Prisoner of War er udstyret med. Blandt andet har du nede i højre hjørne et lille kort der viser de nærmeste vagters positioner, og angiver deres synsfelt, så du kan undgå at blive opdaget. At så stor en del af spillet går på planlægning er både en styrke og en svaghed, faren ligger i at det kan bliver ensformigt, og missionerne kan virke noget trivielle. Men for dem der elsker puzzels og godt kan lide at få hjernen vredet, er Prisoner of War et fint køb.

Plat dialog
Som sagt før er grafikken ganske pæn, det kan man desværre ikke sige om animationerne, vagterne virker meget stive i deres bevægelser, og dine medfanger har det med at stå og glo lige ud i luften som zombier. Det skader lidt hele stemningen i Prisoner of War. Men der hvor Prisoner of War har sit største problem er dialogen, stemme skuespillet er næsten et hån imod resten af spillet, tyskernes accent minder om den du kan finde i en hvis plat sitcom. Alt dette svækker et ellers rigtigt godt spil, med en noget tungt, men stadigt meget underholdene gameplay.

Grafik og Lyd

Selve omgivelserne virker meget autentiske, selv om de er en smule grå og triste, spillets textures virker lidt som om de bare er blevet klasket på, men ellers så er der ikke det store at udsætte på grafikken, og tendenser til stive bevægelser, kender vi jo alle (efter en tur i byen). Lyden har hvad den skal have uden at byde på så meget mere, stemningen bliver sat i vejret af et velbalanceret soundtrack. Så denne del af Prisoner og War klarer sig igennem på en lidt over middel.

Generelt skuffet

Ironisk nok virker det som om at udviklerhuset Codemasters største problem ligger i dårlig programmering. For historien er god, og missionerne er meget gennemtænkte, og der bliver virkeligt tilbudt nogle hjernevrider opgaver. Men spillet indeholder lidt for mange fejl, og en noget sløset grafik, i forhold til hvad vi ellers kan se på PlayStation 2 formatet. Så kan jeg ikke undgå at blive lidt skuffet, især ikke når man har hørt så meget om denne titel, på en eller anden måde, virkede det som om Prisoner of War kunne tilbyde noget helt nyt. Men egentligt er det bare en lidt skrabet version af Metal Gear Solid tilsat nogle fine puzzels og en ok stemning. Før du kan få noget rigtigt ud af Prisoner of War skal du være fan af genren, ellers vil du meget hurtigt begynde at kede dig. Konklusionen må blive at prisoner er et godt forsøg, og til dels et rigtigt godt spil. Det er bare ikke alle der vil kunne få nogen fornøjelse ud af det, fejl og halvhjertet udvikling har givet cd’en nogle grimme ridser.

http://www.realgames.dk/frame.asp?VisSide=item.asp&productnumber=14808 TARGET=”_BLANK”>Køb spillet hos:


Prisoner Of War (EU)
Anmelders vurdering
7/10

Prisoner Of War   © Codemasters 2002   (PS2)    1/3 Prisoner Of War   © Codemasters 2002   (PS2)    2/3 Prisoner Of War   © Codemasters 2002   (PS2)    3/3