Neverwinter Nights
Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ved ikke det helt store om rollespil. Jeg har aldrig prøvet at spillet det ”rigtigt”, hverken med bøger eller med gummisværd. Mine erfaringer med rollespil stammer 100% fra spil som: Baldurs Gate, Nox, Diablo, Dungeon Siege og Final Fantasy.
En flot manual på 201 sider og 3 cd’er At NWN er noget helt specielt understreges allerede når du pakker æsken op. En yderst flot, velgennemført og læseværdig manual på hele 201 sider, er hvad du bydes velkommen med. Den bør helt klart studeres, da den giver dig et godt overblik over spillet og vigtigst af alt: Hvad de forskellige racer kan og hvilke klasser de passer bedst på osv. Det skal lige siges at man sagtens kan spille uden at have kigget i manualen, da der er en masse gode tips undervejs, men den er bare så flot og gennemført at den bør gennemkigges… Når den flotte manual så er studeret er det bare med at få installeret spillet, det fylder hele 2Gb så sørg for at du har en stor HD. Karakter opbygning Grundstenen i de fleste rollespil: Karakter opbygning (figurdesign). Dette er måske de vigtigste valg du overhovedet kommer til at tage i løbet af spillet. Vil du være en elver dem med de lange ører)? Eller vil du være en gnom? Du kan i alt vælge mellem: Human, elf, half-elf, half-orc, hafling, dwarf og gnome. Hver især har de forskellige fordele og ulemper. Når du så har valgt din race, kommer det næste svære valg. Hvilken type skal du være? Her kan du vælge mellem: Fighter, Ranger, Paladin, Barbarian, Cleric, Druid, Monk, Wizard, Sorcerer, Rogue og Bard. Efter dette er der igen tonsvis af muligheder for at tilpasse den karakter, så den passer til dig og din spillestil. En kompleks proces der gør, at to spillere sjældent er ens i NWN. Måden det hele gøres på kan sammenlignes med Baldurs Gate. Til jer der nu sidder der ude, og bliver usikre på om i nu kan overskue alt dette: Frygt ej! Den gode hjælp men får undervejs vil kunne udrede næsten samtlige spørgsmål, der måtte komme. Der er også mulighed for at lade spillet designe de mest komplekse ting undervejs og så selv tage sig af det vigtigste, men det er helt op til dig selv. Hvad går det så ud på? Hvis vi starter med det helt grundlæggende, så er NWN et rollespil baseret på 3rd Edition af Dungeons & Dragons regelsættet. Hvis vi oversætter det betyder det at spillet f.eks. slår med nogle terninger når du angriber og hvis tallet på terningerne så er højere end et andet tal rammer du, meget simpelt. Forskellen i mellem NWN på PC og rollespil med papir og blyant er bare at man ikke konstant skal sidde og slå med terninger og forestille sig det hele, i NWN er handlingen og kampene i fuld 3D. NWN er som Baldurs Gate bygget op omkring en masse NPC’er (ikke spillende karakterer), som sørger for at give dig opgaver, kæmpe mod dig, kæmpe med dig etc. I modsætning til fx Diablo 2 er du nød til at følge med i historien og tage stilling til forskellige opgaver du får. Spillet er ikke 100% lineært, så der vil ofte være flere løsninger på de opgaver du får. Spillet starter i byen Neverwinter, hvor du som ukendt eventyrer bliver kaldt ind på et akademi. Her bliver du introduceret til spillets fasætter. Akademiet bliver angrebet og du bliver hevet ind i historien, som helten der skal først og fremmest skal redde Neverwinter. Byen er hjemsøgt af en forfærdelig sygdom (en slags pest), og det er nu din opgave at løse problemet. Det er dog en halv svær opgave, da ingen ved hvad sygdommen er kommet af, men noget tyder på at det er en dunkel kraft bagved, for selv præsternes helingsmagi har ingen effekt på sygdommen. De første mange timer af spillet bruges i byen Neverwinter, hvor du skal finde 3 creatures. Dette udgører faktisk et helt kapitel af spillet, som i alt er på 5. Det tog mig 4-6 timer at klare, hvilket først overraskede mig meget. Efter at have haft næsen i en walktrough efterfølgende, viste det sig at jeg kun havde accepteret og klaret ca. 50% af de quest’s, der er i kapitel 1. Dette er bare endnu et eksempel på hvor omfattende dette spil er og når der på bagsiden af æsken står over 60 timers singleplayer gameplay, ja så passer det da i hvert fald! Som i Baldur’s Gate-serien kan andre rejsende også tage del i eventyret, nemlig de såkaldte hirelings, men i Neverwinter Nights er der kun mulighed for en enkel én af slagsen af gangen, hvilket er lidt synd, da man ikke får de strategiske muligheder, som Baldurs Gate og Dungeon Siege giver. Til gengæld er det nu blevet yderst vigtigt, at du vælger den rette følgesvend. Som wizard er det f.eks. svært at klare sig uden en der kan svinge et sværd eller en økse, det virker i højere grad som om at en karakter med bedre egenskaber i nærkamp, har nemmere ved at klare sig selv. Nøøøj det er STORT! |
NWN er et kæmpe spil. Når/hvis du klarer singleplayer delen og har klaret de fleste af undermissionerne, er der gået ca. 50-60 timer. Tager du alle undermissioner tvivler jeg på et kan klares på under 60 timer, så allerede her er flere af konkurrenterne sat af, det er helt utroligt så meget man får for pengene.
Missionerne variere en del, og det at de kan klares på flere måder er et stort plus til holdbarheden og gameplayet. Multiplayer Multiplayer i NWN er et helt spil i sig selv. Mulighederne er enorme, og med den editor der følger med, har spillet faktisk evig holdbarhed. Udvalget af gamemodes og baner i multiplayer er allerede helt enormt. Det er muligt på visse servere at bruge sin single player karakter, men langt de fleste steder skal du lave en helt ny som så kan bruges på alle multiplayer servere. Det tyder på det kun er fantasien der sætter grænser for hvilke gamemodes og baner du kan spille på. Jeg spillede blandt andet en omgang ”Capture The Flag”. Det var lavet således, at alle først fik deres karakter justeret til level 10 og derefter skulle man så vælge diverse våben og spells. Det var virkelig sjovt og ideen med CTF i et rollespil var helt genial lavet og sammensat. Editoren er faktisk ikke speciel svær at bruge, en god turtorial hjælper dig godt i gang, så alle kan faktisk lære at designe deres egne eventyr, igen noget der giver spillet evig holdbarhed. Flotte animationer På grafik siden er NWN også utrolig stærk. Det ligner i høj grad den grafik man ser i Dungeon Siege, du kan zoome helt ind og ud, og har desuden 3 kamera vinkler til rådighed, hvoraf den ene faktisk er den samme som i eksempelvis ”Max Payne”. Den mest brugbare er dog helt klar den gode gamle Baldurs Gate vinkel, som da også er standard. Det mest imponerende er dog helt klart animationerne og effekterne. Når du som figther kaster dig ind i en flok af banditter og svinger dit sværd i luften, kan det næsten få en til at fægte lidt med bag skærmen. Det ser uhyggeligt godt ud når pilende sidder i skjoldet og du står i en klynge og kæmper så gnisterne flyver. Faktisk skulle man tror det var ægte stuntmen, der har koordineret kampene, for det ser naturligt ud når de hopper over sværd og dukker sig under spyd, det kan bare ikke blive meget bedre! Spell-effekterne er noget af det flotteste der hidtil er set i et spil, noget du især kommer til at føle/se i multiplayer. Eneste problem er faktisk at de samme textures genbruges for ofte, grotterne og husene er næsten ens, man lægger mærke til det, men det forstyrrer i princippet ikke selve spillet. Lyden er da også bare i top! Kampbrølende og de forskellige lyde på jo bare siges at være helt i top. Samtalerne virker alle til at være yderst godt lavet og de har ofte en smule humor i sig, f.eks. med stemmer der lyder som en fuld tysker eller lignende (no offense Tyskland(!)). Musikken er også helt i top og den bliver ekstra dramatisk når det kommer til kamp, noget der får en helt ud på stolekanten, selvom man har siddet og spillet den ganske nat (har selv testet det...). NWN vs. alle de andre Den seneste tid er der virkelig røget et par kompetente rollespil på markedet, Dungeon Siege er et af de allerbedste. NWN minder meget om Dungeon Siege, en anelse mindre action til fordel for en dybere historie og mere varieret gameplay. I multiplayer har NWN dog langt mere at byde på og Dungeon Siege taber altså klart. I forhold til Baldurs Gate byder NWN på langt mere action, og så er det en anelse nemmere for folk uden den helt store forstand på rollespil. Det samme kan siges i sammenligningen med The Elder Srolls 3: Morrowind, det er igen NWN der vinder, de er meget forskellige i singleplayer delen og vel på hver sin måde lige gode, men med den utrolig omfattende multiplayer del vinder NWN igen. NWN er simpelthen bare bedre end de andre! Perfekt? Ja det er vel det rette ord. 10 hele vejen igennem, undtagen lige ved grafikken pga. de lidt for ens textures. Ellers må NWN siges at være absolut perfekt. Her ligger holdbarhed til et godt stykke inde i næste år og jeg tror personligt at dette spil overgår Diablo 2 online, bare vent til flere får øjnene op for ar lave nye moduler (baner/eventyr). Her er simpelthen spillet der passer til alle, er du nybegynder er spillet skruet sammen således at du kan sagtens være med. Er du erfaren rollespil byder dette spil på masser af kompleksitet og rollespils guf for dig der ønsker det. Dette spil har hvad der skal til, jeg vil våge fjerene og kalde dette for årets bedste spil til PC! |
Anmelders vurdering
10/10