X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Tekken Advance


Rejser vi omkring seks år tilbage i tiden, så vil vi opdage, at det mest dominerende fighting spil er Tekken til PlayStation. Det gik selvfølgelig ikke fløjtende forbi Namco, og serien nåde både en 2’er og en 3’er til den samme konsol. Da PlayStation 2 blev udgivet var Tekken Tag Tournament en af de første titler på maskinen, og nu er turen kommet til GameBoy Advance.

Som i de gamle dage

Tekken Advance minder på mange måder om de gamle Tekken spil. For det første indeholder spillet hele 7 forskellige game modes, hvilket er et klart plus. Arcade er den klassiske mode, hvor du kæmper dig igennem 9 modstander, hvoraf du til sidst skal slås mod den altid onde Heihachi. I Tag Battle vælger man tre personer at slås med, hvorefter man ved hjælp af skulderknappen uskifter sin personer, så man kan slås med en af de andre valgte. VS Battle og VS Tag Battle er en 2-player funktion, som kræver at man har 2 eksemplare af spillet. De andre game modes, Time Attack, Survival, og Practice kræver vist ikke nogen yderlig forklaring.

Forandring fryder

Hvordan selve styringen udfolder sig i Tekken Advance, er nok et spørgsmål mange har stillet sig selv. Men selvom Namco har måtte konfiskerer over halvdelen af knapper ødelægge det ikke styringen, tværtimod. Der er kun tale om A knappen, som bruges til at slå, og B knappen, som bruges til at sparke. Derefter kan man kombinere dem med, at trykke op, til siden eller ned. Skulderknapperne bruges til at beskytte og lave et move, som har fulgt Tekken igennem alle serierne. Denne styring har Namco fået et godt resultat ud af, og som man siger: ”Forandring fryder”.
Som en perle

Grafikken i Tekken Advance er en perle i forhold til de andre fighting spil til GBA på markedet. Den ligner meget den gamle PlayStation version, og indeholder alle de dejlige detaljer, både på baggrundene og personerne. Baggrundene udfolder sig adskillig steder, både ved stranden, skoven, fabrikker og andre lokaliteter. Personerne vises i de ’nyskabende’ sprites da GBA’en som sagt ikke kan vise 3D i den forstand vi kender det i dag. Det giver et godt udseende, og Namco har virkelig gjort et flot arbejde på den grafiske side.

Har man bare en smule forstand på de gamle Tekken spil, som vil man på et sekund nikke genkendende til lydsiden. Den altid japansk rock bliver mikset sammen med de overdrevene spark og håndslag effekter. Ligesom grafikken giver lydsiden en seriøs fornemmelse, dog bliver det hurtig ensformet, hvis man er typen der har spillet alt for meget Tekken på PlayStation.

Det sidste slag

Tekken Advance må siges, at være det hidtil bedste fighting spil på GameBoy Advance. De i alt ti personer, syv game modes og 2-player funktionen skal nok holde dig beskæftiget. Spillets største fejl er, at man skal bruge to eksemplar af spillet for at kunne spille 2-player, og alle ved, at Tekken’s bedste side er multiplayer funktionen, så det er lidt ærgerligt. Men alt i alt er Tekken Advance et særdeles godt fighting spil, og du snyder kun dig selv ved at undgå det.

Tekken Advance (EU)
Anmelders vurdering
9/10

Tekken Advance   © Infogrames 2001   (GBA)    1/2 Tekken Advance   © Infogrames 2001   (GBA)    2/2