Sega GT

Dengang, hvor PlayStation var den fedeste konsol, og alle spil skulle spilles på PlayStation, der gik der rygter om et helt nyt slags bilspil, der ville indeholde hundredvis af forskellige biler af virkelighedens mærker og modeller. Da spillet kom blev det meget hurtigt en total succes, og Gran Turismo spillene til PlayStation har været elskede lige siden.

Et plagiat?

Det eneste jeg, som fanatisk Gran Turismo spiller, savnede i de år, hvor spillene havde sin storhedstid, var at spillenes grafik var på højde med, hvad resten af spillene kunne byde på.

Nu er mine bønner blevet hørt. Ikke af Polyphony og Sony, men af dejlige Sega.

Sega GT er navnet på Segas udgave af et Gran Turismo spil, og jeg kan sige med det samme, at de faktisk har klaret at lave et virkelig godt GT spil, der kun falder under PlayStations udgavernes standarder på meget få, næsten ligegyldige, punkter.

I Sega GT går det ud på at køre løb og vinde dem – ligesom i så mange andre bilspil. Det, der adskiller Sega GT fra hoben af andre bilspil derude, er antallet af biler, man som spiller kan vælge samt den uovertrufne realisme og professionalisme, der afspejles overalt i produktet.

Man starter som en ydmyg lille Peter u-smart med 10.000 Credits på lommen. For 10.000 Cr kan man ikke få meget bil, og man er nødt til at købe en brugt bil. I starten har man kun adgang til de allermest kedelige biler, da man ikke har klaret nogle license-tests. Testene i Sega GT afviger fra dem i Gran Turismo på det punkt, at bare man gennemfører én enkelt af de seks discipliner, så har man sit kørekort. På den måde er det rimelig hurtigt og nemt at få sig alle kørekortene, så man har adgang til lidt mere spændende biler.

Min kære Prelude…

Fra mine dage som Gran Turismo spiller har jeg en vane med altid at købe en Honda Prelude som min første bil. Desværre var den en hel del dyrere fra brugt i Sega GT, så jeg måtte tage til takke med en eller anden underlig FIAT.

Nu havde jeg en bil, men selve bilen er kun halvdelen af de udgifter man har, hvis man vil gøre sig håb om at vinde et løb eller to. Det er nemlig en god ide at tune sin bil på alle mulige måder, så man kan få sig lidt ekstra hestekræfter ud af den lille motor.

Nogle gange giver en tuning hundredvis af ekstra kræfter, mens den med andre modeller giver langt fra så meget. En meget stor del af underholdningen ved Sega GT er at fise rundt i menuerne og købe nye biler som man så tuner, for at se, hvilken en, der er bedst til det kommende løb.

De fleste løb i Sega GT har en eller flere regler, der skal sørge for at det er nogenlunde jævnbyrdige biler, der stiller op mod hinanden. F.eks. kan et løb have regler, der siger at man højst må have en 2 liters motor og max 200 heste. Er man over det, så må man købe sig en bil, der må være med.

Synes man de rigtige biler fra virkelighedens verden er en tand for kedelige, så giver Sega GT mulighed for at lave sin helt egen bil! På dette punkt er Sega GT faktisk bedre end Gran Turismo, da GT slet ikke indeholdt denne mulighed. At bygge sin egen bil i Sega GT er virkelig en sjov affære, der kan tage masser af tid, hvis man vil have det allerbedste ud af de materialer man har til rådighed.

GT mig her…

Mit største ønske var et GT-spil, der kunne give mig lidt pænere grafik end, hvad PlayStation er i stand til. Sega GT klarer dette med glans, da spillet giver noget af den bedste grafik jeg nogensinde har set – alt sammen med en ustoppelig framrate på 60fps. Imponerende! Spillet indeholder også masser af effekter, som f.eks. gadelys med flotte stråler og det Ridge Racer-agtige slørede lygtelys.

Lydmæssigt har Sega GT alt, hvad der skal til at give en god oplevelse: Realistiske motorer, lækre dæk-hvin lyde og gode effekter, når man kører ind i hinanden.

Musikken minder meget om Gran Turismos, hvilket udelukkende er en god ting.

Hvis jeg skulle vende mig mod Sega GT på nogle punkter, så vil jeg beklage mig over, at spillet efterligner Gran Turismo spillene så meget, at selv det klumsede menu-system fra Gran Turismo spillene er blevet kopieret ned til mindste detalje. F.eks. er det møgirriterende at skulle ind og vælge sine biler hele tiden, hvis man f.eks. vil sælge 10 biler i træk.

På den anden side, så vil tidligere Gran Turismo spillere føle sig 100% hjemme i Sega GTs univers med det samme.

Jeg kan kun anbefale Sega GT, og jeg kender faktisk kun V-rally 2 til Dreamcast, som er et bedre spil.