er en god ide at teste sine produkter inden man sender dem på markedet… Og at det også er en god ide at læse IT nyheder, da der ugen efter jeg sendte min maskine ud kom en ny processor, der var hurtigere og billigere end den jeg havde i. Det er også en god ide at sælge en konsol, hvor der er et marked for den… Desuden er det smart at skabe sig et kendt varemærke inden man overhovedet begynder…
Tænk dig om, grønært!
Det jeg prøver at fortælle med ovenstående, er at i Start-Up 2000 er der en konsekvenser for alt, hvad man gør. Spillet prøver at simulere, hvordan high-tech markedet i den virkelige verden fungerer, og det lykkes faktisk glimrende.
Da spillet er temmelig strategisk udgøres det meste af spillets grafik af menuer i den ene eller anden farve. Det eneste tidspunkt, hvor man ser noget egentlig grafik, er når man studerer sine medarbejdere. På det punkt minder spillet meget om f.eks. Theme Hospital.
Selvom der for det meste kun er menuer på skærmen, så er de rigtig flotte og spændende at kigge på.
Lydmæssigt er der ikke meget at høre på. Faktisk er der kun tale om nogle klik-lyde, når man klikker i programmet. På den anden side behøves der heller ikke nogen egentlige lydeffekter – der er jo ikke brug for dem.
Der er til gengæld brug for musik i et spil af den slags, og det har Start-Up 2000 også. Der er ikke mange forskellige numre, men de er dejlige at høre på og man bliver ikke træt af dem.
Bill Gates, that’s me!
Start-Up 2000 er et spil, der tilbyder uendeligt gameplay, flot grafik og god lyd. Til gengæld skal man have temmelig meget tålmodighed for at spille det, for selvom spillet er nemt at gå til, så er det meget realistisk, og dermed meget svært.
Man skal tænke sig godt om i alle beslutninger og håbe på, man har gjort det rigtige.
Start-Up 2000 er sjovt, men dets målgruppe er nok primært de mennesker, der syntes Theme Park eller Theme Hospital var for nemme rent økonomisk.