En sjov ting ved spillet er, at når Anders bliver ramt af en fjende, så kommer han til at se anderledes ud. I stedet for at vralte nok så glad afsted, så bliver han godt gal i skralden når han bliver ramt, og fortsætter så på bedste hidsigprop maner. En skæg detalje!
Styringen af Anders er i bedste Ubi Soft stil stram og intuitiv, og styringen af den lille and sidder på rygraden med det samme.
Rayman Attack
Quack Attack kører på den motor Ubi Soft også brugte til Rayman til GB – og ligesom Rayman, så er Quack Attack meget flot. Faktisk er spillet nogle steder flottere end Rayman. Banerne, der spænder fra Andeby til Hexia de Tricks hus, er alle meget, meget flotte med pæne textures og rigtig flotte baggrunde.
Animationen af Anders og hans fjender er virkelig smuk – næsten på højde med dem i Mission: Impossible. Anders bevæger sig blødt og smidigt og det er en nydelse at se på. Alt i alt er Quack Attack et af de flotteste spil til GameBoy nogensinde.
Desværre lever lydsiden ikke helt op til grafikken. Den lille kapsel spillet ligger på er, efter GameBoy målestok, en ordentlig moppedreng på 4MB, og det er tydeligt det meste af pladsen er blevet brugt på den detaljerede grafik. Lydeffekterne er ok, men der er sparet på dem og de samme effekter bruges lidt for tit.
Musikken er også lidt skuffende, da det samlede antal melodier i spillet kan tælles på én hånd, og inden af dem er særlig gode.
Quack Attack er ikke et spil ældre platformsspillere vil få noget specielt ud af, men for mindre børn er det et perfekt spil, hvis sværhedsgrad er perfekt balanceret. Spillets grafik er uovertruffen og viser, hvad dygtige udviklere kan få ud af den lille maskine.