I Ballblast skal man samle nogle kugler op og, vha. en speciel gøp, skyde dem på nogle mål.
De andre modstandere vil gøre alt for at undgå at man får sine fedtede fingre i dem.
I Speedblast er målet at nå en række flag i den rigtige rækkefølge og så hurtigt som muligt.
Her stormer man f.eks. hen af en tynd træstamme for at nå et flag i den anden ende, mens man febrilsk forsøger at skubbe sine modstandere udover kanten.
Pointblast er mere ala normal Deathmatch , hvor det bare gælder om at nakke så mange som muligt ingen tiden løber ud. Det er efter min mening klart det sjoveste, da man her får fri mulighed for, at afprøve nogle af de spøjse våben spillet byder på.
Grafikken skiller sig også meget ud fra andre 3D skydespil, som normalt tendere til det lidt mørke og dystre. I Nerf Arena Blast reklamere man med Technicolor, og det må man give dem – der er godt nok color på tossen. I stedet for store tunge textures, som tvinger mindre potente computere i knæ, har Atari ,som har produceret spillet, valgt klare lyse farver, der til tider er så voldsomme at man kan bliver blændet. Det gør spillet sjovt at se på og ikke så maskinkrævende at trække. Til gengæld er selve figurerne virkeligt dårligt lavet og har en detaljegrad og motorik der svare til Terence & Phillips fra South Park.
Bannerne er gennem tænkt og byder på masser afveksling, hemmelige rum og pæn grafik.
Lyden i spillet er ganske god og skruer virkeligt Gameplay´et i vejret. De taunts dine modstandere fyre af, frister tit til at glemme missionen og vende om efter dem.
Når alt kommer til alt viser det sig faktisk, at Nerf Arena Blast er ganske underholdene, med masser af sjove detaljer og med gode netværks muligheder både til LAN eller over Internet.
Man kunne blot ønske sig en kooperative mode, så man kunne spille i hold.