Tropico

Tropico er et spil, der tager det velkendte Sim City gameplay, og blander en mængde nye muligheder ind i det.

Tropico er en lille Caraibisk ø, hvor alting går sin vante gang, og hvor man som grådig diktator hurtigt kan blive rig på at udnytte sine undersåtter – og det er netop som en diktator, du skal forsøge at skabe et godt miljø på din lille ø.

Hvem vil jeg være?

Inden spillet starter er det morsomt at se, hvordan man kan vælge at spille som alle de berømte (og berygtede) personer fra Sydamerika. F.eks. kan man, hvis man er lidt blød af sig, vælge at være Isabel Allende eller Evita. Føler man sig ond i sulet, så vil jeg anbefale at man er enten Fidel Castro, Che Guevara eller Augusto Pinochet.

Når man engang er færdig med at fedte rundt med sit navnevalg, så kan man vælge at lære spillet ved at spille den indbyggede Tutorial. Har man allerede læst manualen – eller har man bare et medfødt talent som diktator – kan man vælge at kaste sig direkte ud i spillet.

Man kan vælge enten at spille scenarios, der allerede er lavet, hvor man skal løse en række opgaver inden for et hvis stykke tid.

Det sjoveste er dog at bygge sin helt egen ø, hvor man starter fra bunden af. Man kan selv vælge, hvor stor ens ø skal være, hvor mange bjerge der skal være, hvor høje de skal være og meget andet. Når øen er færdig bliver an smidt ned på den, hvor man nu er El Presidenté over en ynkelig lille flække bygget af papkassehuse.

I gang undersåtter!

Fra start af har man kun adgang til at bygge de mest low-tech bygninger som f.eks. små containerhuse eller etageejendomme i det velkendte ’adr-hvor-østtysk’ look.

Når ens få indbyggere har fået sig et hjem, da kan man begynde at bygge cigarfabrikker, destillerier og en helt masse andre bygninger, så øens økonomi kan komme op i omdrejninger.

Er man en dårlig El Presidenté, kan man modtage u-lands hjælp fra Vesten, eller man kan prøve at lokke tourister til sin lille ø – der er masser af muligheder.

Alt i spillet handler dog ikke kun om penge. F.eks. er det meget vigtigt, at man sørger for sine indbyggere og holder et godt venskab med både USSR og USA.

Det med at sørge for sine undersåtter er et meget vidt begreb, da Tropicos El Presidenté har en mængde muligheder for at gøre præcis som det passer ham. F.eks. kan man vælge at ignorere folkets ønske om frie valg, og hvis nogle undersåtter ikke bryder sig om den beslutning, så kan man i bedste Pinochet-stil få dem snigmyrdet.

I nogle tilfælde behøver man dog ikke selv myrde sine undersåtter, da tornadoer og oversvømmelser og den slags nok skal ordne det. Desuden kan man komme ud for guerilla angreb og militærkup.

Uh, nice!

Tropico er et meget flot spil, og det kan være lidt af en oplevelse at kigge rundt på ens lille ø, og se hvor flot huse, mennesker og natur er lavet. Da spillet foregår på en Caraibisk ø, er alt grafik meget farverigt, og det er en nydelse at kigge på.

Lydsiden bakker godt op om gameplay og grafik med masser af gode effekter og masser af flot baggrundsmusik. Al musik er i et meget Caraibisk tema med bongo-trommer og spanske tekster – rigtig sjovt at høre på. Man føler sig virkelig sat på en Caraibisk ø, når man hører disse virkelig gode musikstykker i baggrunden. Bare flere spil ville gøre sig så umage med musikken som Tropico har – det er i sandhed en nydelse.

El Presidenté!

Tropico er et meget gennemtænkt spil, der – som manualen siger – er nemt at lære, men svært at mestre. Spillet er en af de bedste Sim City kloner i lang tid, og jeg nød virkelig at spille det. Det lækre Caraibiske stemning er med overalt, lige fra man starter spillet til man forlader det igen.

Tropico er bestemt ikke et nemt spil – det tager tid at mestre spillet. Heldigvis får man hjælp af en særdeles kompetent manual og de indbyggede tutorials, hvilket er en dejlig måde at lære på.

Tropico er bestemt alle pengene værd!