Men spillets AI fejler generelt ikke noget, og det kan faktisk være temmelig svært at score mål. Dette skyldes først og fremmest, at det ikke er så let som i andre spil. Man kan ikke bare løbe tæt hen på målet og trykke på ’målknappen’. Der kræves mere i UEFA, og det er egentlig ret godt.
Rent grafisk kan UEFA Dream Soccer ikke hamle op med FIFA spillene på PlayStation 2 – men det er de jo heller ikke noget underligt i – PlayStation 2 er jo trods alt en stærkere maskine. Spillet kører dog dejligt flydende, og tilskuerne er animerede og bevæger sig mere realistisk end mand er vant til. En lækker ting er, at tilkuerne holder bannere op med det pågældende lands flag, når man spiller en landskamp. Lækkert at se, at SEGA, i modsætning til EA, har fundet ud af, at det danske flag er rødt med et hvidt kors – noget EA først fandt ud af i FIFA 2000.
Tålelige kommentatorer
Lydsiden i UEFA Dream Soccer er faktisk ret god. Der er masser af råb og hujen fra tilskuerne samt vrede ordrer fra ens træner. Dejligt realistisk. Der er to speakere i spillet, og mens den ene faktisk er forbløffende god, så er den anden direkte debil. Han har et meget begrænset ordforråd, og nøjes for det meste med at gentage, hvad det anden speaker lige har sagt. Ja, ja – man kan jo ikke få det hele.
Mht. musikken, så er den ret kedelig, og den blegner lidt ved siden af EA, der altid har store hits med i deres sportsspil.
Nu har jeg sammenlignet UEFA Dream Soccer med EA spil i hele anmeldelse, og det til trods, at EA slet ikke er at finde på Dreamcast. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg stadig mener Electronis Arts’ spil er de bedste. Dette betyder dog ikke, at UEFA Dream Soccer er dårligt – faktisk er det tæt på at være det bedste fodboldspil til Dreamcast. Det eneste jeg kunne have tænk mig yderligere, var et lidt mere professionelt udseende samt en licens til at bruge de rigtige spillere.