Z: Steel Soldiers

Tilbage i 1996 kom et spil der var meget anderledes end alt hvad vi var vant til at se indenfor RTS genren. Spillet hed Z, spillet havde en humor og et gameplay der gjorde, at det blev et øjeblikkeligt hit. Her fem år efter, er efterfølgeren nu endelig klar, den hedder Z: Steel Soldiers, og den vil vi nu se nærmere på.

En global konflikt

Historien i Z er, at der foregår en stor konflikt imellem 2 store, globale foretagender. Jeg vil sige, at historien faktisk er meget god, og at missionerne er bundet pænt sammen, hvilket der er meget vigtigt i et RTS spil. Soldaterne har ikke forandret sig siden det første Z, og de er stadig skydegale og ikke bange for at sige der uforbeholdne mening om tingene.

Velkommen til den 3. dimension

Det første man bemærker når man spiller Z: Steel Soldiers er, at grafikken har fået en utrolig stor ansigtsløftning, den er nemlig blevet i 3D! Man kan jo selvfølgelig også sige, at der på 4 år gerne skulle være sket noget. Grafikken er faktisk ret god, over middel. Den er dog også set bedre, og den vil ikke ligefrem tage pusten fra dig. Som i de fleste andre 3D spil er der masser af flotte 3D effekter og detaljeret units. Du skal dog have en ret kraftig computer hvis du vil kunne køre spillet med alle detaljer slået til. Rent grafisk består Z: Steel Soldiers klart, for det er faktisk ret godt lavet. Jeg tænkte ofte på Ground Control da jeg spillede Steel Soldiers, og det siger vel en del.

Lyden bryder jeg mig derimod ikke rigtigt om. Den er udmærket, men det er som om, at den minder lidt for meget om den lydside der prægede Z tilbage i 1996, og der er altså sket meget på lyd siden i de sidste 5 år. Lyden er dog ikke en katastrofe, den er omkring middel, men den lever slet ikke op til det flotte grafik.

Et anderledes koncept

Allerede det første Z spil skilte sig ud af mængden af RTS spil ved ikke at bygge på konceptet ”Høst - byg – angrib”, du skal selvfølgelig tjene penge, men det gøres ved at indtage forskellige zoner på kortet. Det lyder underligt i starten, men det fungerer rigtig godt, og tilfører spillet et strategisk element, da du ikke bare skal indtage de forskellige zoner, men også holde dem, dvs. du skal have dine mænd spredt ud over hele kortet. Udover dette gode koncept, er gameplayet desværre ret trist, det har faktisk ikke udviklet sig ret meget siden 1996, det er synd, for Z: Steel Soldiers havde potentialet til at blive et rigtig godt spil.

Ok sommerunderholdning

Hvis vejret ikke bliver meget bedre end det er i øjeblikket, så bliver det en lang sommerferie, og en af måderne du kan få den til at gå på, er at spille Z: Steel Soldiers. For selvom spillet ikke får topkarakter, er der alligevel mange timers underholdning i det. Før du løber ud og køber det, vil jeg dog anbefale at du først læser vores kommende anmeldelse af Emporer: Battle for Dune, da det også er et nyt og spændende RTS spil.