tjenes de største penge, som bruges til at købe "skill-points" til din spiller.
I Challenge er der også gode penge at hente - der er 18 challenges som gradvist bliver sværere. Et challenge er en amatør eller prof golf-spiller der udfordrer dig til en direkte duel på 18 huller. Her tæller det samlede antal slag ikke, du får 1 point for hvert hul du vinder uanset antallet af slag.
Noget andet nyt, er det såkaldte "speed-golf" hvor det simpelthen gælder om at få bolden i hul, før din kammerat. Der er masse af multi-player muligheder og spillet egner sig perfekt til det.
Spillet er let at gå til, men meget svært at mestre og du kommer virkelig til at sætte pris på eksembelvis en "birdie" eller endnu bedre, en "eagle". Dermed er der masser af udfordring i lang tid.
Grafik
Grafisk er spillet hvad man forventer af et spil fra EA Sports. De har altid stået for noget af det flotteste grafik på markedet og heller ikke i denne omgang bliver man skuffet. Animationerne er alle lavet utrolig flot og virker meget realistiske. Landskaberne er flotte og varierede og spillet tager der med til steder som du ikke troede var muligt at spille golf på. Et par special-effects er der også blevet plads til, og de er udført til mindste detalje. Tilskuerne er desværre lige så kedelige som altid, og ligner lige så meget tynde pap-figurer som de altid har gjort. Det må simpelthen kunne gøres bedre.
Der er ikke mulighed for at styre kamera-vinklen på noget tidspunkt, og det resulterer jævnligt i, at du ikke kan følge dit slag hele vejen.
Menu'erne er, som vi kender det, flotte og meget nemme at gennemskue. EA Sports er gode til at inkludere en skærmjusterings-option i deres spil, og heldigivis er en sådan også at finde i dette spil.
Lyd
Der er som bekendt ikke for at give ørerne en oplevelse at man spiller golf - tværtimod er de eneste lyde at finde på banen, fra golf-køllen der rammer bolden og en sjælden gang fra publikum hvis der bliver slået er rigtig flot slag. Derfor er der heller ikke meget kræs for ørerne i Tiger Woods PGA Tour 2002. Der er et par kompetente kommentarorer, og de lyde-effekter der er, kan man ikke sætte en finger på. Der er endda blevet plads til en lille fugl der synger sig en lille sang i ny næ. Med andre ord er lyden som den skal være og ikke mere end det.
Konklusion
Som sagt har vi fået 5 nye baner samt en del nye game-modes, og det er helt klart den største grund til at investere i 2002 udgaven. Spillet har et godt gameplay, som er rimeligt realistisk med masser af muligheder og en lang holdbarhed. Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har kunne se det interessante ved golf, men at spille det hjemme i stuen er ganske god underholdning og jeg kan varmt anbefale dette spil til alle.