Vejret spiller en stor rolle i Sky Odyssey, da en forkert sidevind på et forkert tidspunkt kan skubbe dig ud af kurs og op mod en bjergvæg. Derfor kan man inden hver missioner se et detaljeret vejrkort, hvor temperaturer, højtryk og lavtryk og alt det der Voldborg plejer at snakke om kan ses. Man kan så bruge disse oplysninger til at planlægge sin rute.
Sky Odyssey kan gøres meget personligt. Foruden at vælge om man vil have nem eller svær styring (Jeg anbefaler den svære), så kan man også male sine egne logoer til sine fly, og endda male hele sit fly som man vil! Det er ikke mange spil, der giver mulighed for dette, og selvom man næsten aldrig får malet noget pænt, så er det en kærkommen udvidelse.
Alle missioner kan optages som et replay og afspilles bagefter. Desuden er det muligt at gemme replays på sit Memorycard.
Grafik
Yikes! Sky Odyssey bliver ikke det spil, der skal vise verden, hvad PlayStation 2 kan. Det velkendte problem med kantede linier er meget tydeligt i dette spil, og det er lidt en skam. Desuden er der bunkevis at tåge overalt samt spandevis at urealistisk pop-up. Og som om det ikke var nok, så er samtlige textures så kedelige, at man tror det er løgn. Det eneste i spillet, der er moderat pænt, er flyene selv.
En ting der irriterede mig yderligere ved Sky Odysseys grafik var, at flyene ikke røg eller brændte, når de blev skadede. Man kunne ellers have lavet nogle fede replays med brændende fly - men det kan man desværre ikke, da flyene ikke har noget visuelt skadesystem.
Hvad grafikken mangler i detaljer, der klarer den mht. fart. Alt i spillet glider nydeligt afsted med op til 60 FPS, hvis man har et tv, der kan klare så høj en billedfrekvens. Alle andre må 'nøjes med' at nyde det i 50 FPS.
Lyd
Lydsiden af Sky Odyssey er ikke noget særligt. Der er den obligatoriske motorlyd samt lyden af vejreffekter som regn og vind.
Musiksiden af Sky Odyssey er derimod noget helt andet. Musikken er faktisk fantastisk god, og meget stemningsfuld. Det er alt sammen stille og rolig musik, og ikke stressende techno som vi er vant til.
Konklusion
Sky Odyssey er et spil, der trods store mangler fra flere sider, klarer frisag, og faktisk er ok at spille i et par timer nu og da.
Spillet bliver aldrig en klassiker, og så snart det næste flyvespil udkommer på PS2, er Sky Odyssey for længst glemt.
Holder man af at flyve gennem smalle kløfter i et hæsblæsende tempo, eller finde vej gennem faretruende vindsystemer, så er Sky Odyssey et ok køb. Men folk, der kræver action og spænding, bør nok holde sig væk fra Sky Odysseys temmelig langsomme tempo.