Shadow Man: 2econd Coming

Ahh… Shadow Man. Dette spil bringer minder tilbage fra 1999, hvor det var at finde på Nintendo64. Jeg husker, jeg spillede det i ugevis, da historien var så interessant, at jeg bare måtte vide, hvad slutningen var.
Nu er efterfølgeren kommet til PS2, og selvom grafikken har fået et nøk opad, så er det stadig Shadow Man. 2'eren mangler dog én ting i at være lige så spændende som etteren.

Voodoo og teddybjørne...

Spillet indledes med en intro, hvor to uheldige fyre vækker en sovende dæmon, der åbenbart er ude efter den bog, de render rundt med. I den følgende kamp bliver den ene fyr dræbt mens den anden slipper væk. Det giver ikke meget mening, vel? Ikke desto mindre, så er det, hvad du får at vide, inden du starter spillet som Shadow Man.

Gameplay

Shadow Man er en temmelig underlig eksistens. Hans rigtige navn er Mike LeRoi - og han er død. Heldigvis for ham, så blev han genoplivet af en rar voodoo madamme ved navn Mama Nettie, der var så venlig at operere "The Mask of Shadows" ind i hans bryst. Med denne maske bliver Mike LeRoi til Shadow Man, når det er mørkt. I modsætning til Mike, der er både dum og dødelig, så er Shadow Man udødelig og udover det, så besidder han også en mængde magiske evner, som han kan udføre når han lyster.

Shadow Man er i alt sin enkelthed en platformer, hvori udfordringen består i at finde ud af, hvordan man kommer videre fra sin nuværende position - altså er hver bane et slags stort puzzle, lidt i stil med Ico. Banerne kan være meget store og svære, og man får brug for alle de kneb Shadow Man kan - f.eks. at gå armgang i tove eller hænge sig ned fra afsatser.
Alle banerne lægger stor vægt på ikke at være alt for nemme, hvilket hurtigt kan blive en smule frustrerende, når man tydeligt kan se, at en dør er sat et bestemt sted, blot fordi man skal bruge tid på at komme derop.

Man skal også samle masser af våben, hvis man vil håbe på at gennemføre spillet. Til min store ærgrelse, så var pistolen fra det tidligere spil tilbage, og da denne lyder mere irriterende end en grisestald ved fodringstid, så er det ret forbløffende, at Acclaim ikke har givet den en ny lydeffekt.
Under alle omstændigheder, så spiller våben en stor rolle, og der er mange fjender, der skal overtales til at flytte sig "the hard way".

Grafik

Selvom opløsningen er blevet bedre og banerne større, så er det tydeligt, at Acclaim har holdt Shadow Man 2 i samme look som forgængeren, hvilket betyder textures der går igen og store områder, der ser næsten ens ud, hvilket gør, at man farer vild igen og igen. Uanset hvad, så er det dog stadig Shadow Man.

Lyd

På dette punkt er jeg mest skuffet over det nye Shadow Man. Jeg husker lydsiden - specielt musikken - fra det tidligere spil som noget nær uovertruffen, og det var på N64, der jo ikke ligefrem er en ørn til god lyd. Jeg husker specielt intromusikken og musikken i menuerne, der var rigtig, rigtig god. Den er desværre ikke at finde i efterfølgeren.

Konklusion

Shadow Man 2 er et spil, der må se sig slået af sin forgænger, der både havde en langt bedre historie og musik, hvilket jo er ret vigtigt i spil som Shadow Man.
Har du allerede det originale Shadow Man, så er der ingen grund til at køre efterfølgeren, hvis ikke du er en meget stor fan. Har du ikke stiftet kendskab til Shadow Man, så lej spillet hos Blockbuster, så du er sikker på, du ikke vil hade det som pesten, hvis du køber det.
Spillet har sine lyse sider, men de er ret godt gemt, og man skal være tålmodig med Shadow Man.