Styringen af spillet kan foregår enten vha. controller eller G-con pistol. Sidstnævnte er at foretrække, selvom styringen med controller ikke er helt tosset - f.eks. er det ganske smart, at man drejer ved at trykke R1 og R2 ind - jo hårdere man trykker, jo hurtigere drejer ens person sig. Ganske fikst lavet.
Styringen er som sagt meget blødere og lækrere med en G-con - har du ikke en sådan pistol, så træk 10% af spillets overall-karakter fra.
Da spillet foregår i Resident Evil universet, så gælder det altså om at bevæge sig et sted til et andet, hvor man gør det af med det ene monster efter det andet. Til det indeholder spillet en mængde forskellige våben som f.eks. en Magnum, shotgun, grenade launcher m.m., så man kommer altså ikke til at mangle krudt og kugler.
Hver bane er på tid, og løber tiden ud, så slipper den modbydelige Nemsis løs, og så er fandes løs - bogstaveligt talt.
Grafik
Grafikken i Survivor 2 er ganske pæn. Der er ikke de store, fantastiske effekter a la f.eks. Unreal, men generelt ganske nydeligt. Fjenderne er animeret meget flot, hvilket stadig imponerer mig, når jeg spiller RE.
Jeg ville gerne have set lidt mindre bare baner, men det må nok vente til GameCube versionerne af RE-spillene.
Lyd
Lydeffekterne er en vigtig del af oplevelsen ved at RE-spil, og heldigvis skuffer Survivor 2 ikke på det område. Det er måske heller ikke så underligt, da de fleste lyde en genbrugt fra Code: Veronica.
Musikken er ikke noget særligt, men det har den jo aldrig været i RE-serien.
Konklusion
De første Resident Evil spil var gode, nye og spændende - ingen tvivl om det. Men som sagt er jeg ved at være led og ked af hele universet, så hvis Capcom ikke passer på, så kommer Claire Redfield til at lide samme skæbne som Lara Croft, der også blev groft udnyttet af Eidos, hvorfor spillene aldrig udviklede sig nævneværdigt.
Er du Resident Evil fan, så er her mere af det samme. Er du ikke en absolut fan af universet, så kig dig omkring efter noget andet.