intelligente bots omgående straffe en for sin uvidenhed.
Vilde baner er selvfølgelig ikke nok, og Q3R er udstyret med alle de fede våben fra Pc og Dreamcast udgaverne.
Nail gun, Rail gun, Plasma gun, Rocket Launcher - de er alle der, og de er akkurat lige så fede som i Pc udgaven.
Udover våben, så er der alle de andre klassiske powerups som Armor, Health, Quad Damage osv.
Et FPS spil som Quake III Revolution kan være nok så godt, men hvis styringen er dårlig, så er spillet dødsdømt. Dette er heldigvis langtfra tilfældet med Q3R, for i dette spil styres alt på den bedste måde. Det tager en times tid lige at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, men derefter, så går det kun fremad.
Spillet styres vha. begge analog-sticks, hvor det venstre styrer, hvor man går hen, og det højre styrer ens syn op og ned. Den bedste controller konfiguration er den, hvor aftrækkeren er at finde på skulderknapperne, så man ikke behøver at slippe et analog-stick for at komme til at skyde.
Der er masser af konfigurationer at vælge imellem, og man finder altid en, der passer ens spillestil.
Grafik
Quake III Revolution er et dejligt, smukt spil. Opløsningen er høj, og der er ingen flimmer omkring anti-alias'ede linier, som der er i mange andre spil.
Framerate er af største betydning i spil som Q3R, og det er med stor glæde, jeg fortæller, at Q3R bestemt har en tilfredsstillende framerate, der ligger og svinger omkring de 50-60 fps - også når man spiller 4 spillere.
Jeg har nu altid syntes Quakespillenes texture design var noget af det mest kedelige, og Q3R er ingen undtagelse. Andre folk er ellevilde med de brune nuancer, men jeg synes nu bedre om texturerne i Unreal Tournament, hvor der er masser af farve og afveksling at finde - hvilket der forhåbentlig også bliver i PS2 versionen.
Selve opbygningen af baner er virkelig imponerende, og Q3R indeholder uden tvivl de mest imponerende baner i noget FPS spil til PlayStation 2. Der er altid masser af små smutveje, og hvis man ikke kender banerne godt, så risikerer man at blive fanget i en blindgyde af lumske modstandere.
Opbygningen af spillets figurer er også rigtig dejlig, og det er en nydelse at studere deres fantastisk levende animationer.
Lyd
En at Quake serien mange stærke sider har altid været lyden. På dette område skuffer Q3R heller ikke, da det uden tvivl har noget af det mest stemningsfulde lyd på PlayStation 2. Der er intet så fedt som at gå alene på en gang, og høre hvordan en uheldig spiller bliver slagtet lige rundt om hjørnet. Lyden af patronhylstra, der falder til jorden, er også fantastisk stemningssættende, og jeg kunne simpelthen blive ved.
Musikken er desværre ikke noget særligt, og jeg vil hoppe hurtigt henover den, for ikke at lade den ødelægge spillets ellers så fantastiske lydkarakter.
Konklusion
Quake III Revolution er et mægtigt underholdende spil, og hvis man ellers har spilleglade venner nok, så skriger dette spil efter en multitap, så man kan hooke 4 spillere op til en omgang splat.
Selvom Q3 på PlayStation 2 ikke adskiller sig så forfærdeligt meget fra Dreamcast udgaven, så er grafikken en hel del pænere, og så kører det en lille smule mere flydende.
Pc spillere vil nok synes Q3R's styring er meget svær, men for konsolejer, så vil den være noget nær perfekt.
Quake III Revolution er et spil med masser af fart og masser af frags, og Bullfrog har klaret at bringe dette over på PlayStation 2 uden noget egentlig tab.
Q3R giver mulighed for uendelige timers morskab enten sammen med venner eller med de ondskabsfulde bots og det er bestemt et spil, der kan anbefales.