Paris Dakar Rally

Rallyspil er en genre, som PlayStation 2 stadig ikke har lige så godt fat i, som sin lillebror havde det. Ganske vist er det nu sikkert, at Colin McRae også vil besøge PlayStation 2, og desuden kommer Sony's eget World Rally Championship 2001 jo også snart. Men hvad gør man, hvis man vil spille rally nu, og ikke er tilfreds med GT3's pseudo rally? Acclaim har været så rare at give os et spil bygget over det store Paris-Dakar Rally, der løber at stablen hvert år i Afrika.

Motorcykel eller lastvogn?

Det, der adskiller Paris-Dakar fra almindeligt rally, er for det første, at alle køretøjer er velkomne. I løbet deltager alt fra små motorcykler til buggies og fra 4x4 biler til lastvogne. Hvert køretøj har sine fordele og ulemper. En motorcykel f.eks. er hurtig og nem at manøvrere, men desværre kan man ikke have særlig meget udstyr med - noget, der virkelig er brug for, hvis man punkterer i ørkenen hundredvis af kilometer fra andre mennesker. Af samme grund kræver Paris-Dakar også næsten hvert år dødsofre.
Paris-Dakar er virkelig menneske mod natur, og Acclaims spil er det første, der nogensinde udnytter det berømte løb i et spil - underligt nok.

Gameplay

Jeg må indrømme fra start af, at Acclaim har gjort et ret godt stykke arbejde i at finde frem til den rette Paris-Dakar ånd i spillet - men det kunne sagtens have være gjort bedre.
I spillets hovedmenu kan man vælge mellem de sædvanlige punkter som Time Trial, Arkade og Championship, der ikke behøver nogen introduktion. Intet nyt under solen her. Hvad der til gengæld er nyt, er muligheden for at vælge mellem 4 forskellige slags køretøjer. 4x4, buggies, quad-bikes og motorcykler er, hvad der kan vælges imellem - i alt 24 forskellige køretøjer.
Jeg har altid syntes, at rally skal køres i en bil, så jeg valgte en 4x4 Toyota, som er den eneste 4x4, der er låst op fra start af. Forskellen på køretøjer er først og fremmest holdbarheden, hvilket betyder uendeligt meget i spillet. En motorcykel kan godt gå i tusind stykker under et hop, som en 4x4 ville tage uden problemer - til gengæld er motorcyklen som sagt hurtigere.

Efter at have valgt sig et tilpas blæret køretøj, så får man mulighed for at studere den rute, der skal køres. Kortet er ikke særligt præcist, men giver et godt overblik over evt. blinde veje, da man i Paris-Dakar Rally er nødt til at vælge mellem utallige forskellige veje undervejs. A propos valg, så har 4x4 biler og buggies endnu en fordel fremfor motorcykler og quads - de har en navigatør. Paris-Dakar Rally indeholder et væld af meget lange baner, og man vil aldrig kunne lære dem alle udenad, og så er det meget rart at have en navigatør, der kan advare om dårlige broer og sten på vejen.

Når man har fået et overblik over ruten, så skal ens kære køretøj indstilles, så man får det bedste ud af det. Der er ikke særligt mange indstillingsmuligheder, men ting som dæktryk og støddæmpere er jo også det vigtigste i sådan et løb. Konsekvensen af at have pillet ved bilens indstillinger mærkes tydeligt i næste løb, og det kræver øvelse at finde de bedste værdier.

Da jeg, efter en uforskammet lang loadetid, endelig kom til mit første løb, var min umiddelbare reaktion ikke særligt positiv. Banen var virkelig grim, med PSX-agtige sprites som buske og et meget kedeligt landskab. Jeg lod mig dog ikke slå ud, og allerede efter et par løb klarede grafikken op, og blev meget bedre - og vigtigere endnu - med meget mere interessante baner.

Måden man kører Paris-Dakar Rally på, er at man først skal køre 2x4 løb i hvert sit land, hvor man kæmper om en god placering i et felt på 400 kørere. Selvom der er 400 med i spillet, så ser man højst en enkelt modstander, der overhaler, hvis man har haft et uheld. Efter at have kørt de 8 løb, så får man mulighed for at køre en såkaldt Liasion Stage, hvor man kan samle nye repairs op, og samtidigt forbedre ens position. Disse baner foregår ikke - som de andre - på veje, hvor det er hurtigst at blive i hjulsporene - næh, i disse baner er man mutters alene i f.eks. en ørken, hvor man må orientere sig efter en GPS pil i toppen af skærmen. Disse

baner er vældigt morsomme og nogle af de flotteste i spillet.
Paris-Dakar Rally er dog meget andet end bare at køre hurtigt - faktisk er det næsten lig med en sidsteplads, hvis man kører for hurtigt. Som sagt tidligere, så er det umuligt at huske banerne, og man ender nemt med fronten i et hul eller hjulet på en sten, hvis man kører for dristigt. Bilerne i spillet tager nemlig skade på mange forskellige måder, og man kan endda komme så langt ud, så ens forhjul ryger af eller er så ekset, at man ikke kan styre ordentligt. En fed detalje er, at motorhjemlen kan blæse op foran vinduet, så den blokerer udsynet, hvis man ser spillet indefra bilen. Desuden kan vinduerne i bilen gå i stykker, og skærmene kan falde af. Skader på ens bil kan udbedres under løbet, hvor man har et vist antal repairs. Hver reparation koster dyrebar tid, og hvis man ikke har flere repairs, så må man enten gå ud af løbet, eller slæbe sig i mål med den ramponerede smadrekasse og håbe på at samle nogle repairs på en Liasion Stage.
Jeg skulle hilse at sige, at det kan være lidt af en kamp at køre en bil uden et forhjul i mål, og man føler sig ret stolt, når det lykkes.

Spillet indeholder et væld af kameravinkler bl.a. en, hvor man ser over skulderen på chauffør og navigatør og en, hvor man ser ud gennem chaufførens øjne. Det er nemmere at styre bilen, hvis man ser det hele udefra, men langt mere realistisk indefra.
Spillet har desværre hverken en replay mode eller en 2-player mode, men til gengæld er der masser af underholdning alene.

Grafik

Paris-Dakar Rally er ikke GT3, faktisk ligger spillet og vugger på grænsen mellem grimt og ok. I starten er banerne meget kedelige og grimme, men det hjælper efterhånden som man kører længere. Jeg kan f.eks. huske nogle baner, hvor man skal køre op ad Kilimanjaro - det var virkelig flot designet. Desværre lader effekter og textures noget tilbage at ønske. Textures i spillet bliver brugt alt for tit, og vejtræer og buske er meget, meget grimme. Desuden ser det lidt dumt ud, når bilen hvirvler støv op. Lyseffekter er til gengæld lidt over middel, og specielt de baner, hvor der køres ved aftentide, da ser det meste flot ud, og bilen har en livagtig skygge.
Spillet kører nogenlunde støt med omtrent 30 fps, og til alle dem, der ikke bryder sig om PAL konverteringer, kan jeg fortælle, at Paris-Dakar Rally har en 60Hz mode, der fjerner de sorte bjælker.

Lyd

Lyden i spiller lader, ligesom grafikken, meget tilbage at ønske. Motorlyden er egentlig ok, men desværre er der meget lidt lyde, udover den. Når man kører gennem en regnskov, så forventer man dyrelyde og den slags, en det er der ikke noget af. Effekterne, når man kører galt er også ret godt lavet, og nakkehårene rejser sig, når bilen udstøder en væmmelig lyd og pludselig kører djævelsk dårligt.

Musikken i spillet er meget afrikansk præget, og de fleste numre er faktisk ret gode. Desværre kunne kvaliteten godt være bedre - noget, der gælder for samtlige lyde i spillet.

Konklusion

Paris-Dakar Rally er godt på mange måder - og dårligt på ligeså mange måder. Banerne er generelt meget flotte og med masser af fede sving og forhindringer, der gør det til lidt af en oplevelse at gennemføre. Køretøjerne er ok flotte - slet ikke på GT3 niveau - men ok. Skadeeffekten er til gengæld ret fed, og man kan more sig meget over at køre i mål med en fuldstændig ramponeret bil.
Generelt må man sige, at Paris-Dakar Rally giver et godt indtryk af Paris-Dakar løbet. Desværre er det ikke så realistisk som det kunne være - f.eks. er det åndssvagt, at man ikke kan reparere sit køretøj mellem banerne, og så måtte der gerne have været flere Liasion Stages. Lyden er under middel og musikken kun lige tilfredsstillende.
Alligevel, så klarer Paris-Dakar Rally skærene på samme måde som Sky Odyssey gjorde det, nemlig fordi spillet er sjovt og har en meget lang holdbarhed, da AI og baner sammen giver en af de bedste udfordringer i lang tid.
Som en ekstra godte indeholder pakken en DVD med historien bag Paris-Dakar løbet, der kan give inspiration til at prøve en drilsk bane endnu en gang…