Der kommer flere og flere af dem, du ved godt hvad jeg snakker om - boksespil. Hvorfor denne genre, som er en blanding af sport og beat'em up, pludseligt er blevet så populær det ved jeg ikke. De fleste drenge har skyggebokset, imens de flippede ud til Alien Ant Farm, DMX, Red Hot Chili Peppers, eller hvad man nu ynder at flippe til - måske er det drengedrømmen om rå styrke og hæder? Jeg er personligt en stor tilhænger af boksning, og må da også indrømme, at det uden tvivl er en drengedrøm for mig, at måske en dag komme til at træde op i en ring med tusinder af tilskuere der jubler, en modstander, der frygter mig og ikke mindst nummerpigen, der begærer mig. Dette vil dog nok ikke komme til at ske, når ens overarme ikke har mere en 10 centimeter i diameter, nå nu det er tydeligt for alle, at det ikke vil ske, så må jeg træde ind i den elektroniske verden, der består af fredelige polygoner og den eneste fare er seriøse kramper i tommelfingrene.
When we were kings
Jeg er mere end positivt forhånds indtaget over at skulle anmelde denne titel, jeg var med siden det første spil dukkede op på de danske spilhylder, og jeg kan huske den specielle fornemmelse ved for første gang at sidde med et realistisk bokse spil, et spil der ikke var plaget af arkade og Tekken feberen, om jeg bliver skuffet denne gang, det er ikke godt af vide.
Legender er der nok af i dette års udspil fra EA sports, det er nummer fire i rækken. Knockout Kings 2002 (KK2002) har Muhammed Ali, Rubin Hurricane Carter, Sugar Ray Leonard og mange flere af de rigtigt store med denne her gang, hvad ville du sige til at kunne træde i ringen som den frygtede Wladimir Klitschko eller Lenox Lewis, dette er alt sammen muligt denne gang, hvor der lurer stører forandringer i selve spillet, udover en masse nye navne. Nu er der kun en klage: Hvor er Brian ?
Gameplay
Det er basisk set de samme menuer som i de gamle spil. Du har stadig mulighed for at tage en hurtig kamp eller en turnering, samt hoveddelen at kunne slås om bæltet, men i stedet for det gamle ranking system har man nu med en pyramide at gøre. Det fungerer på følgende måde: Du vælger en bokser eller laver en selv (dette er blevet meget nemmere at gå til), så kommer der en mellemsekvens, hvor du får et par opløftende ord fra din manager - en goodfeller type som forbliver navnløs - og det er her jeg ligger mærke til den første store forandring. Det gode gamle rank system er blevet dumpet til fordel for en pyramide med en masse ansigter, fem i den nederste række, så fire, tre, to og i toppen the champ. Måden du kommer til toppen er ved at slå først minimum tre af de nederste boxere hvilket er en overkommelig opgave, men herefter så sker der også noget. Hvis du nu skulle gå hen og tabe tre kampe i den nederste, så er det game over, surt show - værsegod at starte forfra !
|
|
Men der hvor man virkeligt kommer til at mærke forskellen er, når klokken har ringet. Loadetiden er blevet mere end halveret, den slappe kommentator er blevet peppet op, og kampen er blevet dobbelt så intens. Med helt nye og meget glidende animationer, kan man sende mange meget forskellige og realistiske slag, udover det så har hver bokser også et bestemt slag eller kombination som yder ekstra skade og giver lidt lir til tilskuerne. Man kaster ikke bare sine slag rundt, nu er man tvunget til at opføre sig taktisk, ellers løber man med panden imod muren (bogstaveligt talt !). Noget andet, der er blevet tilføjet, er muligheden for at sveje ved brug af den venstre analog stick, dette give flere muligheder for at undvige og svare tilbage med et counter-strike (som det så flot hedder). Dette giver ekstra skade, fordi modstanderen er helt åben. Loade sekvenserne imellem hver omgang som hæmmede forgængeren, fordi det satte spillets hastighed kraftigt ned og derfor fjernede den fornemmelse af liveaction som EA Sports ellers bygger deres spil på, kan du godt sige farvel til. Grafik Grafikken er ren og pæn, der er ikke blevet lagt de store kræfter i omgivelserne, men de er stadig meget pænere end forgængeren. Men ved karaktererne er der virkeligt sket noget. Muhammed Ali ligner faktisk Muhammed Ali denne gang, det samme gælder resten af de kendte boksere. Nu når et slag rammer, så rammer det - man kan se kontakten imellem handske og hud - i modsætning til KK2001, hvor man havde en tendens til slet ikke at ramme og alligevel fløj ens modstander tilbage som i en gammel spaghetti western. Det eneste klagepunkt her er kameraføringen, det har det med at hoppe noget op og ned, og det kan være belastende for ens præstation. Lyd Ikke de store forandringer her, klask, klask humpf, den er, som den skal være uden at være prangende på nogen måde. Der kunne måske godt have været gjort lidt mere ud af denne del. Kommentatoren gør sit job, han fortæller hvad der sker og har medfølelse overfor ham slagene rammer med skarpe sætninger som "Uuu, thats gonna hurt". KK2002 kommer med et solidt fight music soundtrack. Konklusion KK2002 faldt bestemt i min smag, desværre har det ikke den store genspilnings værdi, når man først har taget bæltet et par gange, men så er der jo stadig multiplayer tilbage, hvilket er ganske morsomt. Kampen bliver automatisk mere intens, når det er en ven du bokser imod. Grafisk er KK2002 ikke noget vidunder, men bestemt et stykke kvalitets arbejde med et godt gameplay og en anstændig lyd. Fik du nogen form for fornøjelse ud af KK2001 eller de to ældre versioner, vil du helt sikkert gøre et godt køb her!
|
|
|