Gauntlet: Dark Legacy

Gauntlet: Dark Legacy er et spil, vi her på Digiplay har set frem til i uendelige tider. Gode, dybe spil med masser af indstillingsmuligheder og andet tingeltangel er selvfølgelig dejlige, men det er nu også rart at møde et spil, der er et så rendyrket arkadespil, som Gauntlet er. Dark Legacy er faktisk også en 'hjemmevenlig' version af Gauntlet fra arkadehallerne, men det vil vi se bort fra, og udelukkende fokusere på, hvordan Gauntlet er som et PlayStation 2 spil.

Let the battle begin…

Forhistorien til Gauntlet er, som i alle andre actionprægede spil, ret ligegyldig, og spillet gør da heller ikke det store for, under introen, at forklare spilleren, hvordan Gauntlets verden hænger sammen. Ikke desto mindre, så har den onde (Og dumme?) troldmand Garm været så tåbelig, at samle 13 meget specielle runesten, og ved hjælp af dem hidkaldt den onde og meget grimme fyr Skorne. Skorne var dog ikke i humør til at lade sig styre af Garm, så han kvaste troldmanden under en af sine store hænder, og herefter spredte han de 13 runesten langt omkring, så ingen nogensinde ville kunne bruge dem mod ham igen. Derefter forsvandt Skorne ned i underverdenen og lukkede døren efter sig, ved at smadre et helligt vindue i otte stykker som han herefter gav til otte af sine stærkeste krigere.
Et stykke tid efter Garms mislykkede eksperiment kommer den gode troldmand Sumner, der vil redde verden fra Skorne. Nu er det, man som spiller træder ind, og skal fremskaffe alle de 13 runesten samt alle de otte glasstykker, de såkaldte Shards.

Gameplay

Når man har startet Gauntlet op skal man først vælge, hvilken figur af de 8 mulige, man vil være. Hver figur har fire kategorier (Strength, armor, magic og speed), der hver i sær fortæller noget om, hvor god den valgte figur er i de forskellige henseender. Er man til brutal råstyrke og drabelig nærkamp, så vil det være en god ide at vælge enten den lille Dwarf eller den store Warrior. Er man til magi og den slags, så kan man vælge at være enten en mandlig eller en kvindelig troldmand. Ved man ikke helt, hvad man vil satse på, så er det muligt at vælge enten en Knight eller Valkyrie, der begge er moderat stærke, og som også kan håndtere magi med et vist håndelag.
Fra start af er der 'kun' otte figurer, men der kan låses adskillige flere op vha. koder o.lign.

Efter at have valgt sin figur bliver man smidt ned i Sumners tårn, hvorefter man får den opgave at skulle redde verden fra Skorne. Inden man kan komme ind i en ny af spillets i alt 8 verdener, må man have det antal krystaller, der kræves. Til den første bane kræves der kun 15, og dem får man endda tildelt af Sumner. Senere han skal man skaffe op til 250 krystaller, der kan gemme sig på de mest sindssyge steder. Der er 8 forskellige slags krystaller i 8 farver, og som sagt er deres eneste funktion at låse op for nye eventyr.
Når man begiver sin ind på en bane, er krystaller kun en af mange ting man skal holde øje med. F.eks. er det også vigtigt at holde øjnene stive efter de skjulte runesten, de specielle items, der skal hjælpe en mod de mange bosser, magiske spells, skattekister, nøgler og meget, meget mere. Noget af det vigtigste er dog at holde udkig efter det guld, sølv og diamanter, der gemmer sig rundt omkring. Dette kan man nemlig bruge i shop'en efter banen, hvor man kan købe nye spells, nyt helbred

og alt muligt andet. Det vigtigste man skal på en bane er selvfølgelig at dræbe så mange fjender som muligt - og det kan godt blive til mange. Det er ikke unormalt at have slagtet op imod 500 fjender i løbet af en enkelt bane. Al denne blodige nedslagning af fjender har det formål, at man stiger i level. Ligesom i Diablo starter man som en ydmyg level 1 kriger, der skal kæmpe sig til at blive en level 99 Legende. Hver gang man stiger 10 levels, bliver man belønnet med nyt, fedt udstyr til sin kriger - man kan endda opnå at få sig en følgesvende i form af et dyr, der følger en overalt.
Hver bane er overraskende lang og fyldt med hemmelige rum og overraskelser, så man keder sig aldrig - heller ikke selvom man har spillet banen 10 gange i træk.

Jeg har med vilje gemt det bedste af Gauntlets gameplay til sidst, for selvom spillet kan være morsomt alene, så bliver det helt ustyrlige sjovt, hvis man er flere spillere. Da Gauntlet understøtter brug af PS2 MultiTap, så kan jeg varmt anbefale, at man indkøber sig en af disse, da man kan være op til 4 spillere på samme tid. Selv med to spillere kommer Gauntlet op på et helt nyt niveau, hvor underholdningsværdien næsten sprænger gennem loftet.

Grafik

Gauntlet er ikke fantastisk flot men bestemt heller ikke grimt. Alle spillets farver liver gevaldigt op i stuen, og når man fyrer spells m.m. af, så bliver spillet virkelig nydeligt. Generelt er Gauntlet dog lidt groft, men de fleste problemer kan løses med enten et S-VHS eller et SCART kabel - herefter er det kun de lidt kantede animationer, der skinner igennem. Man kan dog sagtens tilgive spillet det lidt grove look, når det kører derudaf fuldstændigt flydende med op mod 30 fjender på skærmen på én gang - desuden lægger spillets top-down perspektiv også en dæmper på grafikkens udfoldelsesmuligheder. Lad dog ikke spillets grafik afholde dig fra et køb, da den sagtens kan være en PlayStation 2 bekendt.

Lyd

Lydeffekterne i Gauntlet er egentlig udmærkede, og jeg fandt dem aldrig hverken irriterende eller overflødige, selvom man hører dem millionvis af gange under et spil. Effekterne består i alt sin enkelthed af de velkendte våbenklang og magi-lyde - faktisk lyder spillet fuldstændig som Diablo.
En af de fedeste ting ved lyden er den meget dybe, mystiske stemme, der kommer og giver beskeder her og der.

Musikken i Gauntlet er i den absolut høje ende. Musikken på banerne er generelt meget god, afvekslende og med det rette middelalderlige præg. Baggrundsmusikken i Sumners tårn er dog helt uden sidestykke i spillet, da den er fantastisk god og tilpas sørgelig.

Konklusion

Har man hang til arkadespil af den totalt rendyrkede type, så er Gauntlet: Dark Legacy et must. Alle andre vil helt sikkert også synes godt om spillet, og jo flere man er, jo sjovere bliver det.
Jeg kan fortælle, at jeg spillede Gauntlet med Anders Madsen her fra redaktionen, og han plejer kun at synes om overtekniske spil, hvor alt følger fysikkens love. Men efter blot 10 minutters spil var han helt opslugt, og vi spillede i timevis.
Jeg tør love, at Gauntlet vil tiltale langt de fleste PS2 ejere - dog ikke mindre børn, da det er ret blodigt og voldeligt.
Gauntlet er, sammen med Summoner, de bedste hack-and-slash titler til PS2, og specielt Gauntlet tilbyder en gigantisk holdbarhed.