fjendtlige hær. Sidstnævnte gøres nemmest ved at dræbe alle officerer (Hvilket også gælder for fjenden!) - det er dog nemmere sagt end gjort, da de tit befinder sig på heste- eller elefantryg. Har du held til at vippe en officer af sin hest, så er der intet der stopper dig fra at gøre brug af kræet selv.
Under de mange slag er du selvfølgelig ikke mutters alene. Udover din hærfører og alle hans andre soldater, har du mulighed for at hyre et antal bodyguards, der passer på dig, når du ikke selv kan dække din ryg. Jo bedre en kriger du bliver, jo flere bodyguards kan du have.
Kontrollen med ens bodyguards er ganske god, så du kan rent faktisk give dem ordrer, som de også udfører tilfredsstillende.
Grafik
Dynasty Warriors 2 var ganske imponerende, da det kom ud, netop fordi landskaberne var store, og fordi der kunne være så mange soldater på skærmen på én gang, som der nu kunne.
Dynasty Warriors 2 er nu ved at være omkring et år gammelt, så grafikken er knapt så imponerende længere, og da Dynasty Warriors 3 ligner sin lillebroder til forveksling, så er det altså ikke et grafisk festfyrværkeri, du skal vente at se. Med andre ord, så gemmes de store baner i spandevis af tåge, og de mange soldater optræder kun på skærmen i mindre grupper ad gangen.
Lyd
Lydeffekterne må siges at være ganske udmærkede, og egentlig har jeg kun et kritikpunkt, men det er til gengæld også et stort et: Personerne i spillet har nogle meget utroværdige stemmer, og ind imellem er man usikker på, om det ikke er en slags stemme-parodi, der bliver udspillet foran en. Hvad mere er, så passer mundbevægelserne slet ikke med talen.
Musikken er meget 80'er arkadeagtig, hvilket både kan være godt og dårligt. Jeg var dog ganske tilfreds - specielt da musikken er noget, der hænger ved.
Konklusion
Dynasty Warriors 3 er et spil for fans af fighting-genren, der gerne vil prøve noget nyt. I stedet for én modstander er der nu op mod 500, og i stedet for hænder og fødder bruges der sværd og økser. Det er dog stadig muligt at udføre diverse comboer m.m. - noget af det bedste ved den slags spil.
Kan du overleve den lidt gammeldags grafik og de elendige stemmer, så er spillet sjovt, hvis man er to spillere. Alene kan det hurtigt blive ensformigt at nakke dem ene horde fjender efter den anden - men nogen finder jo netop dette sjovt.