Dynasty Warriors 2

For mange hundrede år siden kæmpede utallige kinesiske fyrster og deres tro følgesvende en kamp, hvis præmie var intet mindre end hele Kina, da den korrupte Han familie, der styrede datidens Kina, var blevet væltet.
I 400 år havde den såkaldte Han familie styret Kina med hård hånd, og ladet korruption og kriminalitet i al almindelighed får frit spil. Selvom det lykkes forskellige fyrster at få kontrollen fra tid til anden, så var det umuligt at blive ved med at kontrollere det enorme rige.
Der fandtes dog tre hærførere, der var lidt mere end alle de andre. Cao Cao, Sun Qian og Liu Bei var efterhånden blevet de eneste store spillere tilbage, der havde mulighed for at deltage i slaget om Kina.
Alle disse tre hærførere skulle bruge soldater til at klapse deres to modstandere, og dermed vinde den totale kontrol over Kina - og det er her man som spiller træder ind i Dynasty Warriors 2's fantastiske verden.

Et gigantisk kampspil

I Dynasty Warriors 2 er det ens opgave som spiller at kæmpe under en af de tre store hærførere og, forhåbentligt, sikre ham sejren samt en indskrivning i historiebøgerne. Man kan vælge tre forskellige krigere fra hver sin hær, og hver af dem har forskellige styrker og svagheder indenfor kategorierne liv, angreb og forsvar.

Selve spillet

De første Dynasty Warriors spil var nogenlunde standard kampspil, der foregik omtrent som Tekken gør i dag; altså en fighter mod en anden til den bitre ende.
Sådan er det langt fra i Dynasty Warriors 2 til PlayStation 2. I dette spil kan man til tider stå overfor op mod 30 modstandere, og når banen slutter kan man have dræbt op imod 500 fjender!

Gameplayet tager udgangspunkt i de tre hærføreres hære. Når man har valgt sin figur, der også tilhører en af de tre hære, så gælder det herefter om at nedkæmpe en anden hær på en kampplads, der er så stor, at den faktisk fylder mere end en kvadratkilometer!
Når jeg siger, at man er en del af en hær, så er man virkelig en del af en hær. Ligesom modstanderen kan stille op med en hær på knap 500 mand, så har man også selv en tilsvarende hær af samurai-agtige krigere. Ens egen hær skal man ikke selv styre, det ordner den selv. Derimod er det ens opgave at lede den store hær i den rigtige retning, alt imens man sparker og slår om sig som en gal.
Det er altså ikke meningen, at man skal være en stor strateg, der sender sine soldater alle mulige steder hen. Faktisk, så skal man bare løbe hen mod de fjender man nu engang kan se, og derefter banke dem godt og grundigt med de mange forskellige moves, man har til rådighed.
Der er i alt 3 forskellige måder at nedkæmpe fjender på i Dynasty Warriors 2. Den første er den mest velkendte, hvor man bruger arme, ben og våben imod de hundredvis af blodtørstige fjender, der kommer galopperende for at give én en ordentlig omgang prygl. Spark, slag m.m. udføres kun ved hjælp af to knapper. Ved at trykke på disse knapper i forskellige kombinationer, så kan man lave meget fede comboer, der nok skal rydde et par fjender eller 10 af vejen.
Den anden måde at angribe på er med en armbrøst, og jeg skulle hilse og sige, at nedskydning af fjender på hundreder af meters afstand virkelig er morsomt! Armbrøsten er kun træfsikker op til en hvis afstand, og i kampe på nært hold er den ubrugelig, da man simpelthen ikke kan nå at sigte på de forskellige fjender hurtigt nok.
Er man hård presset af 30 skræmmende fjender, så kan man ty til den tredje udvej, der kaldes 'Musou attack'. Et Musuo angreb kan kun udføres, hvis ens Musou-bar er fyldt helt op, hvilket den bliver stille og roligt mens man kæmper. Har man en fyldt Musuo-bar, så kan man bruge sit Musuo angreb, hvis man virkelig er omringet og ved, man ikke har langt igen. Når Musuo-angrebet startes, så vises der en effekt, der er noget af de smukkeste, jeg nogensinde har set. Udover den lækre effekt, så har Musuo angrebet også den fordel, at man snildt kan nedlægge 20-30 fjender på én gang. Desværre må man spare lidt på sine Musuos, da bar'en er lang tid om at lade op.
Som en ekstra bonus, så

er det også muligt at kæmpe til hest i spillet. Når man rider rundt på sin hest over de langstrakte marker, så er det svært ikke at komme til at tænke på det første Zelda spil til Nintendo 64. I Dynasty Warriors 2 er oplevelsen bare meget federe, og det er virkelig fedt at ride ind i en stor flok fjendtlige soldater, mens man svinger om sin med sværd og køller. Desværre har angreb til hest den ulempe, at de fjender man dræber på hesteryg, ikke tæller med i det overordnede antal dræbte fjender.

Et andet aspekt ved Dynasty Warriors 2 er, at man som spiller skal sørge for at holde moralen oppe hos sin hær. Dette klarer man simpelthen ved at kæmpe godt og nedlægge mange fjender. Hvis man får tæv af en fjende, så ser ens hær det og deres moral daler med det samme. Hvis man derimod nedkæmper 10 modstandere med de bare næver, så stiger moralen tilsvarende. En hær med en høj moral kæmper meget bedre, så det gælder virkelig om at holde moralen oppe, hvis ikke man vil tværes ud på den kinesiske jord.

Endnu en god ting ved dette spil er, at det er muligt at udbygge sin figur undervejs. Dette gør man ved at samle de sværd op, der kommer frem på slagmarken, når man har sejret over specielle fjender. Dette er meget nyttigt, da Dynasty Warriors 2 er delt ind i to dele, hvoraf man i den ene kan spille på de baner man allerede har klaret, og dermed gøre sin figur bedre i det egentlige spil. På den måde kan man, hvis ens figur er for svag, gå ind og spanke nogle modstandere og dermed stige til næste niveau for så at klare den bane, man ikke kunne klare før.
Apropos klaring af baner, så kan man kun gennemføre en bane ved at dræbe den øverstkommanderende, der til tider kan være en ren djævel.

Undervejs i spillet bliver en historie fortalt vha. real-time sekvenser, der virkelig er lavet godt, og viser med stor tydelighed, at det er denne vej udviklere skal gå i fremtiden.

Grafik

Grafikken i Dynasty Warriors 2 er virkelig imponerende - specielt for en 1. generations titel. Hver hær er på mere end 500 mand - dvs. ca. 1000 folk til stede på ethvert tidspunkt. Oveni det, så kan spillet vise 30 modstandere på skærmen på én gang, der alle svinger sværd og generelt er meget, meget detaljerede. Alt dette foregår med en konstant flydende framerate som jeg er meget imponeret over, da jeg så kun kan drømme om, hvad det vil være muligt at vise i fremtiden, når udviklerne lærer at presse hardwaren mere.
Som om det ikke var nok med 30 detaljerede folk på skærmen på én gang, så er opløsningen i spillet også dejligt og høj, og textures på både jord og bygninger er rigtigt flotte. Soldaterne slår dog alt, da de hver især har rustninger med alverdens pynt på samt våben, der laver de fedeste effekter.

Lyd

Lydeffekterne i Dynasty Warriors 2 er der indspillet rigtigt mange forskellige af, og der er f.eks. tilpas mange dødshyl, så man aldrig føler det bliver kedeligt at nakke en 20-30 fjender med et Musuo angreb. Det kan dog efterhånden godt blive lidt irriterende at lytte til den uendelige larm af stål mod stål, men sådan er det jo i krig.
Musikken er egentlig ok. Den er hverken dårlig eller decideret god, men da det er meget moderne musik, så undrer man sig over, hvorfor der måske ikke var blevet brugt noget lidt mere stille musik, der passer bedre ind i spillets atmosfære.

Konklusion

Dynasty Warriors 2 har i sandhed været en behagelig overraskelse for os her på KonsolNet. Der er simpelthen intet så sejt som at have besejret en hel hær næsten helt alene, og havde mere end 500 fjenders liv på samvittigheden. Der er heller intet, der kan slå et Musou angreb, når man er omringet af 30 fjender, og de alle falder om med det samme til en storslået fyrværkeri af effekter.
Det eneste, der trækker lidt ned i Dynasty Warriors 2's karakterer er en manglende multiplayerfunktion, der kunne have gjort dette spil til en klassiker. Men faktisk, så savnede vi ikke en mutiplayermulighed, da enkeltspilleroplevelsen varer meget lang tid, og Dynasty Warriors 2 er et spil, man altid kan spille igen.