Burnout

Dårlig timing. Disse to ord er indbegrebet af Acclaims nye bilspil Burnout, der hovedsageligt bygger på høj fart og vilde sammenstød.
Hvis dette spil var udkommet inden Grand Theft Auto 3, så ville vi ikke have tøvet med at give det en lidt mere respektabel karakter, da selve spillet i sig selv ikke fejler noget særligt og faktisk giver, hvad det lover: Fart, spænding og sammenstød. Det er bare ærgerligt, at alt dette blegner helt utroligt, så snart man sammenligner med Grand Theft Auto 3.

Vrooom!

Som spiller i Burnout er det ens opgave at køre gennem i alt 14 baner, hvor det gælder om at nå fra et checkpoint til et andet - inden tiden løber ud. Udover at skulle holde øje med konkurrenterne, så køres der i Burnout på almindelige offentlige veje, hvor man tit kommer til at køre imod trafikken, og dermed lægges der op til et fedt arkadespil af bedste skuffe.

Gameplay

Som sagt er kernen i Burnout vildt ræs mod computerstyrede modstandere, hvor man drøner ud og ind mellem civile biler midt i f.eks. en travl by.
Selvom spillet indeholder flere forskellige måder at spille på, så bygger de alle på den samme opskrift: Kør hurtigst og undgå at køre galt.

Championship er kernen i spillet, hvor man kører mod 3 modstandere, og hvor man samtidigt skal undgå alle modkørende biler. Under et Championship kan man indtjene yderligere points ved at lave så mange (og lange) powerslides som muligt, køre i den forkerte side af vejen så længe som muligt, og desuden bliver man også belønnet, hvis man med nød og næppe undgår et fatalt sammenstød. Disse ekstra muligheder for at optjene points gør, at man tit tager en chance for meget i håbet om lidt ekstra points, og derefter bliver kølerfigur på en 18-hjulet lastbil. Disse vilde stunts bidrager også til, at man kan få fyldt sit BurnMeter op, og derefter kunne fyre en fed turbo af, der hurtigt kan hjælpe en op på 1. pladsen.
I Single Race kan man køre en enkelt omgang og ikke så meget andet.
I Head-to-Head kan to spillere køre mod hinanden i et hæsblæsende kapløb. Denne del er spillets største force, da GTA3 som bekendt ikke har multiplay-understøttelse, så er det rart at kunne smadre hinandens biler i dette spil.
Udover de allerede nævnte modes, så er der også diverse specialmodes, hvor spillets regler ændres en smule - men som sagt tidligere, så bygger alle modes i spillet på det samme slags ræs.

Noget af det sjoveste ved spillet er de uendeligt mange sammenstød, man uden tvivl vil blive en del af. Uanset, hvor dygtig man er, så kan man ikke gardere sig mod, at der pludselig kører en dum idiot ud foran en, og alle ens drømme om at vinde pludselig ligger knust i vejkanten sammen med ens bil.
Apropos biler, så er der temmelig mange forskellige at vælge imellem. Der er desuden forskellige sværhedsgrader, så man i starten kan trille afsted i en primitiv potte og senere hoppe op i de mere potente biler.
For at komme tilbage til spillets

sammenstød, så ser de ganske fede ud. Det kunne dog have været dejligt med et lidt mere afslappet forhold til tyngdekraften, så vi også kunne se lidt flere flyvende biler - det blev det dog desværre ikke til. Bilernes ruder smadres, og der kommer et væld af forskellige buler og ridser. For et par måneder siden ville dette have været fuldt tilfredsstillende, og vi ville have klappet i vore små hænder. Desværre - eller rettere heldigvis - så gøres sammenstød og faktisk alt andet meget bedre i Grand Theft Auto 3, hvor der flyver omkring med døre, vinduer m.m. Dette kan Burnout slet ikke hamle op med - lidt en skam, når nu spillet satser så meget på disse famøse sammenstød.
Alle større sammenstød kan bl.a. opleves i et instant replay, hvor man virkelig kan se, hvor dårlig en chauffør, man er.

Kontrollen af bilerne bliver sværere, jo hurtigere en bil man vælger. Jeg kunne dog godt have brugt en lidt mere finpudset kontrol, da jeg til tider fandt det ret svært at køre selv de nemmeste biler. Nu må man dog ikke glemme, at Burnout er et fuldblods action spil, hvor det gælder om at lære styringen på rygraden. Uanset hvad, så lykkedes det mig aldrig at komme helt overens med styringen, der bl.a. understøtter GT FORCE rat.

Grafik

Burnout er ikke et spil, der vil rive øjnene ud på dig første gang, du ser det. Grafikken er temmelig middel, faktisk minder den en hel del om grafikken i EA's Rumble Racing - et spil, der er næsten et år gammelt.
Bilerne udmærket lavet - desværre kunne jeg godt have brugt lidt flere detaljer, især mht. til skaderne efter sammenstød. Med dette tænker jeg specielt på, at man bl.a. ikke kan kigge indenfor i bilernes kabiner.

Lyd

Tjoooee. Burnout byder på det lyd, der er et minimum i et bilspil. Motorlyden er til at holde ud, og udskridninger m.m. lyder også fint nok. Der er dog desværre ingen yderligere lydeffekter, der fortjener at blive nævnt, da det er meget sparsomt med dem.
Musikken er forbløffende god - men igen slet ikke på højde med GTA3.

Konklusion

Burnout er et udmærket spil i sig selv, og hvis det var udkommet lidt tidligere, så ville det have scoret en bedre karakter. Uanset hvor godt spillet måtte være, så kan det overhovedet ikke stå distancen mod Grand Theft Auto 3, der slår Burnout med flere billængder på samtlige punkter. Det eneste sted, hvor Burnout er en smule bedre er på grafiksiden, da Burnout kører mere flydende end GTA3 - og så muligheden for at spille to spillere.

Jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor man skulle bruge 500 på Burnout, når GTA er på gaden? Har man allerede GTA3, og kan man ikke kan få nok af at smadre biler, så lej det en weekend og se, hvad du mener. Mit gæt er, at Burnout hurtigt vil blive leveret tilbage, da man gang på gang trykker på Trekant knappen for at komme ud af bilen og pløkke den irriterende stodder, der lige kørte ind foran en.
Burnout er i sig selv et ok spil, det er blot blevet overhalet indenom af GTA3.