over det hele. Med en sniperriffel kan man zoome ind på ansigtet af en fjende og derefter skyde og se, hvordan hovedet forsvinder i et sprøjt af blod og kun lidt kraniestumper stikker ud.
GHOUL giver også mulighed for at ligskænde faldne modstandere ved f.eks. at skyde ben og arme af de mange lig, der kommer til at ligge omkring på banerne. Man får ikke særlig meget ud af dette - andet end at ydmyge andre spille i multiplay.
GHOUL giver Soldier of Fortune et ekstremt blodigt ansigt udadtil og det er bestemt ikke for helt mindre børn.
Grafik
Man kan tydeligt se, at Soldier of Fortune er 3 år gammelt. Allerede da spillet udkom var det lidt gammeldags, da det var bygget på en tunet udgave af Quake 2 3D motoren. Det hele gik dog udmærket på PC, så det er lidt en skam at se, at grafikken har taget en smule skade af at blive konverteret til PS2. Det er tydeligt, at textures har måttet blive skåret ned i kvalitet og opløsningen er ikke høj nok. Man kan leve med dette, når man kun spiller alene, men med to spillere bliver billedet så gnidret og tungt, at det er meget svært at se, hvad der foregår.
Lyd
Mjoee… Lyden er der og den gør sit job - mere er der faktisk ikke at sige. Våben og diverse stemmer og ganke nydeligt lavet men udover det, så er der ikke meget at komme efter.
Musikken er ikke særlig god, og minder mig om en dårlig action tv-serie.
Konklusion
Med et ekstremt blodigt gameplay, flotte og fantasifulde baner, et godt plot og tålelig grafik, så kan Soldier of Fortune godt anbefales, hvis man er til blod og indvolde. Det er ingen hemmelighed, at GHOUL-systemet er spillets store salgspunkt, og tager man det væk er der kun en almindelig FPS'er under skrællen.
Alene kan spillet tage lang tid at gennemføre og med 2 spillere kan man da godt hygge sig nogle timer, men efterhånden vil grafikken under multiplay blive irriterende.
Det er svært at sige, om jeg vil anbefale SoF eller ej. Spillet er ganske ordinært og dog har det en hvis charme ved sit overdrevne blodbad. Prøv det før du køber.