X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Turok: Evolution


Det originale Turok på Nintendo64 var det spil, der fik mig til at få øjnene op for den dengang nye og interessante N64. Turok lokkede med uhørt flot grafik og et nyt, spændende gameplay, der bl.a. involverede dinosaurer - enhver drengs drøm.
Efter Turok 1 gik det nedad for serien. Turok 2: Seeds of Evil lod dino'erne lidt i baggrunden og minede mere om et almindeligt, kedeligt FPS. Desuden var spillet plaget af en dårlig framerate. Turok 3 kørte serien helt i sænk, da der slet ikke var dino'er i dette spil, og det er jo dem, som det originale Turok blev berømt for.

Forfra!

Med Turok Evolution har Allacim endelig indset, at det spillere vil have er dino'er i massevis. Det undrer mig faktisk, at det ikke er gået op for dem før, men hovedsagen er nu, at Turok Evolution går tilbage til sine rødder og giver gamere mulighed for at spille en fortsættelse til det originale Turok, der både involverer dino'er og det spændende gameplay.

Gameplay

Har man spillet det originale Turok 1 til enten PC eller N64, så vil man finde sig hjemme i Turok Evolution med det samme. Udover den markant bedre grafik, så er det styringen, der har ændret sig mest. Styringen af Turok på N64 var upåklagelig, så derfor skuffer det lidt, at Turok Evolution på PS2 slet ikke kan styres med samme grad af præcision. En del af skylden skal nok lægges på DualShock 2 controlleren, der ikke rigtig egner sig til spil i Turoks boldgade. Det hele gøres værre af, at der ikke er mulighed for selv at konfigurere styringen - lidt af en fejl!

Selve spillet foregår som i de gode, gamle dage på N64, hvor man skal kæmpe sig vej gennem alt fra frodige skove og høje klipper til mørke tunneler og skumle bjerge. Der er et væld af missioner, hvor man kæmper sig gennem bane efter bane i jagten på den ondeste onde, der selvfølgelig skal have nogle klaps sidst i spillet.
I modsætning til tidligere Turok-spil, så er der nu også bygget en mulighed for at flyve på ryggen af en flyveøgle ind i spillet. Jeg ved ikke helt, hvor vellykket denne mulighed er udført, og faktisk blev flyvemissionerne mere irriterende pauser, inden jeg kunne komme tilbage ned på jorden og pløkke raptors. Det lidt kiksede flyvning skyldes til dels, at styringen ikke er præcis nok i luften, så man kommer til at styrte mange gange!
Turoks verden er bygget meget imponerende op - dog uden at være noget, vi ikke har set før. Banerne prydes af alt fra vandfald til fredelige, græssende dino'er, som man kan skyde til måls efter. Specielt stemningen på junglebanerne er rigtig god. Dette skyldes mest, at der i spillet bruges masser af vegetation til at skjule fjender og sig selv i. Jeg skulle hilse og sige, at det godt kan være skræmmende og fare vild i et buskads med en raptor, som man ikke kan se - men kun høre! Meget uhyggeligt.

Multiplay understøtter kun to spillere, hvilket måske er lidt fedtet. De mange multiplayermuligheder indbyder nemlig til vilde kampe med 4 spillere, men det er desværre ikke muligt.

Grafik

Selve designet af baner, fjender m.m. fejler ikke noget. Dinosaurerne ser skræmmende ud og banerne er store og åbne. Desværre lider framerate og textures lidt i spillet. Frameraten kan man leve med, men det er ærgerligt, at der ikke er gjort lidt mere ud af spillets mange planter, der faktisk bare ligner papstykker. Det kan sagtens gøres bedre, for på Xbox-versionen ser det meget bedre ud. Det er muligt, at PS2'eren ikke kan følge med på den grafiske side, hvorfor der er sparet lidt på effekterne.

Lyd

Lydsiden af Turok er ikke helt så imponerende. Der er de lyde, der skal være, og de gør deres job - men tit på en lidt underlig måde. F.eks. falder træer nogle gange lydløst til jorden - efter man har skudt dem i smadder - mens de andre gange laver et farligt rabalder. Disse små underlige fejl i lyden støder man tit ind i, og selvom det ikke har nogen egentlig indvirkning på spillets gameplay, så er det stadig lidt irriterende.
En andne ting er, at stemmerne hos figurerne er unødvendigt skurrende og leder tankerne hen på de dårlige indtalte stemmer fra konsollernes barndom. Alt for dårligt!
Musikken er i bedste Turok-stil fyldt med jungletrommer og den slags - meget stemningsfuldt.

Konklusion

Turok Evolution har været ventet et godt stykke tid, og ventetiden har da også været det værd. Spillet er solid underholdning og lidt af en guldgrube for fans af det oprindelige Turok-spil. Spillet har sine fejl - bl.a. den dumme styring og de kedelige flyvebaner, men har man en Xbox eller GameCube, så vil jeg foreslå, at man køber spillet til en af disse konsoller, da man så slipper for problemer med styringen, grafiske mangler samt det faktum, at PS2-udgaven er de andre underlegen.

Turok: Evolution (EU)
Anmelders vurdering
71%

Turok: Evolution   © Acclaim 2002   (GCN)    1/6 Turok: Evolution   © Acclaim 2002   (GCN)    2/6 Turok: Evolution   © Acclaim 2002   (GCN)    3/6