7 Blades

Hai, samanosuke genki gang asutomo toyota... Eller løst oversat, her kommer der en anmeldelse af Konami’s seneste skud på stammen indenfor hack’n’slash spil.

7 Blades er et spil der er dukket op ud af ingenting. Ikke nogen af dem jeg har snakket med havde hørt noget om det. Efterfølgende har jeg dog fundet ud af at det har været vist ved E3 og TGS i år. Men vistnok for en lille lukket skare af journalister.

Spillet i sig selv er et lige-ud-af-landevejen spil, med vægt på sværdkampe og action.

Man befinder sig i midten af det 17. århundrede i Japan. Historien omhandler en ø som det japanske styre brugte til at lade vesterlændinge, som os selv herhjemme, bosætte sig på. En religiøs gruppe vil nu prøve at få adskilt denne ø fra det Japanske styre. Det vil styret selvfølgelig ikke lade ske, så de sender en række shogun’s til øen for at bekæmpe gruppen. Ingen er dog nogensinde vendt tilbage, og nu har styret vendt sig mod dig og bedt dig tage afsted. Search and destroy er missionen.Den religiøse gruppe skal sendes 7 fod under jorden og man er altså det sidste håb.

Man har valget mellem 2 spilbare personer. Gokurakumaru eller Yuri. Hver for sig har de en række forskellige færdigheder i kampsport og våben kendskab. Udover dette adskiller historien sig en smule alt efter hvilken person du vælger at styre.

Gokurakumaru har en række sværd (7 !!!), som han kan bruge på forskellige måder og som hver har et par forskellige magiske-lignende angreb. Disse sparer du op til ved at slå ting, fjender og andet ihjel/stykker. Yuri har kun våben, altså pistol, gatling (i 1700-tallet??), gevær og lign.

Hvor styringen af gokurakumaru er besværlig og med en elendig kameraføring der gør dig pissed off og opgivende. Men det er faktisk en del slemmere med Yuri, hendes våben skal du sigte med og det er tæt på umuligt, altså hvis du vil ramme fjenden. . .

Allerede her falder spillet altså sammen på gulvet, hvis styringen i et 3D hack’n’slash spil, hvor fjenderne vælter ind i hobetal på skærmen, ikke virker. Ja, så mister man altså lysten til det alt for hurtigt. Man kan godt spille det, men i længden vil du bande og svovle over at Konami har formået at ødelægge et spil med pænt stort potentiale for at blive temmelig godt.

Historien i spillet virker ganske godt og personerne indgår også rigtig godt, så man kan leve sig lidt ind i dem. Talen fra personerne er på japansk, med engelske tekster.

Det virker på mig rigtig godt. Og faktisk også temmelig morsomt, udover det er dialogen skrevet med en del humor. Der er flere gange man klapper sig på lårene over hvad Gokurakumaru fyrer af i en utrolig selvsikker stil.

Det skulle også være mærkeligt hvis alt råstoffet til spillet ikke var virkelig godt. Konami hyrede den velkendte (for nogen) Kaizo Hayashi. Han er kendt som skuespiller, screen writer, instruktør med mere. Hans film er hovedsaglig action/drama og han har virkelig øje for opbygning af såvel person galleri som en fed helheds fornemmelse i film med en god blanding af stort set alt: musik, omgivelser, billed m.m.

Konami hyrede ham til at indgå som en bærende del i hele opbygningen af spillets råmateriale (læs: alt undtagen den endelige programmering). Det må betegnes som en sjældenhed at en person som ham knyttes så tæt til et konsol spil, med så meget ”magt” i hvordan det skulle udfolde sig.

Og som sagt hatten af for ham, der er faktisk stort potentiale i spillet. Synd at det skulle ødelægges af noget så ”basalt”, men også meget vigtigt, som styringen i spillet.

Grafisk er 7 Blades en god middelvare, ikke noget Z.O.E. eller M.G.S. over det i form af kanonflot grafik. Men det ser faktisk ganske godt ud. Ikke noget ondt at sige der overhovedet. CG-cutscener er også både følelsesladede og flotte. Musikken i spillet lægger sig også ind og understøtter til et god helhedsindtryk af spillet. Desværre mangler der noget på lydeffekt siden. Yuri og hendes ærtebøsse af pistol lyder ganske forfærdelig, faktisk er alle hendes våben uden substans i kvaliteten af lydeffekter. Sværdkampe med Gokurakumaru lyder bedre men er lidt for ensformigt.

Gameplayet i spillet kunne være godt, men jeg mener det falder til jorden alene på bekostning af styringen. Det er måske lidt hårdt dømt, men sådan ser jeg det altså. Styringen er noget af det vigtigste og der er ikke længere plads til spil på min reol der lægger sig op ad spil som 5. element til PsOne.

Synd, det er hvad jeg har at sige. Nogle vil klandre mig for at ligge for meget i styringen og rakke spillet for meget ned på grund af dette. Og når jeg ser på helheden udover styringen kan jeg godt forstå dette argument. MEN, alligevel trækker det temmelig meget ned.

Umiddelbart vil jeg foreslå at man prøver at finde en video/spil biks hvor man kan leje spillet og så finde ud af om man kan leve med denne ”fejl” i spillet før man køber det.