I førnævnte klassikere kunne alle nemt føle at de styrede for vildt, udelukkende ved at bashe løs, mens dem som faktisk vidste hvad de gjorde også fik honoreret deres bestræbelser. Jeg har ikke samme fornemmelse med Next Dimension. Dels er spillet, selv på easy mode, faktisk ret svært (gælder primært for story mode), og dels er mulighederne og kombinationerne relativt begrænsede. Du har i kampene mulighed for at opbygge et ”super meter” som tillader periodiske udbrud af specielle evner, men ellers begrænser det sig til slå, og spark, og et par enkelte throws/grabbles. Der er afsat en hel knap til at lave ”counter” med, men helt seriøst fandt jeg aldrig en ordentlig anvendelse for denne (hvilket kunne være årsag til min følelse af sværhedsgraden).
En anden faktor som taler imod den hurtige spiloplevelse, er en ekstrem lang loade tid. Dels når du starter spillet op, og dels imellem hver kamp. Samtidigt er der ikke mulighed for at gemme undervejs i story mode. Så selvom du kan genstarte en kamp et uanet antal gange, kræver det at du har god tid, og en tålmodighed som to bøsser med en barnevogn, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at se hele historien udfolde sig...
Activision har forsøgt sig med at efterabe en del vedr. bevægelses frihed og interaktive miljøer, men helt ærligt, så er det snart rigtig mange år siden vi så det første gang og blev oprigtigt imponerede. Og selvom det fungerer både visuelt og teknisk, er det suppe på en gammel høne, og ikke på højde med selv år gamle titler! Grafikken virker til at starte med meget bar og lidt grov, men den vokser på en, og pludselig er det slet ikke så tosset endda:-) Den er faktisk helt fint i tråd med det superhelte tema der nu engang skal være.
Next Dimension er et godt bud på en beat'em up tilført fantastiske superkræfter. Og nogle af superkræfterne tilfører da også nogle nye begreber. Som f.eks. muligheden for at blive ”confused”, hvilket medfører at man for en kortere periode bevæger sig modsat af hvad man trykker!? Eller hvad med at få gentagende prygl, på trods af at din modstander står en skærmbredde væk fra dig (pisse irriterende mand!, med mindre du er den der deler ud :-)
Det er i sidste ende dog mit postulat at der skal til at ske nogle nye skred i denne genre, og det gælder også for de navnkundige serier, hvis nye titler i genren igen vinde indpas hos gamere i dag, og skabe præcedens og hæder om sit navn. Og det er altså ikke sket endnu med X-men; Next Dimension!