Wu-Tang: Taste The Pain

Thrill Kill i mesterlig forklædning
Det skete i de dage engang i 98 at der udgik befaling fra krysterne EA America, om at spillet Thrill Kill aldrig ville se dagens lys. Spillet passede ligesom ikke ind i EA's Image...

Resultatet blev selvfølgelig en hardcore udbredelse af beta versioner af spillet næsten overalt på nettet. Thrill Kill ville have været det første fight spil til PlayStation med mulighed for 4 spillere kæmpende mod hinanden på samme tid.


Efter denne meget triste melding, gik de selvstændige udviklere Paradox (nok lettere skuffede) videre med deres ide og kontaktede i stedet Activision for at høre om muligheden for udgive et spil i stil med det famøse Thrill Kill.
Activision havde nok lugtet at der ville være en pæn sum penge i ideen for de hoppede med på ideen med det samme og gav modsat EA, Paradox frie hænder til at lave det blodigste og mest brutale fightspil på den lille grå. Hvordan den geniale rap/hip-hop gruppe/klan Wutang Clan kom ind i billedet vides ikke med sikkerhed, men med deres mange domme for vold, lemlæstelse, brug af ulovlige våben m.m. er det da ikke den helt skæve kombination vel....


Spillet er bygget op som de fleste fightspil derude. Men nu med muligheden for at spille som en af de 9 medlemmer af clanen med enten 1, 2, 3 eller 4 spillere. For at kunne lære personerne og deres moves er der tilkoblet en ganske god praticemode. Den lærer dig stille og roligt hvad de grufulde medlemmer kan udføre, og det er ikke småting. Derudover er der en storymode der udgør 1 player delen i spillet.


Let me show you my Wutang Style

I storymode følger man medlemmerne og deres jagt for at befri deres master of the Wutang Style. Han er blevet bortført af en tidligere elev der nu ønsker at misbruge den guddommelige voldelige kampstil Wutang style. Gennem små 20 baner skal man kæmpe mod et hav af modstandere, nogle gange en mod en, andre gange med hjælp fra en computerstyret medlem fra klanen mod 2 andre eller hvad med en fight mod 3 hårdtpumpet afrotøser with a bad attitude : - )
Det er også i storymode at man låser op for alle de hemmelige detaljer i spillet, udover andre personer, kan man åbne for nye kostymer, FMV-viewer, andre finishing-moves og meget mere. Men det er så også det. Efter min mening er fight spil nemlig ikke noget man skal sidde og spille alene, eller det kan i hvert fald godt blive en smule for ensformigt. Så derfor er det selvfølgelig i 2-4 player delen at spillet vinder respekt.


Paradox har altså givet dig og 3 andre kammerater muligheden for at tæske løs på hinanden på den mest bestialske vis. De forskellige personer man har låst op i 1 player kan selvfølgelig bruges her og deres kampformer og våben er vidt forskellige. Mine yndlinge er indtil videre Ol´Dirty Bastard og Raekwon.
Ol' Dirty kæmper i en "drunken fighter" stil som vel bedst kan sammenlignes med Jackie Chans falden-på-halen kampstil og Raekwon står med sine to sværd som en af de mere defensive spillere når man skal

kæmpe lidt mere strategisk (tøsedrenget : - ).
Den eneste dårlige ting ved at spille 3 eller 4 spillere er at man kan opleve kamparenaen en smule for lille og at man har ikke helt styr over hvem der angriber hvem. Dette bliver dog bedre efterhånden som man får styringen helt på plads. Når 4 erfarne "wu-tanger" sætter sig hen til den lille grå og sammen med en kasse kolde går i gang med at kæmpe begynder man virkelig at elske spillet.


Paradox kick ass

Grafisk er Wutang ikke det helt vilde. Spil miljøerne er lidt tamme og kunne godt variere lidt mere. De forskellige figurer og farten i spillet kan man dog ikke klage meget over. Det er ikke så hurtigt som f.eks. Tekken 3, men stadigvæk har Paradox fundet en gylden middelvej hvor både fart og figurer reagerer uden nogle grafiske fejl eller fnidder, og det er faktisk ganske acceptabelt bare at sidde og kigge på.
De alt for få mellemsekvenser (FMV) man får i løbet af story mode er til gengæld utrolig flotte, dystre og stemningsfulde. Man sidder faktisk og ønsker at Paradox havde givet sig lidt mere tid til at lave en længere og dybere historie, for det er virkelig en nydelse at se detaljerne i disse små filmbidder


Det sejeste i spillet vil mange nok mene er den brutale og ultra voldelig vinkel Paradox har tilført. Spillet kører på en videreudviklet engine fra Thrill Kill og det ses tydeligt. Det forskellige finishing-moves bliver mere og mere bestialske efterhånden som du kommer længere ind i spillet. Det giver både smil på læben og en herlig skadefro følelse når man med Raekwon f.eks. afslutter med at kaste sit ene sværd gennem maven på modstanderen, for derefter at kyle det andet ti meter op i luften, lave et par cirkelspark i luften og til sidst ramme det faldende sværd så det flyver hen mod fjenden og gennemborer kraniet, og så nagler ham fast til muren bagved. Dette sker samtidig med at man hører Raekwon ' s stemme først sige "Check this out" og ved når sidste sværd rammer "Plug in son, Get connected". SÅDAN ! ! ! ! !


Hvad angår lydsiden i spillet så er det nok det første fightspil hvor jeg nyder at have skruet op for anlægget og have fuld styrke på både lydeffekter og musik. Musikken er selvfølgelig 10 forskellige nye og remixede numre af Wutang Clan. Det er simpelt hen med til at skabe den perfekte stemning i spillet og sammen med nogle ganske udmærkede lydeffekter og samplet tale fra de forskellige medlemmer af gruppen er der ikke noget at brokke sig over.


Der er lagt i ovnen til en ordentlig lag tæsk

Som 1 player spil er det ikke Wutang Feel The Pain man skal købe, men det gælder jo næsten alle fightspil.
Spillet er derimod, som nævnt det perfekte fightspil hvis du har en multi-tap til din lille grå. Faktisk vil jeg næsten sige at spillet ikke er værd at købe før man har multi-tappen og 4 kontrollere, men så er der til gengæld også gjort klar til at åbne en kæmpe CAN OF WHOP-ASS