Wipeout Fusion

Spillet WipeOut kræver næppe nogen nærmere introduktion. Serien har været med siden lanceringen af PlayStation, og er for mange gamere næsten synonym med Sonys fantastiske spillemaskine. Fusion er den femte i serien, men den første til PS2, og derfor har den været ventet med spænding. Faktisk mindes jeg de første spæde rygter om at WipeOut Fusion ville være en del af PlayStation 2's launch-lineup, men sådan blev det jo desværre ikke... Tiden er fløjet afsted, og efter den ene udskydelse efter den anden, er Wipeout Fusion endelig kommet.

Og det har været ventetiden værd! Spillet er fantastisk godt, dog med nogen utroligt vigtige forbehold som du lige bør få med i bagagen inden du løber skrigende ned og smider 500,- på disken.

Jeg var noget spændt på hvordan Fusion ville føles sammenlignet med de andre. Altid har Wipeout-serien jo formået at få BÅDE gameplay og noget smækker-lækker grafik pakket sammen i det samme spil, men denne gang er der ikke tale om nogen "opdatering". Wipeout Fusion er kodet helt fra bunden af, og jeg frygtede dermed at hele ånden i Wipeout ville være væk.

Heldigvis tog jeg fejl. WF ser flot ud, gameplay til MANGE timer (vi snakker adskillige uger hér), og ikke mindst dét som alle fans forventer af den seneste inkarnation: FART! Masser af fart!

For lige at samle op, så kommer hér et kort resumé for Wipeout/PS newbies: I Wipeout styrer du et svævende fartøj rundt i nogen halsbrækkende baner, som ikke har den mindste antydning af et fornuftigt forhold til tyngdeloven. Det går rasende stærkt, og undervejs gælder alle kneb for at gøre livet surt for dine 15 modstandere. Til dette formål kan du samle en lang række forskellige våben op, som vi ikke behøver at komme nærmere ind på. Du skal blot vide at det er vildt, og det går stærkt!

Det var Wipeout-historien, hvad er der så sket i Wipeout Fusion?

Der er kommet ny våben, flere fartøjer og en masse nye baner. Reglerne har også ændret sig en anelse, og WF har taget en del nye features med.

Nu er det muligt at optjene credits ved at vinde i turneringer. For disse credits kan man så opgradere sit fartøj. Det fungerer rigtigt godt, og skibet skifter udseende alt efter hvor meget man har fyldt på. Acceleration, tophastighed, skjold, osv. kan opgraderes, men pudsigt nok også nedgraderes - uden tab af credits. Dvs. når man har tjent et vist antal credits, behøver man ikke bekymre sig om det længere: Hvis man vil opgradere et andet fartøj, sælger man blot alle opgraderingerne til det gamle, og smider dem på det nye. Lidt synd, for så er der slet ikke noget taktisk element i dén del af spillet.

Alle våben og gamemodes er heller ikke tilgængelige fra starten af. De kommer hen ad vejen efterhånden som man vinder guldmedaljer.

Der er 6 forskellige baner. Disse varieres så på 3 forskellige måder ved at lukke og åbne for forskellige dele af banen, som så flyves både forlæns og baglæns! Dvs. ialt 36 forskellige baner. Princippet er set mange gange før, især i bilspil. Normalt syns jeg det er lidt "snyd", og tegn på dovenskab fra udviklerne. Men det virker i Wipeout og man har ikke fornemmelsen af, at det er den samme bane igen, selv når den "bare" skal flyves baglæns. Forskellige features på banen ændres alt efter retningen, så den føles helt ny, også når den er bagvendt.

Bane-designet er rigtigt godt. Det ene fantastiske landskab efter det andet, fyldt med detaljer. Flere gange sidder man med "wau-fornemmelsen", når man tæsker ud i noget der mest af alt minder om et frit fald. Tro mig, der vil komme øjeblikke hvor du sidder med fingeren på aftrækkeren til turbo'en, men alligevel tøver med at fyre den af. Ikke fordi du ved, at du sikkert banker i den nærmeste væg, men fordi du er bange for at sanseindtrykket vil blive så massivt at din hjerne eksploderer! Så heftig er fartfølelsen i WF!

Desværre er der også et par grimme fejl ved banedesignet. Som i samtlige forgængere er det ikke særligt svært at flyve AF banen. Det er pisseiriterende, og sker bare for ofte. Andre steder er der blindgyder som man næsten ikke kan undgå at flyve i. Fair nok, hvis det altså ikke bare lige var fordi der IKKE er noget bakgear! Med andre ord er man ofte forvist til en solid sidsteplads, hvis man flyver i én af fælderne.

Flere af banerne har også hemmelige genveje, så der er mange forskellige måder man kan gennemføre et løb på.

De gammelkendte "weapon-pads" er der stadigvæk, det samme gælder de blå "speed-ups", som forøger hastigheden. Noget nyt er "switches", som aktiverer andre dele på banen. Eksempelvis åbnes en genvej, hvis man sørger for at ramme sådan en kontakt. Endelig er der på nogen få af banerne nogen "flip-pads", som vender fartøjet på hovedet, så man flyver på loftet! Rimeligt syret, og desværre ret irrelevant. Det var i hvert fald en nyskabelse, som jeg syns der ikke tilføjede noget til underholdningsværdigen!

Man kan også vælge imellem to piloter til hvert fartøj. Valget af pilot har noget at gøre mht. hvor meget man kan opgradere sit fartøj, men her kan man somsagt bruge tricket med at sælge sine gamle opgraderinger for at samle credits. Faktisk er jeg lidt skuffet over udvidelsen med flere piloter, det har ikke så meget at sige. Hvis man vælger en sejere pilot, flyver modstanderne tilsvarende hurtigt, så det er egentligt bare et valg mellem "hurtigt" og "alt for hurtigt"...

Der er 4 forskellige gamemodes, som bliver låst op efterhånden som spillet skrider frem.

"Arkade", hvor man selv vælger banen og hvor det bare gælder om at vinde guld. Derefter får man adgang til den næste bane.

"AG League" hvor man deltager i en turnering, og det er her man kan optjene credits til opgraderinger. Man spiller 3-5 baner imod 15 modstandere, og man får point efter placering og hvor mange modstandere man har dræbt. Vinderen er den med den højest slut-score.

"Challenge", som nok er en af de mest underholdende. De forskellige teams har hver et sæt challenges, hvor det ofte netop IKKE gælder om at komme først. Målet i det enkelte challenges kan være alt lige fra et bestemt antal kills, fejlfrie banegennemflyning, osv. Denne gamemode føjer virkeligt meget gameplay og variation til WF.

Endelig er der "Zone", som i bund og grund bare er totalt sindsygt! Du er alene på banen, ingen tidsbegrænsning eller fast antal omgange. Istedet bliver farten bare sat op efterhånden som man flyver. Det sker gradvist, og til at begynde med bemærker man det knapt, men med tiden begynder det så småt at gå så stærkt. Man glemmer alt omkring sig, og øjnene låser sig fast i "Wipeout-mode", hvor man bare ikke blinker. Det hér går stærkt, ufatteligt stærkt. Det er ikke muligt at gå i pit for at genoplade skjoldet, så flyveturen får en ende når man har dasket til banesiderne tilpas mange gange. Ord kan knapt beskrive følelsen af "The Zone", man bliver virkeligt underlig i hovedet, hvis man spiller det for meget.

Styringen er knivskarp. Og forskellen på de forskellige fartøjer er meget stor, så når man er færdig med spillet, kan man meget passende starte forfra med et nyt fartøj, udfordringen er garanteret stor!

En anden lækker ting er, at nogen af våbene gør brug af de analoge knapper: Tryk almindeligt, og du skyder enkelt skud, tryk hårdt, og du tømmer magasinet lynhurtigt. Alt for fed detalje.

Endnu en ting der er anderledes er AI'en. Modstanderne er bare nogen blodtørstige skiderikker, for at sige det mildt. Du skal absolut ingen nåde forvente, og de anvender sågår også "one shot, one kill-våbnet" Plasma-bolt!!! Frustrerende, når man er på vej til en sikker sej, og man kan høre den nærtforestående elimination lade op lige bag ved dig. Men hvad, man gør det også selv med jævne mellemrum, så det er vel fair nok? :)

Iøvrigt mindes jeg et spil, hvor der ud af de 16 deltagere kun var 3 (TRE!) tilbage da jeg strøg over mållinien. Selv havde jeg nedlagt 2-3 stykker, resten havde de selv klaret!

Musikken har fået en del høvl i mange andre anmeldelser, men jeg syns den holder rigtigt godt. Der er ikke nogen "Firestarter" med Prodigy, men istedet en masse, mere anonyme tracks, som perfekt passer til spillet. Musikken maser sig aldrig for meget i forgrunden, men ligger istedet et fantastisk baggrundsbeat, som aldrig bliver irriterende eller træls.

Iøvrigt, hvis du er den heldige indehaver af et Surround-anlæg, så MÅ du ganske enkelt eje WF!

Grafikmæssigt er WF helt i orden, men ikke mere. Jeg havde vel egentligt sat næsen op efter noget totalt revolutionerende, ganske som da jeg fyrede op for den første Wipeout. Istedet må grafikken siges at være hvad man kan forvente af et spil anno 2002. Hvis WF havde været med til lanceringen af PS2, var det dén, og ikke SSX, som ville ha' taget al opmærksomheden.
En sjælden gang imellem kommer der også noget MEGET slemt slowdown, hvis der er for meget action på skærmen på én gang.

For mange år tilbage var "bugs" små insekter som var kravlet ind i computeren og blev ristet mellem komponenterne. Idag er det bare doven programmering af udviklerne, og en test-afdeling som har sovet i timen. Det er mig en gåde, hvordan WF kunne få lov til at blive sendt på gaden med så grove bugs som det har. Det er første gang, hvor jeg har oplevet, at det er nødvendigt at genstarte min PS2 i ny & næ fordi spillet er gået helt i selvsving.
En særlig underlig bug er jeg endnu ikke blevet helt klog på: Når man støder ind i siderne på banen eller en modstander, mister man dét våben man har - nogen gange! Ja, alt efter hvilket humør ens PS2 er i, er denne "regel" muligvis gældende. Og det er faktisk ret relevant, for ens spillestil bliver meget påvirket af, om man skal forvente at miste sit våben hvert øjeblik, eller om det er muligt at holde fast på en plasmabolt eller missil indtil det helt rigtige tidspunkt.

Konklusionen er én af de sværeste, jeg nogensinde har skrevet. På den ene side, er der nogen totalt ubegribeligt grimme bugs, som jeg ikke i min vildeste fantasi troede det var muligt at slippe ud på gaden! På den anden side, er Wipeout Fusion alt hvad jeg havde forventet, og mere til. Jeg har spillet i mange dage nu, og er ikke engang halvvejs i spillet. Der er "value for money" i den helt store stil, det er ikke et spil man bare lige japper igennem på en weekend eller to. Sværhedsgraden er perfekt, man skal som regel lige bruge mindst ét ekstra forsøg på at komme videre - man sidder aldrig uhjælpeligt fast, og man klarer sjældent opgaven i første hug. Perfekt.

Køb Wipeout Fusion! Bugs'ne er til at leve med, og hvis du kan se udover det, er Wipeout Fusion helt igennem en fantastisk titel!