Kampsystemet er også ændret fra at være træk-baseret til at være simultant. Altså når man rykker en af sine folk rundt på banen, vælger computeren samtidig at bevæge en af sine soldater. Det giver lidt mere taktik at skulle udregne og er med til at styrke gameplay fra etteren.
Til gengæld er missionerne meget ens, hvor etteren havde held med at variere. Man skal i 90% af kampene sørge for at ens helt (hovedpersonen) ikke dør i kampen. De andre er bare bønder man kan "ofre" i kampens hede, da de ikke rigtig dør, men bare udgår af kampen indtil du har sejret eller skal begynde forfra.
I den oprindelige Vandal Hearts er der flere forskellige opgaver, endda nogle puzzles undervejs i spillets missioner og er faktisk rigtig gode. Her i toeren sker det 4-5 gange at missionerne er noget andet end at man "bare" ikke selv må dø.
Der er et meget stort udvalg af våben og forskellig udrustning. Og til de forskellige våben kan man knytte magiske spells. Et våben eller skjold starter med et magisk angreb som der åbnes for efter man har kæmpet lidt med det. Men bagefter kan man købe et nyt og bedre våben og overføre det magiske angreb til dette så man har to. Op til 6 forskellige angreb kan således på visse våben knyttes til et bestemt.
Spiller jeg på en NES, Gameboy eller er det Playstation. . .
Grafisk er der som nævnt ikke det vilde at råbe hurra for, det er da okay og flere baner er ganske godt bygget op. Men der er også flere gange man sidder og overvejer om det er 8 eller 16 bit og ikke 32. Som det store hele vil jeg sige at det er en kombination af noget acceptabelt iblandet noget til tider rærligt. Men grunden til at det næsten kan slippe afsted med dette er måske at det er et RPG der er meget baseret på taktik fremfor det grafiske.
Lyden i spillet er også kun lige acceptabel. Selve effekterne er meget ens lige meget hvem eller med hvad der kæmpes. Og musikken er kun varieret meget lidt og kan hurtigt blive irriterende at skulle lytte til.
En skuffelse som dog ikke er direkte dårlig, stadig værd at spille
Vandal Hearts 2 var virkelig et spil jeg havde set frem til. Men jeg må sige at jeg er blevet lidt skuffet, når jeg tænker tilbage til oplevelserne med det oprindelige spil. Der mangler gameplay i spillet da det hurtigt bliver en repetativt omgang kamp/taktik uden nogle større udfordringer. Men samtidig er det på en underlig måde krøbet ind under huden og jeg blev nødt til at spille det færdigt inden jeg kunne gå ordentlig i gang med noget nyt. Så et eller andet har det altså at byde på. Det er desværre bare svært at sige nøjagtig hvad det er.
Jeg vil anbefale at leje det før du begynder at smide penge efter det i den lokale spilbutik.