Breath Of Fire IV

Lad mig føre jer tilbage i tiden, helt ind i det sidste årtusinde, tilbage til de glemte formaters tid: tiden med 16 bit maskiner og 256 farver. Den tid brugte jeg hele min sommerferie på min Super Nintendo, spillemaskinen over dem alle. En af de helt store klassikere sammen med Final Fantasy, serien, som også lever videre på playstation, var Breath of Fire, personligt spillede jeg ingen af disse spil, da jeg dengang ikke var gammel nok til at kunne finde ud af dem. Men det har jeg nu fået mulighed for at revancere, med denne udgivelse, så lad os gå i gang med spillet !

Et episk eventyr for fred

Efter århundrede års krig forsvinder den noble prinsesse Elena et sted i nærheden af den krigs raserede frontlinje. Hendes søster, Nina, søger efter hende alene og på hendes rejse møder hun en mystisk ung kriger ved navn Ryu. Deres skæbner vil snart mødes. Det næste kapitel i en fantastisk historie om magi og mystik skal til at udvikle sig, skæbnen, der er lige forude, er i dine hænder.

Ja det lyder jo meget godt, men er dette ikke bare en plagiat på Final fantasy serien ? Jo, det er det faktisk, men hvad er final fantasy serien så et plagiat af ? Min pointe er, at der er så mange spil efter hånden, at det er svært at finde noget, der er virkeligt originalt, det sker stadigt men ikke så tit ! Hvad er det så, der skal få os til at købe disse spil? Gameplay, som jeg har sagt i andre anmeldelser, gameplayet betyder alt ! Breath of fire IV (B.o.F.) er for at sige det med det samme et gennemsnitligt spil, men for at kunne lide dette spil skal man nok være fan af Final Fantasy genren.

Gameplay

Spillets intro er en Manga tegnefilm, for jer der ikke ved hvad Manga er, kan jeg fortælle, at det er en meget populær tegnestil i Japan, det som gør denne stil så populær er de meget specielle tegninger, figurerne er tegnet med meget skarpe kanter og store øjne, dette giver dem et meget specielt look, noget andet Manga har som specielle er, at de er ultra voldelige, dette var en hurtig beskrivelse af Manga, nu vil jeg komme videre til spillet.

Som sagt før minder spillet meget om Final fantasy serien, og det kræver nok, at man kan lide denne slags spil. Man går rundt i realtime, og det ses skråt oppe fra, som set i zelda bl.a. men det, der gør det specielt, er at når man er i kamp, er det trækbaseret - det vil sige, at man vælger et angreb eller en af de andre muligheder, og derefter læner man sig tilbage og ser ens kommandoer blive udført. Dette fungerer ganske godt, men bliver også meget hurtigt alt for ensformigt, og dette skader holdbarheden. Efter hver kamp optjener man skill points og stiger i level, som kendt fra Diablo. Det hele starter med, at du styrter ned i en ørken, du er helt alene, du er en pige og du er forvirret, efter en masse tekst kommer du videre og man møder en ung og nøgen kriger ved navn Ryu, han er ganske morsom, men bliver hurtigt kedelig at høre på. Derefter drager man af sted og møder flere på ens vej som også kan hjælpe en med at finde prinsessen og genskabe fred.

De modstandere man møder på sin vej er ofte nogle mærkelige dyr, men som titlen antyder "Breath of fire" - "ånde af ild", så må man jo også møde nogle drager, eller nogen, der har spist for meget chilli og hvidløg, nå men det er nu drager man møder, og de er godt animeret.
Spillet fanger en i den ellers ret simple historie, og det kan være svært at slippe, men det er til gengæld også svært at komme i gang med, da det er noget, der kræver tid, også den meget store mængde tekst kan gøre spillet svært, noget af teksten er dårligt oversat og det gør spillet mere forvirrende end nødvendigt.

Grafik

Grafikken er ganske pæn de fleste steder, baggrunden kan godt blive lidt grynet, men ellers er den ret flot de fleste steder, især kampscenerne er flotte med deres lyseffekter. De landskaber man bevæger sig rundt i, er i 3D og også ret pæne, der er ikke ret mange grafik fejl og loade tiden er kort, så det er et stort plus. Altså, grafikken har sine styrker, men er ikke noget spektakulært manifesto af farver og flotte animationer. Også skal jeg heller ikke glemme den dårligt animerede intro, med det japanske sprog, hvilket gør den fuldstændigt overflødig da det er de færreste Amerikanere, Europærere og ikke at glemme Danskere der mester dette østens sprog.

Lyd

Musikken i dette spil er som sådan fin nok, og der ligger en masse små lydeffekter, der skaber en fin stemning, især når man er i kamp, her får man en nervepirrende og techno-præget tone i sit øre, så på dette punkt er der intet af sætte på lyden. Det, der er ærgerligt, er at der ikke er blevet lagt stemmer på de mange - og lange - tekster, det ville havde givet en del i gameplayet efter min mening. Grunden til stemmerne ikke er med, er nok på grund af de ekstra omkostninger, og at spillet nok ville komme til at fylde to disc, i stedet for en. Nogle gange må I tage chancen kære udviklere, jeg ville i hvert fald havde været meget gladere for at skulle anmelde det, hvis denne "lille" detalje var med.

Konklusion

Breath of fire henvender sig til et mindre publikum, og som jeg har sagt før, så kræver det at man er fan af denne lidt specielle genre, for den kan både være nervepirrende underholdene eller død hamrende kedelig, hvor ligger B. o. F. på denne skala, ja den ligger vel et sted i midten, altså ikke noget stort, ikke noget småt, men et ok gennemsnitligt spil, som jeg kun vil anbefale til folk, der har en portion tålmodighed og gode engelsk kundskaber, og så skal de selvfølgelig kunne lide denne genre.