Suikoden II

Så kom det . . . . .

Endelig, Endelig, ENDELIG. . . . . . Som den lille RPG-nørd man er, er dette (og Vandal Hearts 2 som er på vej) nok spillene jeg har set mest frem til. Ja altså inden for den genre. F.F.8 står faktisk lidt i skyggen for disse spil, men det er nu kun fordi at det her var de første RPG spil jeg prøvede og har kun gode minder fra dem. F.F.-spillene kan ikke sammenlignes med hverken Suikoden eller Vandal Hearts, og vil heller ikke blive det i denne anmeldelse.

Suikoden var faktisk et af de første RPG spil der kom til den lille grå. Desværre slog det vist aldrig rigtig an på markedet, men jeg kan rolig anbefale dig at finde etteren på brugtmarkedet, det er absolut værd at spille.

Det er i høj grad et "old school" spil med sprites, 2D animationer og nuttede figurer. Samtidig er det utrolig godt sammensat både med historie, intensitet og alsidighed. Suikoden spillene er dog nok for de hardcore RPG’ere som har tid til at leve helt sig helt ind i spillet og dets historie og som let kan se videre end den lidt for gammeldags grafik. Men anbefales kan de absolut.

Der er snart gået 4 år siden vi så det første Suikoden som både dengang og nu blev lavet af de geniale mennesker fra Konami. Men som et af de få, har man formået i høj grad at fortsætte historien hvor man slap i etteren. Og oven i det har man udvidet og gjort spillet mere alsidigt, dybere og langt mere underholdende med en utrolig holdbarhed og som sagt gennemført historie.

Historien kort er (uden at ville røbe for meget), at du får kontrollen over en lille forældreløs knøs, der er blevet opdraget af Alliancens hærtropper. Specifik af en af de overordnede. Du skal så, sammen med din "livslange" ven Joei, igennem alskens prøvelser, opgaver, slagmarker, minigames og puzzles.

Fra start er fanden løs i Saxogade og der lægges ud med bedrag fra øverste instanser i hæren og du bliver presset til at flygte fra alt hvad du har kært. Sammen med Joei skal du så finde ud af og løse den konflikt der udbreder sig løbende i spillet og som tager et par eller tre overraskende drejninger.

Historien bygger på venskab og hvad dette betyder for almindelige sprites i en fantasiverden er Ikke noget sødmefyldt kærligheds eventyr denne gang. Gennem spillets gang skal man (som i etteren) overtale over 100 forskellige personer til at følge dig i din kamp for retfærdighed. De dukker op i løbet af spillet alt efter om du udfører forskellige opgaver ordentligt. Visse er dog rimelig skjulte og kræver lidt kreativ tankegang for både at finde og overtale. Disse personer er essentielle for spillets udvikling og hele historien omkring dem bygger
på et gammelt japansk sagn om de 108 "skæbne stjerner", der er nødvendige for at kunne bekæmpe det onde imperium.

Ahhh . . . . De gode gamle sprites : - )

Spillets grafik er en blanding af korte (men flotte) CG-sekvenser og så de gammeldags 2D sprites. Som sagt gør det ikke så meget igen netop fordi historien og alsidighed i spillet konstant holder dig i gang og giver dig rigeligt at tænke over. De forskellige spells og angreb man kan udføre er blevet forbedret og udvidet i antal, men er altså heller ikke oppe på den standard som f.eks. F.F.8 er på. Men det holder alligevel!!
Spillets kampe, hvor kampen mod monstrene der tilfældigt opstår når man render rundt på det rimelig store World map, er det sædvanlige. Til gengæld er der kommet en variation i krigsslagene. I stedet for nogle store scener med få tekst kommandoer som i etteren, har Konami blandet et risk-lignende element ind, hvor man rykker rundt på sine tropper, helbreder, angriber eller forsvarer sig mellem hver omgang. Her er grafikken desværre på sit laveste (modsat af etterens gode krigs situationer). Disse opstår på forudbestemte steder i spillet og kræver både den rigtige udrustning af sin hær og en portion kløgt på rimeligt stigende plan

Musikken i spillet er rimelig godt afstemt til de forskellige situationer, men kan dog til tider blive en anelse for tam og gentagede. Lydeffekter er heller ikke det område der er lagt mest vægt på, men næsten noget som bare er der.

Gameplay oser Suikoden til gengæld af, som nævnt er der en god variation i spillet. Det gælder på kampe, historie, udfordringer, sværhedsgrad og spiloplevelse. De forskellige minispil man støder ind i er sammen med en god portion secrets også med til at danne en gennemført helhed, der giver mange timers spilletid. Og så selvfølgelig det faktum at en lang række af personerne fra etteren går igen i spillet. Hvis man har spillet Suikoden morer man sig og bliver tit "overrasket" over hvad der er sket i mellemtiden for de forskellige personligheder.

Anbefales til de ægte RPG-fans

Suikoden har som sagt været et af de spil jeg meget længe har set frem til. Etteren morede og tryllespandt i en sådan grad at det var det eneste spil der blev spillet, indtil jeg havde gennemført det. Suikoden 2 ville, hvis tiden var til det, i samme grad tyvstjæle min fritid ved hver given lejlighed. Da man i det har et af de der spil hvor man lige skal se hvad der sker efter den næste mission.
Men det er altså ikke noget vi ikke allerede har set på den lille grå, det er bare rigtig godt udført.