Star Wars: Starfighter

Så kom den endelig, som en bat out of hell, eller næsten i hvert fald. Den længe, længe ventede StarWars Starfighter fra Lucas Arts, har endelig ramt gaden i Danmark. Så alle Rouge Squadron wannabe's som undertegnede kan få lov at leje starfighter pilot. Så rookie, tag hjelmen på og fyr op under dine engines for nu skal der tæskes noget Trade Federation r*v. Det er bare lidt ringe, at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Spillet foregår samtidig med StarWars Episode 1: The Phantom Menace, det vil sige at man ikke får lov til at flyve i X-, Y-, B-, A- Wings og deslige. I stedet får man lov til at flyve i rumfly (lyder det ord ikke bare kikset?) fra Episode 1. Det inkluderer Rhys Dallows' N-1 Starfighter, den som Anakin fjoller rundt i, samt to andre nemlig Vanas The Guardian Mantis og Nyms Millenium Falcon agtige The Havoc. Det er bare rimelig træls at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Rhys, Vana og Nym er tre meget forskellige personer, der under specielle omstændigheder tvinges til at slå pjalterne sammen for at få hævn over deres fælles fjende, den afskyelige Trade Federation. Spillet mellem de tre forskellige hovedfigurer, giver spillet en anderledes indgangsvinkel på historien i StarWars Episode1, hvilket er ret forfriskende. I gennem spillet skifter man mellem de forskellige piloter og deres fly. Disse missioner væves så sammen af både ingame og CGI cutscenes, der glimrende binder historien sammen. I nogle missioner er Nyms fighterbomber det bedste våben, andre gange skal man flyve i Rhys' Starfighter og ja overraskelse, andre gange er det Vanas rumskib, som føles som en fusion mellem Nyms og Rhys rumskibe, der er det bedste våben i kampen mod det onde. Forskellene mellem de forskellige skibe er ikke stor, men til at få øje på. Det er bare sådan lidt ærgerligt, at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Kigger vi på selve gameplayet er det første man lægger mærke til, Starfighters arkade agtige indgangsvinkel til rumfly genren. Der er ikke meget at holde styr på, hvilket egentlig ikke gør noget, men faktisk mere er forfriskende og så er det meget let at gå til. Den største fornyelse er den sniper mode der er tilføjet i Starfighter. Ved et tryk på R1 zoomer man ind og kan derved lettere nakke fjenderne. Dette skal Lucas Arts have ros for, for dette er en feature der fra nu af bør blive standard inventar i alle spil af denne genre. Resten af styringen er let betjent og indeholder de sædvanlige, skyd, skift target, boost til/fra osv., intet nyt på den front. Det kan dog indvendes at Lucas Arts er sluppet lige lovlig let fra deres target system. For der er to knapper til target, trekant sørger for at man får nærmest fjende på sigtekronet, trykker man flere gange kører man igennem rækken af fjender, intet forkert her. Den anden knap bruges til at få target på den fjende man kan se i skærmbilledet. Dette betyder at man under intense dogfights, hvor man skal finde fjender hurtigt, let kan komme til at springe over lige præcis den badguy man vil have ram på, og der er ikke nogen måde man kan køre tilbage på, frustrerende. Det er dog også det eneste alvorlige kritikpunkt man kan pege på ved styringen ved Starfighter. Det er bare lidt øv at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Selve "the feel" ved at spille Starfighter er virkelig god, jeg havde spillet hele vejen til bane 8, uden at kigge efter detaljer, så jeg måtte spille de første 8 baner igen, med anmelder brillerne på. Det beviser altså at Starfighter er et hammerfedt spil, der bare klæber indtil man har gennemført det. Hvilket så også gøres på kort tid, jeg brugte små to dage på at spille det igennem, og det kan gøres på mindre... jeg var kort sagt skuffet. Ok man unlocker specielle baner, ved at gennemføre nogle specielle bonus goals, såsom at gennemføre banen på mindre end 4 minutter eller at smadre alle laserturrets osv., og det forlænger selvfølgelig spillets levetid en smule, man får også en 2player del når man går i gennem spillet, som efter min mening er lidt kedelig. Jeg håber ikke dette er den nye trend inden for PS2 spil, Kessen, Street Fighter EX3, Silent Scope, Ready 2 Rumble Round 2, Z.O.E. og ikke mindst Starfighter er alle spil der er meget hurtigt gennemført... jeg er bange for den tendens, men det er en anden diskussion. Det er dog bare mega synd, at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Grafisk er Starfighter er flot spil, så er det sagt. De forskellige rumskibe er forholdsvis detaljerede, hvor Rhys' Starfighter er den flotteste. Det er ikke overvældende, men det er mere end godt nok hele vejen igennem. De fjendtlige tropper og rumskibe er også af samme høje standard, og har det lækre StarWars finish, der gør at man kan kende de forskellige typer droids fra hinanden osv., og så er der vist ikke meget at klage over på den front. Tilgengæld kan landskabet dog til tider optræde lidt "firkantet" og kedeligt, men for det meste ser det ok ud. En ting, som grafikmotoren klarer rigtig godt er eksplosioner, de er lækre at se på... og meget... øhh eksplosive. Spillet er ikke helt så flot som Zone Of the Enders, men Starfighter er stadig titlen, anden generation, værdig. De cutscenes der er i Starfighter er ligeledes pæne at se, uden at være prængende. De fungerer, som tidligere skrevet, fint til det de skal, nemlig at føre handlingen videre. Alt ovenstående er selvfølgelig sekundært, hvis ikke spillet spiller godt og det hele foregår flydende... og efter min bedste overbevisning så klarer grafikmotoren det rigtig pænt - til dels. En del, i vort eget debatforum, har f.eks. brokket sig over lave framerates, hvilket jeg er rimelig uenig i, til gengæld mener jeg at Starfighter er langsomt. På den måde at ens Starfighter godt kan føles, som en FIAT 127 (med al respekt selvfølgelig) med vinger på. Det går lidt trægt, men sådan skal det måske være. Men der er ingen slowdowns i spillet, hvor man føler at det hele hakker, rumskibene bevæger sig bare langsomt. Enkelte slowdowns kan dog forekomme, men det er kun når der skal håndteres rigtig mange enheder på samme tid, så kan man godt mærke at PS2en har lidt problemer med at klare ærterne, men det er yderst sjældent, og efter min mening heller ikke noget der ødelægger spiloplevelsen. Det er bare frygteligt surt, at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Lyden i Starfighter er dog virkelig dejlig. Især fordi musikken er af John Williams, og han med det klassiske soundtrack lægger en sublim musikalsk ramme til Starfighter. Det hele bliver meget intensivt i dogfights, og man føler sig som en anden Skywalker, når Williams' geniale musik flyder ud af højtalerne, det kan vi lide. Lydeffekterne er gode og kan egentlig ikke kritiseres, alt er tilpas StarWars agtigt, så her er der heller ikke noget at sætte en finger på. Den voiceacting der er i Starfighter er dog ikke af samme høje kaliber, som de føromtalte lyd-elementer i Starfighter. Den er dog bedre end hvad man generelt er vant til i spacesims, selvom stemmerne til tider kan virke lidt forsøgte. Det er dog kun fordi resten af lyden i Starfighter er så god, at man lægger mærke til den til tider halvdårlige voiceacting. Det er dog bare trist, at man ikke får lov til at skyde Jar Jar.

Alt i alt er Starfighter et yderst solidt stykke arbejde, godt over middel... der er fejl javist, men dem overser man let fordi Starfighter er så fandens (undskyld) en god spiloplevelse, som man bare ikke kan lægge fra sig. Dog er der en stor fejl, som jeg har nævnt et par gange: MAN KAN IKKE NAKKE JAR JAR BINKS OG DET ER RINGE! Derfor kan jeg umuligt give Starfighter mere end det får. Spøg til side, så er Starfighter vellykket, og bør ryste Lucas Arts dårlige konsol renommé af dem. Grafisk er Starfighter en lækkerbisken med forbehold, på lydsiden er det tiltider smukt, når Mr. Williams brillierer. Gameplayet er super, super godt, bortset fra et par fejl (man kan ikke skyde Jar Jar), og snipermoden er intet mindre end genial. Spillet er dog for kort, og det er den værste mangel ved Starfighter, men det er helt sikkert et køb værd ingen tvivl om det, for man vender sgu nok tilbage til det, også selvom man ikke kan blaste Jar Jar til helvede.