Star Wars: Jedi Starfighter

Forudsætningerne for denne anmeldelse har mildest talt været ideelle! StarWars, special edition, kavalkade i fjernsynet, og en hastigt stigende hype for episode 2 som blot er en lyssværds længde væk fra det store lærred.

Jeg må indrømme at det specielt har været en fordel at kunne følge gensynet i TV op med et par timer i førersædet, på egne ben imod det onde men stadig spæde Imperium.

Episode 1_

Historien ligger skarpt i svinget op til de kommende begivenheder i Episode 2, og spillet lover samtidigt nogle få smugkig ind i både plot, lokationer samt karakterer fra denne også.

Du skal som nyudklækket Jedi, Adi Gallia, i et hurtigt og manøvredygtigt prototypefly, udforske nogle uregelmæssigheder vedrørende Handelsføderationen i Karthakk systemet. Og så kører rouletten. Herfra kan du med garanti gætte den videre udvikling, men jeg vil dog sige at du relativt hurtigt får mulighed for alternativt også at styre oprørslederen, Nym, i hans pansrede og tungt armerede "Havoc" fly.

Licensen præger

Jeg vil på bedste vis starte med at prøve at vurdere spillet som om det var hvilken som helst anden titel end Star Wars. Dette kan trods alt være en fordel med tanke på de mange crap licenser der figurerer.

Indledningsvis er det en stor fordel at køre igennem træningsmissionerne. De starter op med simpel manøvrering, men bevæger sig hurtigt ind i mere komplekse kontrolmuligheder såsom manuelt valg af både fjendtlige og venligsindede mål, samt kommandoer til dine wing-mates. Du skal kunne skifte imellem dine våbentyper, bruge jedi tricks, både offensive og defensive, bede wing-mates om at angribe et givent mål, eller måske beskytte det. Og da du ikke i virkeligheden (måske en overraskelse for nogen) er i besiddelse af Kraften, er du tvunget til at træne og lære disse ting indtil de ligger på ryggraden. For når tingene for alvor går i gang er der ikke tid til at fumle rundt i desperate forsøg på at gøre et eller andet tilfældigt.

Gør hvad jeg siger, ikke hvad jeg gør

Missionerne, både trænings og alvor, er bygget op af indledende briefinger om submissioner som skal udføres på missionen. Herefter dukker der som regel flere op undervejs i missionen efterhånden som du udfører de indledende. Udover disse er der altid også en bonusmission samt en gemt mission, som bidrager til at åbne op for en masse lækkerier, såsom filmklip, artwork, og vigtigst af alt, baner og flere fartøjer (og vi snakker bl.a. x- og tie-fightere).

Denne opbygning bidrager dels til at holde et varieret gameplay under missionerne, og dels til at give en rimelig god replay værdi i kraft af bonus og den gemte mission. Der ER grund til at ligge sig i selen for at gennemføre perfekt!

En anden ting der understøtter gameplayet godt, er talen under missionerne. Det første jeg lagde mærke til, var hvordan din instruktør under træningen, reagerer meget intuitivt alt efter hvordan du klarer dig. Er du god, bliver du skamrost, men stinker du, bliver du strengt og koldt irettesat.

Når det bliver alvor lærer du ligeledes hurtigt at reservere det ene øre til de beskeder der hele tiden løber ind fra både allierede og fjender. Det er uvurderlige instrukser, meldinger og nødråb som der skal reageres prompte på, og de er samtidig med til at guide dig i de til tider uoverskuelige missioner. Faktisk er der, trods vejledning, mange baner hvor du failer flere gange uden at have en anelse om hvorfor, og om hvad du skal gøre bedre næste gang.

Kodyl prygl mix double

Den absolut bedste detalje ved spillet er co-operative mode, hvor du kan danne makkerpar med en af din lillebrors venner. Det er fuldstændig som singleplayer delen, men min erfaring er at det er både sjovere og nemmere at dele øretæver ud og gennemføre missionerne i denne mode. Det kører i splitscreen, og enkelte gange er I endda om bord på samme skib, men som hhv. pilot og kanonkonge.

Licensen præger 2

Nu er jeg så nødt til igen at forholde mig til virkeligheden, og erkende at dette ER en SW titel, og med det i mente, har jeg et grundlæggende problem (ud over at være anmelder for GameOn, og dermed en af Bossman’s bitches:-). For mig personligt, er de første 3 film (ep. 4, 5 og 6) essensen af SW. Jeg har det med Jedi Starfighter, som jeg havde det med Episode 1. En god oplevelse med glimt af den forsvundne nerve. Men for mig er det nok ikke muligt at skabe den samme eufori og stemning som blev grundlagt i min barndom. Og det er der vel næppe noget mærkværdigt i. Det stopper ikke en ny generation i at opleve suset.

Bortset fra de skjulte bonusser i form af ældre tiders fartøjer, savner jeg sku go’e gamle Chewie deroppe. Det er ligesom blevet lidt for kompliceret det hele. Alle de ting man skal holde øje med, og det storpolitiske plot som i sig selv bliver en kunstart at holde rede i.

Der er ikke så meget at sige om grafikken. Den gør hvad den bliver bedt om. Hverken mere eller mindre. Skibene er relativt godt animeret men kedelige, landskaber er pæne men temmelig tomme, og ih ah ih ah ohh.....

Valuta, men ingen gensynsglæde

En kort opsummering må lyde, at der er lang tids underholdning i Jedi Starfighter. Det kan til tider blive uoverskueligt og man forfalder let til bevidstløs massakre i mangel på resultater, hvilket betyder at du lige så godt kan starte missionen forfra med det samme. Gameplayet er tilpas varieret og faktisk rigtig godt for et fly shoot-em-up, men det vinder næppe andre genre fans over. Og hvis du overvejer køb blot pga. SW licensen og den stigende hype, er du bedre stillet end de fleste andre SW titler på gaden i øjeblikket. Du skal bare ikke forvente nogen klassiske øjeblikke med gamle kendinge.