Spider-Man (2000)

Hvis du nogensinde har været misundelig på Peter Parker og hans radioaktive edderkoppe bid, men var knap så hooked på det uundgåelige dobbelt liv man samtidig er nødt til at føre, så er din redning her nu. Spiderman fra Activision giver dig den mest fuldendte edderkoppe oplevelse (uden at skulle trække i rød/blå heldragt), og er et af de allerbedste spil nogensinde med en "superhelt" fra tegneserie universet i hovedrollen.

Spiderman spillet virker meget tiltalende når man starter det op, uanset om man kender til Peter Parker eller ej - men har man bare en smule kendskab til tegneserien og Marvel universet får man altså det bedste kick. Man er ganske enkelt Spiderman, og allerede efter 5 minutters spil svinger man sig mellem højhuse, klatrer frit rundt på husmure, vægge, lofte og skyder web til højre og venstre samtidig med at man fyrer smarte bemærkninger af. At følelsen af at være Spiderman er helt i top, kan der ikke sættes tyk streg nok under.

Spillet starter op helt uden egentlig præsentation af Peter Parker alias Spiderman, og man kunne godt savne en forhistorie der remsede hans fortid lidt op. Men her har man antaget at de fleste kender den i forvejen, og det sætter nu heller ingen hindringer for gameplay. Spillets historie er en smule flyvsk, meget hurtigt og virker derfor lidt usammenhængende. Men den starter med at en Spiderman dobbeltgænger stjæler en vigtig præsentation for øjnene af et publikum - og selvom Peter Parker selv er blandt publikum kan han selvfølgelig kun se til at den rigtige Spiderman (ham selv), selvfølgelig får skylden. Lynhurtigt er vi derfor en del af Spidermans kaotiske hverdag, med superfjender ude for at gøre det af med ham, og politiet ude for at straffe ham for "hans" forbrydelse. Herfra går det slag i slag med Spiderman der bliver ført fra den ene mission til den anden, mens han møder boss efter boss.

Vi har set det meste tusinde gange før, men ved fuld ud at udnytte og bygge omgivelser og missioner op omkring Spidermans superkræfter, bliver det interessant. Spiderman kan bevæge sig 100% frit i omgivelserne, og kun banens omfang sætter begrænsninger for hvor han kan bevæge sig. Han kan ved at kaste sit specialudviklede spindelvæv svinge sig fra punkt til punkt, og selvom vi umiddelbart ikke altid kan se hvor det lige er han hægter sig fast - så ødelægger det ikke oplevelsen. At gå almindeligt oprejst er noget af det man gør allermindst i spillet. Ved at kravle på siderne af skyskrabere, på vægge og lofte indendørs kan man snige sig ofte ubemærket ind på fjenden. For Spiderman er det den mest enkle ting i verden, og det skulle det også være for os - så det har stillet store krav til udviklingsholdet med hensyn til kameraføring og kontrol. Men det er lykkedes dem at give spilleren en behagelig og overskuelig oplevelse. Er Spidies depoter fyldt op med web, er der mange måder man kan bekæmpe fjenderne på. Han kan spinde dem ind, affyre web kugler, danne kraftskjold, styrke næverne så han kan slå hårdere m.m. Med et tryk på trekant affyrer man spindelvæv på nærmeste fjende uden større præcission. Det er hurtigst i kampsituationer, men når det skal ske mere omhyggeligt kan man sigte manuelt med sigtekorn. Det har dog en stor ulempe, og det er at beskydes man imens, mister man

sigtet - og skal pejle sig ind endnu engang. Dette kan gentage sig op til flere gange, indtil man bliver så tosset at man hopper ned og klarer ærterne med knytnæver og spark istedet. Det er et af de få kritik punkter jeg kan komme med til det tekniske, og jeg mener man skulle have klaret det med at synet bare blev rødtfor et kort sekundt i stedet for eller lignende.

Når Peter Parkers "Spidie sens" aktiveres bliver han gul omkring hovedet, og det indikerer selvfølgelig at der er fare på færde. Spider Sensen der samtidig giver et lille klonk i joypadet, er vigtig at holde øje med hvis man ønsker et lidt længere liv. Men spillet er af den type hvor man dør rigtigt mange gange, og bruger retry efter retry. Missionerne er sjældent meget lange, og de rigtige hurtige og voldsomme action sekvenser er meget lig dem i spillene One og Apocalypse hvor det bare gælder om at komme frem frem og frem - og så skal det helst kordineres i den fineste orden. Ved at retry'e sådan en 20 gange eller mere får man indlært en rute - og tilsidst kan det gøres med lukkede øjne. Heldigvis er ikke alle missionerne sådan, og Spiderman byder på masser af afveksling - men desværre må man efter 1-2 dages spil sande det man frygtede - at spillet desværre er for kort. Nøjagtig ligesom i deres spil Apocalypse med Bruce Willis, så er spillet ret tempo fyldt, og man bliver næsten forpustet - så mens man tænker at dette ræs da snart må have en ende, så frygter man det også for selve spillet.

Man får mange forskellige oplevelser som Spiderman, og møder også en 6-7 bosser - og nogle af dem flere gange. De er på mange måder klassiske, hvor det gælder om at finde deres svage punkter - og besejre dem på den helt tiltænkte måde. Som historien udspiller sig møder man et par af sine superhelte venner, blandt andet Captain America, Human Torch og Dare Devil der hjælper Spiderman med at rense hans navn. Cutsekvenserne er en underlig omgang realtime grafik snask lagt i FMW med effekter, og Peter Parker ligner i hovedet en der har glemt at det er bedst at tage af med hænder og fødder når man svinger sig op på en mur. Lydeffekter som voice acting er gode, og selvom Peter Parkers "sjove" bemærkninger i cutsekvenserne og under spillet i starten kan være svære at karpere - så går han langsomt fra kikset til cool og bliver mildt sagt en anelse morsom.

Det der gør Spiderman så godt, er at "edderkoppe effekten" er ramt perfekt, og et sådan spil har jeg personligt savnet og ledt efter lige siden Ghost In The Shell. Det er ekstremt hyggeligt bare at kravle rundt over det hele, være en edderkop på væggen med totalt kontrol, men samtidig er gameplayet så fængende at man haster afsted og gennemfører bane efter bane - og pludseligt er det slut. Replay værdi er der en smule af, normalt spiller jeg bare sjældent "gennemførings spil" mere end én gang. Men man kan vinde sig ekstra dragter ved at gennemføre en række seperate træningsmissioner, og på banerne befinder sig godt skjulte tegneserie hæfter - jeg dog endnu ikke har fået set effekten af.

Er et super og hele vejen igennem godt teknisk udført spil. Jeg savner bare en smule mere adventure og puzzle, samt en lidt dybere historie der tilsammen kunne have givet et lidt bedre og mere holdbart spil.