Udviklerne har tydeligvis forsøgt at skabe et spil lidt i stil med PaRappa The Rapper og Bust-A-Groove, men kan slet ikke leve op til inspirationskilderne som jeg selv er en stor fan af.
Det der undrer mig mest ved spillet er hvordan man (SCEE) kan sidde seriøst og designe og udvikle et produkt der er så blottet for handling og underholdning som er tilfældet med Spice World.
Den antydning af handling der findes er så latterlig og let at det næsten er til at græde over. Det må udviklerne da have set ? -- eller har de bevidst gået efter en spil som selv en chimpanse kan gennemføre ?
Det eneste formildende punkt ved Spice World er grafikken som faktisk er rimelig pæn og stilfuld
designet -- man kan tydeligt se at spillet kommer fra de samme folk som lavede Rapid Racer og Porsche Challenge.
Krydderi pigerne er humoristisk lavet som karikaturer af de "rigtige" piger og polygon figurerne bevæger sig godt og er pænt animeret.
Et spil som man ikke har lyst til at spille til at starte med, skal man heller ikke regne med at få lyst til at prøve igen -- dette er helt klart tilfældet med Spice World.
Holdbarheden af Spice World er ca. 30 minutter som svarer til den tid det tager at gennemføre spillet og se videosekvenserne.
Slå mig i hovedet med en brødrister -- der her spil stinker og skal for alt i verden undgås. Hvis du absolut vil bruge kr. 200,- på Spice Girls merchandise, så køb for guds skyld noget andet som f.eks. et nyt penalhus, madkasse eller viskelæder, det må sku' være lang mere underholdene og brugbart.
Fy for pyffer !