Soul Reaver 2

Ligesom i en god omgang Jeopardy, afføder et svar i Soul Reaver sagaen, et spørgsmål. Intet og ingen er som det eller de ser ud til. Så hvis du spørger dig selv om du får svar på spørgsmålene fra den oprindelig Soul Reaver, vil svaret blive et spørgsmål om hvad du selv mener spørgsmålene var? Jeg vil dog afsløre en ting. Der kommer en masse svar, men der kommer også mange nye spørgsmål til i forløbet.

Hvis du har brug for at blive bragt up to date i Legacy of Kain seriens historiske analer, bør du lige læse previewet af Soul Reaver 2. Jeg vil ihvertilfald her tillade mig at tage for givet, at du min kære læser er indforstået med disse ikke uvæsentlige detaljer.

Solide celluloid sekvenser

Det primære element i Soul Reaver2 er uden tvivl plottet. Der er ingen tvivl om at historien er det bærende for hvordan hele spillet er bygget op. Dette føles underligt nok lidt anderledes end i den oprindelige Soul Reaver. I Soul Reaver2 er det uden tvivl sikret at hele den del af historien der ønskes eksponeret, bliver fortalt. Dette giver sig udslag i både mange og lange cutscenes.

Personligt er jeg til de historie tunge spil oplevelser, hvilket selvfølgelig sikrer mit kryds på stemmesedlen. Men jeg kan godt se at andre mere action inspirerede personager, vil få begyndende hængekæbe efter nogle af de mere maratonagtige seancer. Og så hjælper det heller ikke sagen at man ikke kan springe disse sekvenser over!

I am not a number........

En forskel på de to Soul Reaver titler er, at der i Soul Reaver 2 ikke rigtigt er nogen boss karakterer. Der er i stedet brugt nogle miljøafhængige puzzles i afgørende faser af spillet. Disse er dog efter min målestok ikke særlig svære, og bliver endda i enkelte tilfælde serveret på et sølvfad. Tag jer nu sammen! Enten er vi et børne spil eller et voksen spil, ok???! Dette får bare et valg af sværhedsgrad til at lyse op ved sit fravær.

Der er fire centrale kapitler, som udover at bringe dig videre i plottet, omhandler din stræben efter at få "døbt" dit sværd i et af de fire elementer Mørke, Lys, Luft og Ild.

Ved at døbe sværdet får du adgang til at skifte egenskaber for dit Soul Reaver sværd, hvilket spiller en central rolle for løsningen af puzzles og adgang til nye områder.

Jeg vil ikke afsløre for meget om præcis hvilke egenskaber det drejer sig om, da det er langt herligere for dig selv at finde ud af det.

Forandring fryder?

Inden jeg selv fik Soul Reaver 2 i hånden, havde jeg på forhånd læst nogle af spil guruernes anmeldelser. Og jeg bed mærke i at mange syntes at der var for lidt forandring i forhold til den oprindelige, hvilket så var noget af det eneste der trak ned. Jeg er bestemt ikke enig i dette. De eneste forandringer der kan komme på tale ved at opgradere platformen fra PSOne til PS2 handler jo udelukkende om hastighed og volumen. Med andre ord GRAFIK. Og den er bestemt noget af det flotteste jeg til dato har set. Miljøerne såvel som karaktererne er utrolig flot animeret, hvilket også gør at alle cutscenes kører i in game grafik.

En anden central forskel imellem de to titler er, at hvor du i Soul Reaver både skulle finde spells, energy boostere, elementar kilder, og lære nye skills, skal du i Soul Reaver 2 udelukkende koncentrere dig om de fire natur elementer. Dette medfører for mig at jeg ikke føler den samme dybde i Nosgoth verdenen som jeg gjorde første gang.

Hvor man skulle gennemsøge alt for at finde alle tingene, bliver det i Soul Reaver 2 mere at løbe fra den ene ende af kortet til den anden, med en masse cutscenes ind imellem. Dvs. med mindre man stopper op en gang imellem, som jeg ikke kunne lade være med, løber man bare forbi alle de ufattelige og smukke naturområder og bygninger. Detaljerne forsvinder.

A38

For at prøve at konkludere lidt, inden det kommer til at fylde A38 sider, vil jeg sige at Soul Reaver 2 er en mega fed spilleoplevelse. Fuldstændig som hvis du har set en fed film eller læst en god bog. Jeg var totalt opslugt i de godt 20 timer(!) jeg var om at gennemføre det. Grafikken er benhård, og kontrollen er som en drøm. MEN....

Netop sammenligningen med en film eller en bog, betyder for mig at Crystal Dynamics ikke har udnyttet den ekstra dimension i spilverdenen, som går ud på at du ikke blot ser eller læser om hovedpersonen, men ER hovedpersonen, med de valg som DU vælger, og ikke dem som er fastlagt fra start til slut. Og det er faktisk det centrale issue for mig i Soul Reaver 2.

Når jeg nu er tvunget til at se ud over min egen Soul Reaver og Nosgoth mytologi begejstring, må jeg jo erkende at det ikke er til UG med kryds og bolle.

Nu må jeg så bare læne mig tilbage, og vente med længsel på både Blood Omen 2 og SoulReaver 3.