Jeg kan lige så godt sige det med det samme: "Raystorm" er IKKE for begyndere. Selv på det nemmeste niveau, sker der virkelig meget på skærmen, og det kan godt blive meget frustrerende når hele skærmen bliver fyldt med kugler. Til tider går det så hekstisk til at man ikke altid når at opfatte hvad der sker, så Raystorm er mest et spil for virkelige garvede shoot'em up fanatikere. Heldigvis har man mulighed for at indstille sværhedsgraden på hver enkelt bane, men selvom alle banerne står på det letteste niveau, er der rigeligt at se til.
Ligesom i det klassiske "Xevious" er der mulighed for at fange et mål på jorden, med et sigtekorn der følger en, og så bagefter affyre et missil for at udryde målet. Nu er der dog mulighed for at fange op til 16 mål på én gang, og derefter affyre en række missilier der udrydder alle målene på én gang. Det er meget frustrerende at bruge, og det kræve en del øvelse at mestre denne funktion ordenligt. "Raystorm" har også en 2-player funktion, og der er mulighed for at vælge mellem 2 forskellige rumskibe. Det ene for begyndere, og det andet for de mere øvede spillere.
Savner du et virkelig godt shoot'em up til Playstation, så er der kun ét spil der tæller; nemlig "Raystorm". Det er som flået ud af spillehallen, og sat på dit eget fjernsyn. "Raystorm" har alle de typiske elementer man normalt finder i et rigtigt shoot'em up, blandet godt sammen med fabelagtig grafik, og et skydehelvede, der nok skal få adrenalinet til at pumpe. Højt anbefalelsesværdigt til det rigtige skydeglade godtfolk.