X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

NHL 2002


Nu hvor den nye konsol Xbox er på markedet, så gælder det om ikke at spilde tiden - og det er præcis, hvad Electronic Arts ikke gør. Konsollen har kun været ude en måned, og EA er allerede i fuld gang med at udgive hele deres sportsrepertoire på Xbox.

Gameplay

EA Sports' NHL serie er uden tvivl en af de bedste elektroniske udgaver af dette spil. Selvom de årlige opdateringer ikke tilfører spillene meget nyt, så er NHL dog en af de få titler, der virkelig bliver meget bedre år efter år.

Spillet giver mullighed for at kaste sig ud i en af mange forskellige discipliner, der alle involverer skøjter, is, stave og en puck.
Play Now giver mulighed for at kaste sig hovedkulds ind i en kamp, hvor man efter at have valgt hold befinder sig på isen.

Season Mode giver dig mulighed for at følge et hold du selv vælger gennem en hel NHL sæson, hvilket er hjertet i NHL 2002. Spiller du 10 Seasons bliver det en Career, hvor du kommer til at opleve både det gode og det dårlige ved at være en del af Hockey Sporten.

Tournament Mode er, hvor du som spiller stiller din egen turnering op mellem spillets i alt 50 forskellige hold.

Shootout er hockey-verdenens straffesparkskonkurrence, hvor du kan afpudse dine evner udi målscoringer.
Ligesom PlayStation 2-udgaven er der mulighed for at bruge de interessante NHL Cards, der bl.a. indtjenes efter særligt flotte præstationer på isen.
Er du ikke så god, at du kan tjene kortene selv, så kan de også købes.
Kortene bruges til at gøre en af dine spillere til en såkaldt Hero, der så kan leve nye, interessante tricks, alt efter hvilket kort, du har spenderet på ham.

Grafik

Sammelignet med PS2-udgaven, så er det tydeligt, at Xbox er en meget mere kraftig maskine. Dette ses specielt ud af spillets textures, der er meget pænere på Xbox end på PS2. En anden fordel ved Xbox'en er, at spillets framerate er mærkbart bedre - ikke fordi den var dårlig på PS2, men man kan tydeligt se forskel.

Lyd

EA har altid været kendt for god lyd og musik i deres EA Sports-serie, og NHL 2002 er ingen undtagelse. Alle lydeffekter er ganske overbevisende og meget afvekslende - specielt blev jeg imponeret over kommentatorerne, der ikke barer er gode, men også sjove at lytte til.
Musikken er også i den absolut gode ende, hvilket EA skal have en stor tak for at blive ved med.

Konklusion

NHL 2002 er et udmærket hockeyspil til Xbox, og hvis du har sådan en maskine og holder af genren, så burde du bestemt overveje at købe det. Har du derimod 2001 udgaven til PlayStation 2, så er der ikke så meget nyt at komme efter, og det smarteste ville nok være at vente på næste års udgave.

NHL 2002 (EU)
Anmelders vurdering
84%

NHL 2002   © EA 2001   (XBX)    1/5 NHL 2002   © EA 2001   (XBX)    2/5 NHL 2002   © EA 2001   (XBX)    3/5