NHL 2001

EA Sports NHL serie har i adskillige år siddet temmelig sikkert på tronen som kongen af ishockeyspil, og nu er tiden kommet, hvor de skal bevise at de kan fortsætte den gode trend på Sonys nye vidundermaskine. NHL 2001 til PS2 er et forsøg på dette, men er det lykkedes?

Udover de features vi er blevet vante med, Quick game, fuld turnering, bytning af spillere imellem holdene, nationalmelodier, oceaner af statistik, playoffs, m.m. er der kommet en del nye til i NHL 2001. Heriblandt kan nævnes tilgangen af de to nye NHL hold: Columbus Blue Jackets og Minnesota Wild, de to nye landshold: Ukraine og Letland, historiske trøjer, mulighed for at flere spillere kan deltage i en hel sæson og efter sigende forbedret AI for både målmænd og offensivt spil. Det sidste kommer vi til senere.

Alt dette er jo meget godt, men hvordan er selve spillet at gå til? Menusystemet tjener sin funktion, uden at være prangende. Det er let og ligetil lynhurtigt at sætte en kamp i gang. Dvs. ikke helt. Der er nemlig en anseelig indlæsningstid forbundet både med at starte kampe og med at komme tilbage til startskærmen igen. Det er ikke noget der skal afholde nogen fra at købe spillet, men det undrer mig lidt, at indlæsningstiderne er mærkbart længere i forhold til NHL på den nu aldrende PSX. Dertil kommer at man, hvis man ønsker at spille igen efter en endt kamp (rematch), tilsyneladende er nødsaget til at vente på annonceringen af kampens bedste spillere, før muligheden fremkommer. Alternativet er at gå tilbage til startskærmen, med dertil forbunden ventetid, for derefter at starte et nyt spil - igen med ventetid. Som sagt, det er slet ikke katastrofalt, bare irriterende. Det samme vil naturligvis være gældende, hvis man f.eks. spiller en fuld sæson.

Hovedretten er selvfølgelig selve kampene, og her er der ingen tvivl, det er EA Sports hockey stort set, som vi kender det. Knapperne har samme funktioner som altid, og det er, når det ikke går alt for hektisk for sig, nemt at gå til. Ikke mindst er det forholdsvist nemt at udføre de ting man gerne vil, og især fintefunktionen (deke) virker forbedret. Man kan faktisk affinte sine modstandere og målmanden, noget der aldrig fungerede rigtigt godt i de gamle versioner. Det ser tilmed blæret ud! Spillerne virker også mere responsive end tidligere - de reagerer prompte på de input du giver dem. Dette kombineret med den klare grafik, gør at man føler at der er lidt mere styr over tingene end tidligere. Ikke dermed sagt at det ikke stadig er hektisk, det er trods alt hockey!

Til gengæld er der, som nævnt tidligere, et lille problem med den nye offensive AI. Det virker ofte som om dine medspillere simpelthen ikke gider gå med i angreb. Til tider skøjter man forgæves rundt i cirkler, mens man venter på, at en medspiller skal blive klar til at modtage en puck inde foran målet. For en sikkerheds skyld genoplivede jeg min gamle PSX for at prøve en af de gamle versioner, og her er dine medspillere meget bedre med i angrebet. Det er, igen, ikke en katastrofal fejl, men vær parat til frustreret at råbe af din

TV skærm fra tid til anden. Målmændenes AI skulle ligeledes være blevet forbedret, og det synes jeg nok man kan mærke. De lader skam stadig pucken gå ind, men det er som om man er nødt til at være lidt mere opfindsom og nogle gange mere heldig end i tidligere versioner. I hvert fald virker de målscoringsmetoder, jeg tidligere har brugt, ikke nær så effektivt i NHL 2001. De nye "Big hits", hvor man virkelig kan give sine modstandere nogle skrub, er underholdende, men tilfører egentlig ikke spillet noget. Det skal også lige nævnes, at de nævekampe der opstår ganske enkelt er grinagtigt ringe fremstillet. Godt nok er det ikke Tekken - men alligevel.

Nu er det jo gameplayet det primært kommer an på, men jeg kender nok en PS2 ejer eller to, der ville være skuffede, hvis ikke der også blev rykket rent grafisk, og det bliver der da ofte. Præsentationen er flot, og spillernes ansigter er naturligt nok bedre fremstillede end nogensinde før. Dog har de stadig uhyggeligt døde øjne! Hvis du forventer dig noget nærmest filmagtigt af præsentationen, vil du blive skuffet, men grafisk er spillet helt på højde med, hvad der præsteres af de bedre PC 3D kort. Spillernes refleksioner, når de skøjter ind på isen, er især imponerende. Det er dog i selve kampene, at den nye grafiske kraft virkelig kommer til sin ret. Her er en verden til forskel fra de gamle spil på PSX, og den klarhed og detaljerigdom hvormed spillere og bane fremstår, gør det noget mere overskueligt at spille NHL end tidligere. Man har simpelthen bedre føling med, hvad spillerne foretager sig og i en sport som ishockey, hvor 10 mand render rundt efter en lillebitte klump kunststof, er det endnu mere vigtigt end i f.eks. fodbold. Desværre ligner publikum en samling papfigurer, der er blevet klistret fast på deres sæder - det må da lige være en sag for PS2 at præsentere et publikum ved hjælp af polygoner. Måske i NHL 2003.

Lydmæssigt har jeg ikke lagt mærke til den store forskel fra tidligere spil. Det lyder som ishockey, men det gjorde det også i NHL '99, og bortset fra et par nye støn, prust og et ekstra hak på bassen i sammenstødene , er der ikke noget revolutionerende at finde. Kommentatorerne er blevet mere varierede, men de gentager stadig sig selv ret ofte, og deres kommentarer kommer stadig med et par sekunders forsinkelse i forhold til kampen. Publikums humør stiger og daler selvfølgelig i takt med, hvordan det går hjemmeholdet, men også det blev standard for længe siden. Alt i alt er der næppe nogen, der vil blive hverken skuffede eller voldsomt imponerede over lydsiden, da den simpelthen tjener sit formål på udmærket viis.

Hockey som computersport er trådt et skridt fremad på visse punkter, men jeg håber da på at se noget flottere til næste år, hvor EA må formodes at være kommet endnu bedre ind på livet af Sonys nye hardware og har fået finpudset den kunstige intelligens. Der er dog ingen tvivl om, at en sportsfan næppe går galt i byen med NHL 2001. Der er ikke nogen konkurrent på PS2, og der er garanteret lang tids underholdning alene eller sammen med vennerne.