X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

MotoGP


MotoGP er nu ude i europa, og Namco har lavet en fremragende konvertering fra NTSC til PAL formatet. Ganske små sorte borders findes øverst og nederst i skærmen, og farten er helt i top. Bedre bliver det ikke, og de har tydeligvis taget ved lære, eller i hvert fald ikke haft helt samme hast på som med Tekken og Ridge Racer V.

MotoGP er en konvertering af et spil man tidligere har kunnet more sig med i spillehaller. Her hed spillet GP 500, og kontrollen var et styr med gashåndtag, håndbremser m.m. Det skal vi ikke lige more os med her, men styringen er heldigvis også blevet fantastisk på Sony's Dual Shock 2 kontroller.

MotoGP er en smule svær at greje, for den bærer præg af at være en konverteret arcade titel fordi den er let at gå til, ikke har så mange baner, ikke så mange gamemodes, og ikke så mange indstillingsmuligheder. Men i samme omgang er den på mange måder realistisk og minder om en simulation. Der er officiel FIM licens, alle de rigtige kørere, alle de rigtige motorcykler og sponsorater, rigtige løbsbaner, og altsammen præsenteret i stillig og realistisk grafik. Hvadenten man er arcade eller simulations freak, så vil man få sine racer ønsker opfyldt, og vil ikke blive skuffet over MotoGP.

Der er tre game modes, Arcade, Season og Challenge. Arcade er identisk med den udgave man kunne spille i de japanske spillehaller. Måden den er opbygget på svarer til det vi normalt vil kalde "Single Session/Race".

Season er en samling af de fem forskellige baner der findes i spillet sat sammen i et championsship. Et championship i MotoGP er opdelt i 3 sæsonner hvor man kører hver enkelt af de fem baner i hver sæson, altså 15 løb ialt. Der er mulighed for at kvalificere sig til sin placering før selve løbene, og under løbet gives der point for slutplacering, og i sidste ende skulle man så gerne ende med flest point ;-). Daadaaaah..

I Challenge mode har man en skærm fyldt med godt en 50 silhouette billeder. Hvert billede repræsenterer en udfordring, og for hver udfordring man klarer vinder man hvad der gemmer sig bag silhouetten. Belønningen kan være så tyndt som et lille billede af en professionel racer kører, men heldigvis også et sprit nyt motorcykel team eller en ny karakter. Udfordringerne får man oplyst ved at trykke på silhoutterne, og de går somregel ud på at slå en eller anden form for tidsrekord. Mange af dem er i stil med de licenser man skulle tage i Gran Turismo, hvor man blot skal køre en lille strækning inden for en angivet tid, men der skal også køres hele omgange og løb. En lækker detalje er at mange udfordringer automatisk låse op mens man kører et Season Championship eller et Arcade løb. Efter endt championship får man så oplyst de forskellige udfordringer man har klaret alt imens. Det kan have været at vinde selve championshippet, køre første omgang hurtigst på den og den bane osv... Ganske coool.. Og selvfølgelig har Namco lagt nogle ret attraktive challenges ind. Man kan blandt andet vinde figurer fra nogle af deres andre spil som Klonoa og Tekken. Klonoa er rimelig nem at vinde, og at se Klonoa drøne derud af med 300 km/t med hans underlige ører blafrende vildt i luften, det er en ret sjov oplevelse, og at se det i det fantastiske replay er endnu mere sjovt.. Der er 21 motorcykel teams i et løb, men man kan kun vælge ca. halvdelen til at starte med. Resten låser man også op i Challenge Mode, og det er selvfølgelig de bedste og fedeste bikes man mangler. Challenge Mode er ret omfattende, og det er i sammenhæng med den man bruger mest tid på spillet. At låse alle challenges op tager snildt en 20-30 timer.

Før man går igang med et løb er der en række ting man skal tage stilling til. Det allervigtigste er om simulation være on/off - og herefter hvilket team skal man køre med/for. Og her er det altså lidt kræs for motorcykel elskere. For selvom der ikke er nogen større præsentation eller tekniske datas, så imponeres man over den nøjagtighed der er i modelleringen. Det er virkeligt flot arbejde når de står og drejer rundt der, og endnu flottere er det at se cyklerne køre rundt på banen, og særligt i det super realistiske replay sidder man og savler. Hvert eneste team og bane motorcykel er stortset repræsenteret. Dem der ikke er med fra start, kan man som nævnt åbne ved at klare forskellige challenges. Når man har spillet MotoGP meget vil man opleve at ikke alle motorcykel kørerne er ens. Der er f.eks. en japaner gut med langt hår der har håret blafrende ud under hjelmen, og enkelte kører også med halsklud.

Uanset om man vælger at køre med simulation af eller på, så virker MotoGP altid meget realistisk. Med simulation OFF er der ikke nær så stor fra for udskridninger, men der kan absolut ikke snydes i svingene af den grund - og farten skal helt ned til det realistiske. Det er alt afgørende at man kommer rigtigt ind i svingene, og meget vigtigt at man kommer rigtigt ud af dem også. Der er ingen måder at snyde på, ingen lette måder at vinde på, og man bliver straffet hårdt ved at køre på græs, grus og andet. For det første kører man ekstremt langsomt, men man straffes også med sekunder hvis man skyder genvej. Sætter man simulation på, så er bissen skruet ekstra på omkring køreegenskaberne. Største forskel er af man har
fjernet en masse automatisk kontrollerede ting, såsom baghjulsudskridninger. Med simulation på er baghjuls udskridninger det sværeste at undgå, man skal mestre de nye analoge knapper perfekt for at kunne gå rigtigt ind, i og ud af svingene. Det er hulens svært, og en stor udfordring og på mange måder realistisk. Den mindste ukontrollede bevægelse med over 200 km/t har fatale følger, og alligevel er spillet afbalanceret så man rent faktisk kan komme i mål med liv og lemmer i behold ;-). Det skal også nævnes at spillet ikke er simulation på den måde at man f.eks. skal i pit, kan beskadige sin motorcykel m.m., for det kan man ikke. Det føles som en simulation da det er så utroligt vigtigt hvordan man kører på banen, og på ingen måde føles ligeså arcade som f.eks. Moto Racer serien, eller Castrol Honda Super Bike.

Grafisk presser MotoGP langt fra PlayStation2, men spillet kører hurtigt, banerne er flotte, motorcyklerne og rytterne ekstremt godt animeret, og helhedsintrykket er derfor rigtigt godt. Replayet løfter spillet utroligt højt, og hvis det ikke var for lidt for stærke farver, og sin egen rytters lidt hakkede kørsel, så kunne det næsten være en tv optagelse. Man kan ikke styre replayet på nogle måder, men simulationen af at kameraet holdes af en kameramand på sidelinien, sidder på en motorcykel eller i en helikopter m.m. er helt fantastisk. Ikke nok med filmningen er lidt urolig, så kan man f.eks. også høre helikopterens roterblade. Samtidig er der lagt små grafiske effekter på i replayet, der er f.eks. tilføjet endnu flere polygoner til motorcyklerne og deres rytter, man kan blandt andet se deres øjne og deres brændsikre hue bag visiret. Det er virkeligt flot på mange punkter, motorcyklerne er endda udstyret med kæde, som man endda kan se trækker baghjulet rundt, det er da detaljer der vil noget. Fysikken i motorcyklerne er også ramt utroligt flot, så det er ganske enkelt meget tro med virkeligheden. Når man kører er der også små detaljer som at rytterne kigger over skulderen når man kommer og overhaler dem på en langside. Når man nærmer sig en forankørende motorcykel kommer der også et lille billede af rytteren med hans navn. Det er en meget sjov ting, og det gør det hele lidt mere personligt, og sikkert lidt mere sjovt hvis man rent faktisk ved hvem de er ;-).

Lyden er også god. Særligt alt det omliggende støj bemærker man. Publikum hujer og klapper, og går fuldstændig amok hvis man ligger og duellerer om første og anden pladsen. Enkelte gange kan man også høre et lille one-man-show fra tilskuer rækkerne hvis man ligger lidt alene, men f.eks. tager et sving rigtigt godt. Det er måske lidt urealistisk at man kan høre en lille håndfuld af tilskuere klappe alene, men effekten er altså god. Motorlyden er efter min mening også ramt godt, der går ikke alt for meget utålelig symaskine lyd i den, selvom det jo rent faktisk næsten lyder sådan i virkeligheden.

Der er også en 2-player splitscreen mode, og det må jeg sku erklare som værende død hamrende sjovt. Man vinder nemlig på at køre godt og behersket og ikke en dyt andet. Det er ikke muligt at være grov, eller på anden måde at snyde sig til sejren, det dur bare ikke. Konkurrence elementet er derfor i top, og man bemærker faktisk ikke at man spiller i splitscreen - så god er den. Desværre er det ikke muligt at køre med andre på banen end en selv. Namco har samtidig lavet en lille genialitet, der gør at man kan "quick selecte" sig til indstillingerne til hver en tid. Alt er vist med tekst istedet for store billeder og smart grafik, og lyn snappy kan man vælge ny bane, ny motorcykel, flere omgange, manuelt gear m.m., og hurtigt komme igang uden masser af unødvendig loade tid. Det kræver selvfølgelig at man kender motorcykel og bane navne, da man jo ikke vælger med flot grafik - med mindre man da ønsker det.

MotoGP spiller rigtigt godt, men er desværre alt for kort. Ikke forstået på den måde at der ikke er nok spil tid i, for det er der ligeså snart man går igang med Challenges. Men fem baner er alt alt for lidt, og da det er rigtige løbsbaner som Suzuku, Paul Ricard og Donnington, så er der stor chance for at man kender dem fra andre bilspil - og skide interessante er grå asfalt med grønt græs og tilskuerrækker jo altså heller ikke. Nej, vi skulle op og snakke 15-20 baner før jeg mener Namco kunne være det bekendt. Bare efter et enkelt Season Championship hvor man kører hver bane tre gange er man ved at have fået nok, og allerede tredje gang er man ret dus med det hele. Det er en synd og skam, jeg har tæsket løs på MotoGP så længe jeg kunne, men pludselig er der bare ikke mere at hente, så går man i krig med en kammerat i 2-player, men her holder 5 baner heller ikke alverden... Alle baner kan dog åbnes i reverse - tog mig kun en 10-15 timer ;-). Men desværre kan de kun spilles i Time Trial, og ikke engang i 2-player. Det er lidt skidt..

MotoGP spiller satans godt, og de mange udfordrende challenges gør at man kan bruge utallige timer på det. Namco gør næsten kun rigtige ting, bortset fra ikke at have spækket spillet med flere baner... Men Moto GP er et spil af den type man bliver ved med at vende tilbage til, og det er ganske enkelt fordi det lækkert at spille, og styringen er helt fantastisk. Kan anbefales...

MotoGP (EU)
Anmelders vurdering
4/6

MotoGP   © Namco 2000   (PS2)    1/3 MotoGP   © Namco 2000   (PS2)    2/3 MotoGP   © Namco 2000   (PS2)    3/3