direkte ind i fjenderne og skal så til at vende sig om og løbe tilbage til det nærmeste gemmested igen. Det viser sig dog også som et problem, for styringen af Ethan er så klodset at man flere gange er ved at kyle controlleren hen mod skærmen og man bander den langt væk i flere af missionerne. Styringen er også rimelig langsom når man skal dreje og næsten håbløs hvis man skal spæne afsted over forhindringer med et par gale spioner efter sig.
Dit våbenarsenal og de forskellige gadgets man bliver udstyret med, er dog med til at give en god fornemmelse af universet fra filmen. Den bedste er selvfølgelig den man bruger til at kopiere andres ansigter med (facemaker). Denne bruges flere gange i spillet, men kan, ligesom de andre ting, kun bruges når spillet/missionen giver dig lov til det. Ikke noget med frit initiativ her.
Udover facemakeren får man en række våben som f.eks. en dart pistol med bedøvende effekt, lyddæmpet pistol, Uzi , miniraket launcher, elektrisk-stunner, plastic sprængstof, sniper riffel, elektrisk kode knækker, night-vision briller, infrarøde kontakt linser, spion kamera, og en fingeraftryks scanner. Så arsenalet er altså helt i orden, men gør ikke spillet meget bedre. Snaere tværtimod, man bliver i stedet irriteret over at man har givet en så gode muligheder for at gennemfører missionerne men sløset med førnævnte kameravinkler og styringen.
Hvilke forbedringer ??
Grafisk er Mission Impossible heller ikke noget særligt. Den lovede afpudsning og rettelser af fejl fra N64-versionen er ikke til at se direkte. Der er flere steder hakker og pixelering når du kommer for tæt på objekter. Personerne og omgivelser er direkte grimme og indbyder ikke just til nogle klapsalver. Der er nok rettet småting, men de er altså ikke umiddelbart til at finde, den lovede optimering af frameraten er i hvert fald ikke noget X-Ample (udviklerne) skal snakke alt for højt om. Der er nok kommet nogle flere detaljer og brugt et større antal polygoner i opbygningen af 3D omgivelser og personer, men de er stadigvæk grimme og noget vi kunne have set for et par år siden på den lille grå.
Musikken er der derimod ikke noget i vejen med, faktisk er den og lydeffekterne nok de bedste og mest fuldførte ting i spillet. Musikken varierer fra det oprindelige tema alle kender fra serien og filmen til kortere musikbidder der lægger sig ganske godt og svarende til missionernes udvikling. Til gengæld er den samplet tale direkte rærlig, og der er desværre en del af den. Der er da tidspunkter hvor der er lagt lidt humor ind i replikkerne, men i det store hele lyder det som nogle amatører der har lagt stemmer til. Manuskriptet er bortset fra den lidt tilfældige humor også dårligt sammensat, og giver ikke den indlevelse samplet tale ellers gør i andre spil.
Ja, hvis du ikke har kunne læse det ud fra anmeldelsen så lad mig da slå fast at Mission Impossible ikke er værd at spilde tid på. Der er så mange andre gode titler der klart sparker Ethans pixeleret numse totalt.
Jeg ville meget hellere bruge tid på at gennemføre Syphon Filter eller M.G.S. endnu en gang end jeg ville spille M.I. Faktisk tror jeg at det kunne være sjovere at tælle grannålene på træet ude foran mit vindue.