Metal Gear Solid: VR Missions

Metal Gear Solid har nu et års tid på bagen, og fans skreg på mere lige siden den udkom. Svaret på bønnerne hedder "Metal Gear Solid: Integral", som er ikke er en egentlig efterfølger, men "blot" en add-on, som indeholder massive 300 (!) ekstra træningsmissioner.

Du tager altså atter rollen som Solid Snake, og denne gang foregår det hele i Virtual Reality. Opgaverne er rimeligt varierede, og spænder fra at være latterligt nemme til så frustrerende svære, at undertegnede faktisk mistede nattesøvn over det! Typisk er det krystaller der skal skydes ned, og hen ad vejen er det vagter, som skal nedlægges eller undgåes.

Først skal banerne bare gennemføres, sidenhen på tid. Så begynder det for alvor at blive svært - især, hvis man vil blande sig på toppen.

"Plottet", hvis man da kan sige, at der er overhovedet er et plot, er træning og at forbedre sine "skills" med Snake. Og det gør man. Man skal igennem samtlige våben på alle mulige tænkelige og utænkelige måder. Efterhånden som man kommer længere og længere i Integral får man gjort brug af hvert eneste trick, move og våben, som Solid har.

Selvsagt har Integral ikke samme stærke historie, som den oprindelige MGS, men det bliver til fulde opvejet af de ufatteligt mange og spændende missioner. Konstant kommer man fremad, og åbner op for forskellige dele af spillet, og Integral er een af den slags spil, som man bare ikke kan ligge fra sig igen, fordi man hele tiden lige har det næste mål inden for rækkevidde. Ens fremskridt bliver hele tiden gjort op i procent, så man kan helt præcist se hvor langt man har igen.

De føste missioner er ret trivielle "skyd krystallerne-missioner", men senere hen, byder Integral på rigtige puzzles, som bare så hjernevridende svære. Både for tænkeren, men også fordi de er svære i selve udførelsen.

Der er eksempelvis en bane, hvor man skal løbe om kap med to vagter, som ikke må opdage een. I ens vej er der en masse glasruder, som skal skydes i stykker. Denne bane vil give dig en helt ny definition på begrebet "timing"!!! Ikke nok med, at man skal skyde helt præcist med FA-MAS'en (maskinpistolen) for ikke at løbe tør for kugler, så skal man også hele tiden holde vagterne beskæftiget ved at lave "strampelyde", så de stopper op for at undersøge det nærmere. Den bane er så hammerende svær og pissefrustrende, at man er på nippet til at give op, og aldrig sætte spillet i maskinen igen.

Der er også nogle meget underholdende "mystery"-missioner, hvor man skal finde en morder ud af tre mistænkte. Eksempel: Ved liget ligger der et lommetøklæde. Ved nærmere inspektion af de mistænkte, viser det sig, at kun een af dem er forkølet - dér har vi vores gerningsmand. Det var den første mission - når du er nået til den femte er de pludseligt blevet hårrejsende svære!

MGS: Integral indeholder også nogen meget alternative missioner. Hvad siger du til en almindelig vagt, som vi kender dem alt for godt ... bare i Godzilla størrelse!!! Meryl er i fare for at blive trampet godt og grundigt, så det er frem med Stinger-missilerne for at komme hende til undsætning.

Den mest omtalte feature ved Integral er helt klart muligheden for at spille nogen få missioner som Cyborg Ninja'en. Og det er bare sejt. Styringen er helt anderledes, og vagterne har mildest talt intet at stille op mod ham og hans sværd. Desværre er der kun tre missioner, og de kan gennemføres på under 5 minutter. Lidt et antiklimax, for det er det absolut allersidste, som man får adgang til.

Og så en lille, men langt fra uvæsentlig detalje: For at åbne for Ninja-delen af Integral, er det næsten nødvendigt at eje en PocketStation! Alternativet er eksempelvis at gennemføre selve MGS på under 3 timer, eller kun bruge een eller ingen rations, eller andre ligende komplet umulige bedrifter. Derfor jeg i den allersidste ende ty til en GameShark for at få den ultimative oplevelse for en diehard Metal Gear-fan.

Grafikken er den samme - det er nøjagtigt den samme engine, som der er blevet anvendt. Alle de bitte små detaljer bliver udnyttet på et eller andet tidspunkt, så når du har gennemført Integral, har du med garanti set alt hvad MGS enginen har at byde på.

Lydsiden er også nær perfekt. Ikke så gribende som eksempelvis åbningsscenen fra MGS, men blot perfekt baggrundsmusik, som man ligger mærke til, men som aldrig bliver irreterende eller påtrængende.

Metal Gear Solid: Integral byder på mange, rigtigt mange, timers fed underholdning, og kan bestemt ikke kaldes et ripoff eller cashin af det originale Metal Gear Solid, som der er mange der mener det er. Istedet er det en perfekt blanding af action og hjernevridende opgaver, som både er utroligt gribende og hammermorsomt.