MDK

Syret Doom/Tomb Raider-klon

Året er 1999, og Jorden er blevet angrebet af nogle væmmelige aliens, Streamriders, som vil plyndre vor stakkels planet for alle resourcer. Alle forsvar er fejlet indtil nu, så nu er der kun Kurt Hectic tilbage til at redde kloden. Gæt hvem du spiller...

MDK var meget utraditionel da den udkom til PC for snart et års tid siden, og det er den stadigvæk nu hvor den endelig fandt vej til PlayStation. Konverteringen har både taget lang tid og haft mange udsættelser. Men nu er den hér, og er den så stadigvæk så speciel, som al medie-hypen gjorden den til i sin tid ? Der er vel ikke andet at sige end.... JA!

MDK er en underlig blanding af Tomb Raider og tradiotionelle Doom-kloner. Man ser Kurt bagfra som i TR, men plottet går meget mere i retning af Doom ( skyd alt hvad der rører sig ). Selve gameplayet understøtter også fint, at man render rundt med aftrækkeren i bund det meste af tiden.

Konstant vælter der nye baddies frem, og hvis man ikke kan løbe fra dem, er der ikke så mange muligheder tilbage.

Noget af det, der gør MDK til noget helt specielt, er den specielle "sniper-mode" hvor man på MEGET lang afstand kan zoome ind på en modstander og pløkke ham lige midt boldten. Og DET er en så forbandet hammerfed detalje, at man næsten burde købe spillet for dette alene. Rigtigt mange steder i spillet indgår denne mulighed som en direkte nødvendighed for at gennemføre, og man vender sig også hurtigt til at "scanne" nye, store, områder før man går frem. Ulempen er så, at så længe man er i sniper-mode, kan man ikke se eventuelle fjender, som sniger sig op på een fra en anden vinkel.

Man kan desuden i sniper-mode følge sine kugler via tre små skærme som de nærmer sig målet - fryden ved at se kuglen nærme sig en fuldstændigt uanende fjende, for derefter at blæse de sidste tanker ham måtte ha´ ud over bagvæggen, er mildest talt ubeskrivelig.

Kurt kan også gøre brug af en slags faldskærm, eller det er vel en "svæve-skærm". Når man springer ud fra en kant kan man slå den ud, så bremse faldet, og så svæve over til kanter man normalt ikke ville kunne nå. Enddu en fed og meget original detalje, som er med til at gøre MDK til et ret fedt spil.

Våbene i spillet rangerer fra mini-guns, hånd granater over til "The World´s Smallest Nuclear Bomb". Ironien er gennemgående i spillet, og det tager ikke altid sig selv så højtideligt. Et andet våben er "The World´s Most Interesting Bomb" som simpelthen tiltrækker fjendernes opmærksomhed.

Andre detaljer er små sub-games, som kommer med jævne mellemrum. Åbnings-sekvensen er et glimrende eksempel: Kurt bliver smidt ned på jorden fra en rumstation i kredsløb om jorden for at begynde sin mission. I det frie fald skal man undgå radar-stråler og målsøgende missiler alt imens man forsøger at samle pick-ups.

Grafikken i MDK er noget for sig selv - HELT for sig selv. Konstant bliver man imponeret over fantastiske baggrunde, og nogle meget store baner, og så ellers bare et design man ALDRIG har set tidligere. Kurt er iført en speciel dragt, hvor især hans hjelm har lagt an til mange misforståelser om hvorvit han overhovedet er et menneske.

Kurt´s svæve-skærm er heller ikke som nogen almindelig skærm, men kan bedst beskrives som nogle store bånd der fanger vinden.

Men: Ingen roser uden torne. Og MDK er desværre ingen undtagelse. Styringen af Kurt er simpelthen bare for dårlig. Alt for upræcis og fumlet. Selv med den analoge joy-pad, som spillet også understøtter ( dejligt at se, at det næsten er blevet en standard efterhånden ), er det næsten umuligt f.eks. at gå tæt hen til en kant uden at dratte ned. Kontrollen i de mange suh-games er også rigtigt dårlig -- afstande er komplet umulige at bedømme, og indimellem sidder man bare med fornemmelsen af, at manb lige så godt ku´ lade være med at styre, for det gør jo ingen forskel.

MDK er en MEGET original titel grafik-mæssigt, og med utroligt mange ny-skabende detaljer, som vi sikkert kommer til at se efterlignet i spil fremover. Når man først har sat sig ind i det underlige og abstrakte univers MDK foregår i, kan det faktisk være lidt svært at ligge spillet fra sig igen. Det er bare en skam at helhedsindtrykket bliver spolereret pga. den dårlige kontrol.

MDK er en rigtigt fed titel, som helt klart fortjener lidt mere end bare 10 minutter -- hvis man tager sig tid til den, sætter det sig simpelthen fast i baghovedet, og hvis man ser ud over det elendige stryresystem, er der virkeligt tale om en meget original Doom-klon med mange ny aspekter. Den kunne være blevet en klassiker....