Lotus Challenge

"Hello Chaaaarles."

Der er unægteligt lidt stritten med lillefingeren og 5oclock over Kujus bilspil til Playstation 2. Det engelske bilmærke Lotus, der er en stor stjerne blandt mange bilentusiaster og med klassikere som Elan, Esprit og den nye Elise og andre biler er der også en god base for et bilspil. Men alene en god base er ikke nok for at slå GT3 af pinden, og så er spørgsmålet jo om Lotus Challenge (LC), kan stå distancen eller om der er koks i maskineriet? Well lad os tage en køretime.

En kort, en lang, en knækket pejlstang...

I spillet er der Challenge Mode, Championship Mode, Single Player Mode og en 2Player Mode. Championship Mode er den klassiske, hvor man her kan deltage i en samlet rækkeløb med Lotus biler, fordelt i forskellige klasser, intet nyt under solen, også er den tilmed en kende tynd efter min mening. Single Player er en mode, hvor man kan køre enkelte events fra Challenge, som jeg kommer ind på om lidt. Så er der 2Player mode, som er som den slags altid er (læs: for to).

I challenge thou for a race.

I challenge mode er der tilgengæld tænkt nyskabende, og det er der brug for i denne genre. Man tager rollen som en spirende Lotus M/K testkører, og skal der igennem løse forskellige mere eller mindre underlige og sjove events. De strækker sig fra de klassiske: vind dette løb for Lotus, til de obskure såsom bilfodbold (iøvrigt kedeligt og ikke specielt ophidsende) til at udføre stunts i film og aflevere pakker på tid, på befærdede veje. Igennem disse challenges der stiger i sværhedsgrad (for det meste) unlocker man nye biler, man kan bruge senere og det er alt sammen meget godt. Men men... før man kan spille den mode skal man igennem nogle ret irriterende tests, der faktisk ikke lærer en at styre spillet, men blot virker som fyld dårligt fyldt, that is. Disse challenges der er i spillet er bare ikke fede nok til at løfte spillet over middel, de er tit uinspirerede og de challenges der er som virker spændende er tit lige så skuffende som at tage en pige med i byen, for at finde ud af at hun har en kæreste (læs: Mike Tyson), efter man har brugt 2000kr, og det er ikk så godt! Glimrende idé, men prøv lige igen.

Controlfreak!

Her er der igen forsøgt lidt nyt, nemlig et (citat manual): "revolutionary steering control". Dette nye system går ud på, at man drejer i en halvcirkel øverst oppe med den venstre analoge pind. Dette har man valgt for at give en ekstra følsom styring af bilen, så spilleren har bedre kontrol, og det virker faktisk! - såen da. For selvom bilen er lettere og styre er der det problem, nemlig at man bliver fandens træt i fingeren ved hele tiden at skulle holde styrepinden oppe, og tiltider glider tommeldrengen også af så man mister kontrollen totalt, og det er jo nok ikke planen. Men det er et godt forsøg, og man kan altid skifte tilbage til den gamle måde at styre på når man vil.

Lidt brok.

Spilmæssigt er der også et par ting jeg vil klage over. Hvorfor man ikke kan skifte fra Mph til Km/t forstår jeg ikke. Og når nu spillet er en Lotus licens, kan man godt undre sig over hvorfor der ikke er mere info om Lotus og dets glorværdige historie, istedet for små korte sammenkog af info... underligt, men det er egentlig LC i en nøddeskal.

"Looking good today sir".

Narj egentlig ikke! Grafikken er middelmådig, der er godt nok en pæn damage model, men udover dette er der ikke meget at råbe henrykt op over. Bilerne er middelmådige at se på, ganske pæne, men PS2ens ærkefjende Los Diablos del Jagged Edges huseres virkelig i dette spil, og det er lidt synd at der så snart der er bevægelse så er der flimmer så det batter (ok ok overdrivelse fremmer bla. bla. i ved hvad jeg mener). Omgivelserne skifter fra det flotte til det idéløse. Visse bygninger er faktisk virkelig flotte, mens andre (især når vi kører på den engelske countryside) er kedelig og uinspirerede at se på, kort og godt: en blandet pose bolsjer. Så grafisk mener jeg, at vi lander på en 3 (med pil opad). En anden lille ting, er at jeg synes at fartfornemmelse er lidt svag (andre jeg har spillet med synes dog den var glimrende).

Muzak.co.uk

Interessant nok, har Kuju valgt at gå fra den ellers ganske gennemførte og ærke-engelske atmosfære på lydsiden, ja ok. lydeffekterne er ganske normale, og ham der lægger stemme til spillet er også ret Oxford agtig, men der stopper det. Musikken er technomuzak så det vil noget, og det er egentlig synd når man giver den gas på de engelske veje at der ikke er noget musik der giver bedre stemning. Jeg kan ikke sige hvad det skulle være, men netop lige technoen fungerer ikke her.

Det var butleren der gjorde det.

- eller en anden person der lavede ballade. Faktum er, at LC gør mange ting rigtigt, men til syvende og sidst mangler der bare noget. Spillet er godt designet, man føler at man sidder med et færdigt spil, men alligevel virker det som om, design holdet tog et design valg som de har fulgt, og som i sidste ende ikke har givet pote, for Lotus Challenge snubler og virker egentlig ikke som noget særligt. Grafisk er det lidt over middel, musisk middel, gameplay overmiddel. Og det er det sjove ved det, for ellers virker det godt gennemført, med lækre menuer osv., eller også er spillet og jeg måske ikke kompatible med hinanden, da jeg ikke vil nægte at folk kan få fornøjelse ud af spillet, påtrods af, at der er bedre spil der ude i samme genren.